Hej alle.
jeg er så frustreret og ked af det. Jeg har for 9 år siden indgået et langdistanceforhold til en mand, som fik mig til at åbne helt op efter jeg havde opgivet kærligheden. Han har altid været super sød og betænksom overfor mig, men lidt modbydelig, når vi blev uvenner, hvilket vi har været en del, da vi ikke deler samme kultur.
Jeg ved han røg hash før jeg mødte ham, jeg viste dog ikke hvor meget og det er noget jeg først er blevet gjort opmærksom på senerehen, fordi jeg brokkede mig over hans mangel på hukommelse, da det kunne drive mig til vanvid. jeg har aldrig selv afprøvet nogle former for stoffer og ved ikke, hvordan det følelse, eller hvad det gør ved dig.
Jeg tog afsted ned til min kæreste for små 2 måneder siden. jeg havde det ikke særlig godt sammen med ham, da han hele tiden fortalte, han var syg og samtidig ikke ville kontakte lægen (senere fundet ud af det skyldes abstinenser). Han gad ikke så meget i dagtimerne og om aften forsvandt han nogle gange i op til 5 timer og lod mig side alene tilbage. Jeg var utrolig ked af det og kunne ikke få det til at passe med, den mand var min kæreste og den mand, som havde fortalt mig så mange gange de sidste par uger inden jeg tog afsted, hvor meget han savnede og elskede mig.
Den ene aften fik jeg nok, jeg fortalte ham, jeg følte der var spild af tid og penge og komme og besøge ham, når han hele tiden var sur og ugidelig. Han snakkede kun om at han kunne overnatte på sofaen når vi skændtes og jeg blev oprigtigt ked af det og frygtet mit forhold til den mand, som er min familie var ved at gå i stykker.
Nogle dage efter kommer han og fortæller mig han er afhængige af stoffer (hash og exstasy) og han bliver negativ pga. abstinenserne. han har prøvet at stoppe, og han kan mærke, hvilken negative effekt stofferne har på hans krop. Han fortæller mig, han kun har misbrugt hash imens jeg har været der, det tvivl jeg så en del på, plus han havde nogle vilde vredsidbrud, hvilket også gjorder mig bange. Han fortæller ydermere han har haft kontaktet hans far, fordi han behøver hjælp til at stoppe og den opførelse han har præsteret overfor mig gå ham meget på. Han Beder mig derfor om at tage før hjem, så han kan komme afsted i afvænning, så han kan kæmpe for det forhold, som vi har og han ikke ønsker skal ødelægges.
Da jeg er hjemme igen, kan jeg se, hvor påvirket han er, hver gang vi snakker sammen, hvilket gør mig bekymrer og ked af det, fordi jeg ikke kan lide at se den mand jeg elsker så højt ude på sådan et sidespor. Han tager endelig afsted og stemningen imellem os har været meget anstrengt og han vil ikke sige han elsker mig. Jeg ringer så op på et tidspunkt, hvor han nærmeste skælder mig ud, jeg spørger stille og roligt, hvad der sker og han svare, jeg elsker dig ikke mere og har ikke elsket dig de sidste 5 år, hvilket jeg ved ikke passer, men han er ved at skubbe mig væk. jeg bliver utrolig ked af det alligevel og prøver og give ham lidt tid. sandheden er dog, jeg ikke har hørt fra ham siden og kan se hans telefon er slukket størstedel af tiden. Jeg tænker han er i afvænning og han forhåbentlig kontakter mig, når han er ude på den anden side.
Hans bror vil ikke fortælle mig, hvor han er, fordi han ikke vil have jeg ved det. Dog siger han hele tiden han ved, hans bror elsker mig utrolig højt og jeg ikke må tænke på de ting han har sagt til mig, fordi han ikke har ment dem.
Jeg sørger hjælp til at finde ud af, hvad jeg skal gøre? Jeg er så knust og græder stadig mig selv i søvn hver nat selvom det er 2 måneder siden vi muligvis havde et break up. Den mand har hjulpet mig igennem flere hårde episoder af mit liv og han har bare stået der dag og nat uden at blive sur. Jeg elsker ham ubeskrivelig og jeg føler han er min soulmate, men det er så svært at leve her i uvisheden. Jeg ved stoffer gør en til en anden person, men hvad skal jeg gøre her?
Tilføj kommentar