Jeg skriver denne tråd i håbet om, at det måske både vil hjælpe mig og nogle af jer ud på den anden side.
Jeg er en ung kvinde på 25 år. Hashen har været en del af mit liv de sidste 7-8 år. Det har altid kun været en aften ting for mig - til gengæld har den fyldt MEGET mere end hvad jeg selv gik og troede.
Min afhængighed startede for alvor da jeg flyttede i egen lejlighed med min kæreste, som jeg stadig er sammen med den dag i dag. Vi gjorde det egentlig bare for hyggens skyld dengang. Jeg gik på HHX og fik pludselig slem angst og depression.... så slem, at jeg blev nødt til at droppe ud. Angsten og depressionen gjorde bare, at jeg røg endnu mere.
Efter 2 år hjemme uden arbejde, fik jeg endelig mod på at starte uddannelse igen. Jeg færdiggjorde dengang en HGV og endte med at blive uddannet salgsassistent (alt sammen mens jeg stadig røg hash hver aften). På dette tidspunkt vidste ingen i min omgangskreds noget omkring hashen.
Hashen var nu bare blevet en fast del af hverdagen og ikke rigtig noget man tænkte mere over - lige bortset fra én ting, den konstante dårlige samvittighed. Dårlig samvittighed over, at jeg egentlig følte mig “for klog” til at ryge hash, da jeg inderst inde godt vidste at det var dumt, forkert og ulovligt, men jeg kunne/havde alligevel ikke lyst til at undvære det.
For ca. et halvt år siden begyndte der at gå nogle ting op for mig. Jeg var træt af, at hashen styrede mit liv. Jeg var træt af, at jeg tit tog hjem fra venner fordi jeg skulle ryge eller lige skubbede aftensmaden lidt fordi jeg skulle lave en joint. Det gik pludselig op for mig, at jeg faktisk stressede enormt meget over hashen hele tiden... Til trods for alt dette, så var jeg stadig ikke klar til at smide det. Der skete noget som gjorde, at min mor fandt ud af det og derefter valgte jeg at stoppe (nok mest for hendes skyld).
Det var den længste måned i mit liv. Jeg fungerede slet ikke, havde de svedeture, hovedpine og ikke mindst den ENORME følelse af kedsomhed. Følelserne sad helt uden på tøjet og jeg kunne slet ikke styre dem. Jeg havde følelsen af, at jeg ikke havde lyst til at være nogle steder og jeg følte mig generelt bare utilpas.
Da jeg ikke selv var 100% motiveret for rygestoppet, så holdte det kun én måned og jeg begyndte igen - uden at informere bl.a. min mor om at jeg var startet igen.
Til trods for, at jeg startede med at ryge igen, så gik der nogle ting op for mig i den måned jeg var stoppet. Jeg følte pludselig en masse ting.... en masse ting som jeg egentlig ikke havde lyst til at føle og som tydeligt var det som jeg i alle de år havde “røget” væk. Jeg havde enormt meget tankemylder og kunne slet ikke holde styr på alle de tanker jeg havde oppe i mit hoved.
Nå, men nu sidder jeg så her i skrivende stund og er på 18. dag uden hash. Denne gang fortalte jeg ALLE om min situation inkl. min chef. Jeg startede med, at gå til lægen og fortalte der om hele min situation. Jeg har fået nogle piller (Truxal) på 15mg, som jeg tager en af hver aften. De virker rigtig fint på trangen (for nu), dog følger der lidt bivirkninger med for mig, men dem kan jeg leve med. Jeg er derefter blevet tilknyttet et behandlings/misbrugscenter hvor jeg skal til samtale én gang om ugen og evt. sendes videre til psykiater mm.
Jeg VIL ud af den her afhængighed nu, men jeg var også nødt til at være realistisk og for mig virkede en kold tyrker ikke. Mit bedste råd er, få noget hjælp og fortæl det til så mange mennesker du kan, så du ikke går alene med det. Og vigtigst af alt - DIN motivation skal være der for ellers sker det aldrig.
Jeg har ikke børn, men har et brændende ønske om at få det og det er min motivation for at komme igennem det her.
Alle de følelser jeg beskrev tidligere, dem sidder jeg også med denne gang og ingen kommer udenom, at det er pisse hårdt arbejde at skulle stoppe med at ryge hash! Jeg er sygemeldt fra mit arbejde og får nu ro til at lære den “nye” mig at kende, som jeg faktisk ikke rigtig har kendt til i de sidste 7-8år.
Jeg tror på, at jo længere tid man ryger - jo mere lukker kroppen ned for følelserne og jo sværere bliver det så, at få følelserne retur igen.
Jeg kan sagtens sidde her og være hellig, men jeg tror virkelig på det denne gang og synes jeg er blevet meget klogere de gange jeg har forsøgt at stoppe.
Håber i kan bruge indlægget til noget og skriv gerne, hvis i har noget på hjerte ☺️
Tilføj kommentar