Hej.
Jeg har en rigtig dejlig kæreste som jeg nu har været sammen med i 2 år og boet sammen med i et halvt.
Da jeg mødte ham fortalte han med det samme at han røg hash men dog kun gjordet det en sjælden gang.
Og det var ok med mig, jeg havde flere bekendte der røg hash så selvom jeg selv kun har prøvet at ryge hvad der kan tælles på en hånd så var det alligevel meget normalt at de fleste unge mennesker røg hash en gang imellem.
Mit problem er så at i løbet af det sidste halve år - det sidste år har eskaleret meget voldsomt han gik fra at ryge maks 4-10 gange i måneden til at begynde og ryge bong og ryge hver dag. Han har et arbejde som han passer dog med lidt flere sygedage end før men stadig moderat. Jeg prøvede at snakke med ham om hans problem for et par måneder siden men det var rigtig svært at overbevise ham om at han havde et problem og han sagde han kunne stoppe når han havde lyst men gerne ville ryge og at det hjalp ham med at slappe af. Efter at have haft dem diskussion et par gange besluttede jeg mig for at lade det ligge da jeg godt kunne se at det ikke ville føre nogen steder og han nok skulle indse det på et tidspunkt.
Han er pt ude af byen et par dage og jeg har her til aften fået et opkald fra ham.
Han var rigtig ked af det da det var begyndt at gå op for ham hvad han havde gang i og at han havde et problem. Han sagde at han følte at han havde sviget mig og hans familie ved gentagne gange at aflyse mange aftaler pga han hellere ville sidde derhjemme og ryge hash. Han var også rigtig ked af at han havde fået alt for høje forventninger til mig.
Det med de høje forventninger ligger bag at han i de sidste par måneder har skældt mig meget ud over ikke at have ryddet op/vasket tøj/lavet mad osv da jeg er syg og ikke kan overskue alt for meget.
Det har også bundet ud i at jeg for nylig var meget tæt på at gå fra ham da det var utroligt psykisk hårdt for mig at blive skældt ud hver dag og hver dag få at vide jeg ikke var god nok osv.
Han indrømmede i dag han synes han havde været rigtig unfair over for mig og da han begyndte at ryge mere og lave mindre forventede at jeg så ville lave det hele imens han spillede computerspil og røg hash og når jeg ikke lavede det hele blev han sur på mig over det og ville ikke indse at det var hans egen skyld at han havde de urealistiske forventninger til mig.
Jeg er dog rigtig glad for at han i dag har besluttet sig for at stoppe med at ryge hash og at han endelig har indset at det ligeså stille ødelægger hans liv.
Og så er jeg også utroligt glad for at han har spurgt mig om hjælp til at hjælpe ham ud af misbruget.
Da jeg vil gøre alt for at hjælpe ham men det ikke er nemt når han normalt ikke vil have hjælp.
Mit spørgsmål er så om hvordan jeg som vidt muligt hjælper ham bedst?
Jeg vil så også høre om hvordan jeg kommer igennem det når han stopper med at ryge?
Fordi jeg ved at jeg er den eneste person at hans sådan rigtig kan snakke med og idet at vi er så tætte som vi er ved jeg at alle frustrationer osv ved at stoppe kommer til at gå ud over mig og at jeg ender med at blive boksebold for en del igennem denne tid.
Og jeg har intet imod at skulle blive boksebold for disse ting da jeg ved det kun er fordi at han er ved at stoppe men jeg er bare ikke selv den mest psykisk stærke person så hvordan kommer jeg bedst igennem denne periode?
Ja alt i alt vil jeg bare gerne vide hvordan vi begge kommer bedst igennem denne periode og hvordan jeg som kæreste/hans go-to person aller bedst kan hjælpe ham igennem denne tid der nok bliver utrolig hård for os begge.
Og for jer der har prøvet at stoppe/er stoppet hvordan gjorde i og hvordan oplevede i det?
Jeg vil gerne vide hvad han gennemgår så jeg kan sætte mig ind i hans situation bedst muligt.
Hvad kan jeg bedst gøre som kæreste for at hjælpe ham bedst muligt ud af det og at gøre det mere "behageligt" for ham at stoppe.
Og er der nogen gode råd ang bivirkningerne ved at stoppe? Noget man kan gøre for at mildne det?
svar
"for jer der har prøvet at stoppe/er stoppet hvordan gjorde i og hvordan oplevede i det?"
De første 2-3 dage var de sværeste for mig. Jeg oplevede det som mine nerver var udenpå tøjet, følte mig blottet (uden den tunge hash-dyne over mig). Oplevede konstante impulser om at ryge og tanker om at ryge. Min hjerne kom hele tiden med alle mulige argumenter for at ryge "en sidste gang". Oplevede problemer med at falde i søvn, og med at sove igennem, i de første 2-3 uger. Svedte desuden helt ekstremt meget om natten især. Det med søvnen var nok det sværeste for mig (også fordi man ved man bare kan ryge hash, og så få en dejlig dyb søvn).
Efter de første uger følte jeg en stor glæde over at opfatte verden mere klart for hver dag. Jeg vil ikke male et rosenrødt billede, det var også hårdt at åbne øjnene og indse sin situation. Din kæreste er så godt stillet at han har indset problemet inden han har mistet job, kæreste og det hele.
Det tager tid inden initiativ og energi kommer tilbage, ligesom en muskel der skal igang igen efter en tur pakket ind i gips.
"jeg har intet imod at skulle blive boksebold for disse ting"
Synes ikke du skal finde dig i at blive "boksebold" eller "losseplads" for hans frustrationer! Det er ham der har problemet, du er meget hensynsfuld, ved overhovedet at bruge din tid og kræfter på at støtte ham. Hvis han er urimelig kan du udtrykke forståelse for det er svært, men det er ikke dig der har bragt ham i den situation. Dette er selvfølgelig ikke for at fortælle dig hvordan du skal tackle din situation, men et velment råd, for du har ret til værdighed og at det ikke går ud over dit selvværd.
"Mit spørgsmål er så om hvordan jeg som vidt muligt hjælper ham bedst?"
Du oplever nok hans evne til at tage initiativ i forholdet er væk eller reduceret meget, i den tid han har røget bong dagligt? Der går tid inden det kommer igen. Vil mene du hjælper ham bedst ved at være tålmodig, og ikke bebrejde ham for meget i den første sårbare tid. Tænk på han har bedøvet sine følelser og sin hjerne med hash, nu giver han slip på bedøvelsen, og er derfor mere sårbar en tid. Vær der for ham med at lytte og snakke om hans tanker om rygestoppet. Du skal også vide der er en risiko for at han falder i, så er det bare op på rygestop-hesten igen, tag det ikke så tungt.
"og at gøre det mere "behageligt" for ham at stoppe"
Det bliver ikke behageligt for ham at stoppe, og det er primært ham der skal kæmpe kampen. Nu kender jeg selv livet med at ryge bong dagligt, og det er på mange måder befriende at slippe fri af den vane. Men behageligt vil jeg ikke kalde det. Det er vigtigt at han holder sig i gang, det værste er hvis han bare sidder og tænker på at ryge hash, ingen holder til det i længden. Mind ham om de interesser han havde, tag nogle initiativer til gåture, fitness, udflugter, sex, at gå i biografen, eller andre ting du ved han kan lide. Kort sagt at lede hans tanker på andet end hash og aktivere ham, er nok det bedste jeg kan tænke på, hvis du har overskud til det.
"Jeg vil så også høre om hvordan jeg kommer igennem det når han stopper med at ryge?"
Forstår desværre ikke spørgsmålet.
"er der nogen gode råd ang bivirkningerne ved at stoppe?"
Alle er jo forskellige, men dette har virket for mig og andre jeg kender:
- At tage rygestoppet 1 dag af gangen. Det er for de flest uoverskueligt/skræmmende at beslutte "aldrig mere", og nederlaget er det større, hvis han falder i en enkelt gang. Men 1 dag kan man overskue.
- At dele tanker om rygestoppet med nogen. Det kan være en ven, en forstående kæreste, det kan være han finder et sted at skrive om det. Bare han finder en måde at få det ud på, og ikke fare rundt i de samme tanker.
- Tålmodighed med en selv, hash er et psykoaktivt stof med en psykoaktiv virkning, så rygestop kommer til at mærkes uanset hvad.
Noget man kan gøre for at mildne det?
- Vil sige det er bedst at undgå fx sovemedicin, hvis han får svært ved at sove. Det er for de fleste bare at skubbe problemet foran sig, eller skabe et nyt problem.
- Det vi godt kan kalde "bivirkninger ved at stoppe" er jo egentlig at man vender tilbage til den virkelige verden, og skal vænne sig til det. Så på den måde skal det ikke nødvendigvis mildnes.
Det lyder til din kæreste er gået grundigt i fælden. Det gode er at han har sit arbejde, han har dig, og et halvt år er trods alt ikke så lang en "karriere" som bonghoved.
Tilføj kommentar