Eufori, afslapning, forstærkede sanser.
Nedsat korttidshukommelse, koncentration og koordination. Angst, depressive tanker, paranoia, psykose.
5-60 minutter.
3-6 timer.
Cannabis er en plante, der bruges som et rekreativt og medicinsk stof. Det er også kendt som marijuana, hamp, hash og weed. Cannabisplanten indeholder en gruppe kemiske forbindelser kaldet cannabinoider. Den mest velkendte cannabinoid er THC, eller tetrahydrocannabinol. THC er et psykoaktivt stof og det er primært det, som giver en psykoaktiv effekt.
Cannabis findes i mange forskellige former. Det kan være tørrede blade og topskud fra planten, som typisk kaldes skunk. Alternativt kan man også finde cannabis i form af en brun klump, som består af en blanding af flere af cannabisplantens dele. Dette kaldes hash. Cannabis kan også findes i forskellige madprodukter, eksempelvis cookies og kager. Disse kaldes edibles.
Cannabis kan indtages på flere måder. De mest almindelige metoder er:
Indtagelse af cannabis kan producere en følelse eufori, afslapning og forstærkede sanser. Samtidigt påvirker cannabis korttidshukommelsen, koncentration og koordination negativt. Effekten af cannabis varierer også meget afhængigt af individuelle faktorer såsom dosis, styrke, tidligere erfaring med stoffet og indtagelsesmåden. Effekten varierer yderligere afhængigt af hvilken sort cannabis man indtager. De forskellige cannabis sorter har forskellige niveauer af de forskellige cannabinoider, som cannabisplanten består af. Eksempelvis vil man ved indtagelse af cannabis med høj koncentration af THC og lav koncentration af cannabinoiden CBD have en højere risiko for at opleve paranoia. Således er kombinationen af de forskellige cannabinoider i cannabisplanten afgørende for, hvilken effekt man oplever.
Ved rygning eller vaporising indtræder effekten indenfor få minutter og varer op til 3 timer. Når cannabis spises, tager det længere tid før effekten indtræder, op til en time, men kan samtidigt vare i op til 5-6 timer.
Cannabis er forbundet med en række risici. Cannabis påvirker ens kognitive funktion, ens hjernes evne til at fungere optimalt. Og særligt hos unge, har cannabis en negativ påvirkning på indlæring, hukommelse og opmærksomhed. Langvarig brug af cannabis er forbundet med øget risiko for psykiske problemer som angst, depression og psykose. Endvidere er det også blevet dokumenteret, at rygning af cannabis mindst lige så skadeligt for lungerne som cigaretrygning.
Selvom cannabis ikke er kendt for at forårsage fysisk afhængighed, kan gentagen brug af cannabis føre til opbyggelsen af en psykisk afhængighed – en afhængighed, som kommer af at brugeren foretrækker at være i den tilstand som cannabis giver. Nogle brugere oplever en trang til gentagen brug af cannabis, fordi det føles godt, men oplever senere problemer med at kontrollere og/eller stoppe forbruget.
I Danmark er brug, besiddelse, salg og dyrkning af cannabis ulovligt. Det er strafbart, og kan medføre bøder eller fængselsstraf.