Introduktion

Denne artikel handler om stoffer og hverdagen, hvad det er for en størrelse, og hvad der kan lede mennesker til et hverdagsforbrug, og i værste tilfælde et misbrug. Hvorfor mennesker bruger stoffer til hverdag er vidt forskelligt – fra selvmedicinering til selvoptimering. Vi har skrevet denne side med tanken om at der er relevante pointer for alle slags brugere og pårørende.

Fra første gang til næste gang

For mennesker, der eksperimenterer med stoffer i løbet af deres ungdom, er vejen fra et enkelt eksperiment til et ugentligt eller dagligt forbrug ofte en glidende overgang. Det kan eksempelvis være, at man har haft nogle sjove aftener med vennerne, hvilket motiverer en til at gentage succesen. Og pludselig, før man ved af det, er hvad der startede som en sjov aften blevet noget man søger hver dag. Et andet eksempel kan være, at man har eksperimenteret med cannabis alene og erfaret at det kan dulme ens bekymringer. Og med den erfaring er man så begyndt at bruge cannabis til at dulme enhver bekymring eller ubehagelig følelse – som en slags selvmedicinering imod ens værste følelser og tanker.

De to eksempler viser at vejen til et dagligt forbrug er drevet af den personlige opfattelse af stoffets effekt, og der kan endda være et socialt aspekt på spil: Mange unge bliver nemlig bekendt med stoffer gennem venner.

At eksperimentere med stoffer kan lede en ned af en vej, hvor det bliver sværere og sværere at undvære stoffet, og det kan der være forskellige årsager til: Det kan være man er bange for at ryge ud af gruppen, eller det kan være at man er angst for at møde verden uden at være påvirket at det stof, som ellers har dulmet hverdagens angst og bekymringer. Når man det punkt, hvor dagligdagen ikke hænger sammen uden stoffer, så er man forbi det punkt, hvor man kan kalde sit forbrug et forbrug. Her er man netop nået det punkt, hvor indtagelse af stoffet er så fast en vane eller rutine som at børste sine tænder eller spise morgenmad – måske er det blevet en stærkeste daglige vane, eller ens vigtigste rutine. I sådanne tilfælde kan man tale om at vanen er så stærk, at det kan kaldes et misbrug. Spørgsmålet er så hvordan man bryder vanen?

Vaner og rutiner

Måske kender du en som har et dagligt eller ugentligt forbrug af stoffer, hvor de daglige vaner og rutiner er centreret omkring at sikre at man er tilstrækkeligt påvirket i løbet af dagen. Hvorfor personen har et behov for at være dagligt påvirket varierer, men et gennemgående træk er, at deres tilværelse er ubehagelig eller utilfredsstillende, hvis stoffet ikke er tilgængeligt, når behovet indtræffer. Det er sådan en slags situation, mennesker kan stå i, når deres forbrug tager overhånd.

 

Et forbrug af stoffer kan således etablere sig som en vane eller en rutine – vanen og trangen kan være daglig, ugentligt, eller et sted imellem. En vane så triviel og sædvanlig som at børste tænder eller spise morgenmad. Men hvordan bryder man sådan en vaner, eller hjælper andre med selvsamme? Meget forskning tyder på, at en af de bedste tilgange til at forandre en vane eller et forbrug, som er gået over styr, er at erstatte den dårlige vane med en ny, bedre og sundere vane. Og hvis man kan få hjælp af venner og familie – endnu bedre. For det at forandre sig selv og sine vaner, er en udfordring for de fleste. Og det kræver selvfølgelig at personen selv ønsker forandring.

 

Hvis man vil ændre sine vaner, vaner som hænger stærkt fast, såsom et dagligt forbrug af stoffer, så er det vigtigt man tager udgangspunkt i sig selv – ens styrker og ens svagheder. Det kan nemlig hjælpe en til at identificere, hvordan man begynder at tage kontrollen over sine vaner tilbage. For nogle mennesker kan en kold tyrker være vejen, fordi det passer til deres person og deres temperament. Og for andre er en gradvis nedtrapning en bedre løsning.

Hvad kan du gøre som ven?

Hvis du har en ven, som er ude i et stofforbrug, som du synes har taget overhånd, så har vi et par råd til, hvordan du kan tale med din ven:

  1. Åben kommunikation – Vær nysgerrig, empatisk og forsøg at spørge ind til din ven så fordomsfrit så muligt.
  2. Drop fordømmelsen – Mange, der tager mange stoffer, ved som regel godt, at situationen ikke er helt god, men kan føle at stoffet er en løsning. Du risikerer derfor en unødvendig negativ reaktion, hvis du kommer til at fremstå bedrevidende.
  3. Lyt – Hjælp din ven med at aflaste tanker og følelser uden at dømme dem. Så kan du være en enorm støtte.
  4. Hold forbindelsen – Ræk ud til din ven, selvom de kan virke fraværende. Måske kan de ikke selv overskue at tage kontakt.
  5. Tal om drømme/fremtid – Hvis din ven skal stoppe med at tage stoffer, skal personen føle, at der er et klart formål med det. Hvis din ven har et mål, kan det være, at personen indser, at målet kan være svært at forene med et stofmisbrug. Men den idé skal opstå hos din ven, og ikke hos dig.
  6. Hold bolden på din egen banehalvdel – fortæl din ven, hvordan misbruget påvirker dig, og ikke hvordan det påvirker din ven.
  7. Respekter din vens valg og grænser – for mange er et ustyrligt forbrug og afhængighed forbundet med skam og negative følelser. Derfor kan det også være svært at se virkeligheden i øjnene første gang, man bliver spurgt ind til det.
  8. Vær det stoffri alternativ – du kan ikke være “behandler” for en nærtstående. Du kan være et stoffrit tilbud. At være behandler fører ofte til skuffelse og svigt hos begge parter.
  9. Søg hjælp – selvom en lyttende ven kan være uundværlig, har en person med et misbrug som regel brug for professionel hjælp. Det kan man få ved at opsøge egen læge eller det lokale rusmiddelcenter.