Spørgsmål i Brevkassen d. 20.4.2018

Mulighed for hashosykose

KategoriBedøvende stofferCannabisForældreHashNysgerrighedPårørendePotSkunkTHCViden
Se svar
kommentar

Spørgsmål fraDreng / mand16 år

Hej. Jeg har et par spørgsmål omkring hash, og dets mulige bivirkninger. Jeg er en dreng på 16 år, der har prøvet hash en del gange, men de seneste par gange er der opstået en stor bekymring omkring at få en hashpsykose, da jeg desværre har læst lidt for meget om den, så ville gerne høre hvad chancen for netop at få dette er, hvordan den kan reduceres og hvor lang tid efter man har røget kan den sætte ind. God dag.

Svar fra rusmiddelekspert Morten Hørup

Hej 

Tak for din mail, som er yderst relevant.

Du skriver at du har læst en del om hashpsykoser. Heldigvis har du det, for netop viden omkring hvad man udsætter sin hjerne for, når man ryger hash er meget vigtigt.

I takt med at hashen bliver stærkere og stærkere(højere THC indhold), så stiger risikoen for at få en hashpsykose også, den er bliver nemlig udløst af THC.

Hvor stor risikoen er for at få en psykose kan jeg ikke udtale mig om, da det bl.a. afhænger af hvor meget og hvor ofte man ryger hash eller skunk og hvordan ens sindstilstand ellers er. Men jeg kan sige at jeg i mit job som rusmiddelbehandler, oftere og oftere støder på unge der har eller har haft en hash udløst psykose.

Ofte sætter psykosen ind umiddelbart efter man har røget og den vare fra få timer til uger. Hvis man har en hash udløst psykose der ikke klinger af i løbet af et par timer, er det vigtigt at søge hjælp hos sin egen læge, da der er der en risiko for at psykosen bliver langvarig.

Når man først har oplevet at få en stofudløst psykose, så er min erfaring at man ikke kan tåle at tage stoffer mere! Forstået på den måde at man efterfølgende ved indtag af stoffer vil være voldsom disponeret for at få endnu en psykose.

Så med andre ord, den eneste mulighed for at for at reducere risikoen er helt at lade være med at tage stoffer.

Venlig hilsen

Morten

 

 

0 kommentar

Skriv en kommentar

Relaterede spørgsmål

Pige / kvinde30 år

Cbd m. under 0.2% thc

Hej😊 Jeg har røget hash hver eneste dag i over 15 år, men da jeg fik kørekort, tog jeg en kold tyrker, og jeg har ikke røget hash i 1 år og 4 måneder nu. Forleden dag fortalte en veninde mig om cb...
20 år

Thc og kokain i spyt test

Hej, jeg blev i dag stoppet i bil og skulle tage en spyt test. Den viste så positiv på kokain og thc, jeg havde taget kokain i går, men jeg delte kun 0.4 gram med en ven. Men for 2 dage siden var v...
Pige / kvinde13 år

Min 13-årige datter og risikoadfærd

De sidste to måneder har min datter på 13 sneget ud af huset om natten for, sammen med en veninde, at tage på +18 klubber og hænge ud med en kæreste på 15 år hun har fået, som ryger og sælger hash....
Se flere spørgsmål >