Leksikon

Ritalin

Ritalin er et lægemiddel, der består af stoffet methylphenidat. Stoffet tilhører en gruppe lægemidler, som primært bruges til behandling af lidelser som ADHD og narkolepsi. Ritalin virker ved at påvirke visse neurotransmittere i hjernen for at forøge fokus, opmærksomhed og impulsstyring i brugeren.

Rita
Billedet er genereret af kunstig intelligens

4 hurtige om Ritalin

1

Effekt

Øger fokus og koncentrationsevne på patienter med ADHD, men har derimod den modsatte virkning på andre, herunder en følelse af hyperaktivitet og uro i kroppen.

2

Bivirkninger

Nedsat appetit, søvnforstyrrelser, irritabilitet, hovedpine, mavesmerte og forøgelse af hjertefrekvens og blodtryk.

3

Hvor lang tid går der, før det virker?

10-30 minutter.

4

Hvor lang tid virker det?

3-12 timer.

Hvad er Ritalin

Ritalin er et lægemiddel, der består af stoffet methylphenidat. Stoffet tilhører en gruppe lægemidler, som primært bruges til behandling af lidelser som ADHD og narkolepsi. Ritalin virker ved at påvirke visse neurotransmittere i hjernen for at forøge fokus, opmærksomhed og impulsstyring i brugeren.

Ritalin kan fås på recept i form af tabletter eller kapsler. Tabletterne er normalt rund og flade, og varierer i størrelse efter dosis og i farve efter producent. Ritalin-tabletter er normalt hvide eller gule i farven.

Ritalin tages normalt ved at sluge en kapsel eller en tablet, hvor man følger en vejledning ordineret af en læge.

Ritalins primære effekt er at påvirke koncentrationsevnen hos brugeren. Stoffet kan forbedre opmærksomhed, fokus og impulsstyring hos personer med ADHD eller narkolepsi, men har typisk den modsatte virkning hos brugere uden de ovennævnte lidelser. Derfor kan ritalin også lede til at man bliver mere hyperaktiv og impulsiv.

Ritalins varighed afhænger af det givne produkt. De korttidsvirkende ritalin-tabletter har normalt en varighed på 3-4 timer, imens de mere langtidsvirkende ritalin-produkter kan virke i op til 8-12 timer. Varigheden påvirkes yderligere af individuel respons og dosering.

Ritalin kan medføre bivirkninger, herunder nedsat appetit, søvnforstyrrelser, irritabilitet, hovedpine og mavesmerter, og for nogle brugere øger det også pulsen og blodtrykket. Ritalin bør derfor kun tages under lægeligt tilsyn, da det kan være ekstra risikofyldt, hvis man har problemer med sit hjerte eller har en psykisk sygdom.

Ritalin kan medføre både fysisk og psykisk afhængighed, især når det anvendes uden recept. Gentagen brug af ritalin leder til opbygning af tolerance for stoffet, hvilket betyder at man skal tage mere end sidst for at opnå den ønskede effekt.

Ritalin er klassificeret som et receptpligtigt lægemiddel i Danmark. Det betyder, at det kun må erhverves og anvendes under lægeligt tilsyn og med et gyldigt recept. Ulovlig besiddelse, distribution eller brug af ritalin kan medføre bøde og/eller fængselsstraf.

Fandt du hvad du ledte efter?

Find rådgivning og behandling nær dig

Find rådgivning og behandling nær dig

Spørgsmål om Ritalin

Pige / kvinde24 år

Elvanse og stoffer

Hej. Jeg er lidt nysgerrig ift. hvis man får elvanse pga ADD (40/50mg), og hvis man er i byen og drikker, og samtidig tager lidt amf./kokain.. hvordan ift den medicin man får? Vil effekten af medic...
19 år

Mit tidligere misbrug

Hej jeg er en 19 årig mand eller dreng  har haft misbrug af næsten alle stoffer undtagen heroin så meget. Efter jeg var ved at stoppe kunne jeg ikke rigtigt mærke som sådan skade som nu. Alt...
Pige / kvinde50 år

Urintest

Hvor lang tid tager det for at morfin ikke giver udslag som opiat og Ritalin som amfitamin ved en urinprøve ? ...
Se flere spørgsmål >