Min kæreste har et misbrug

Hej. Jeg står i den lorte situtation at min kæreste er ude i et misbrug. Vi blev kærester for 6 år siden i en alder af bare 15 år. Da jeg begyndte at komme sammen med ham, røg han rigtig meget hash. I starten tænke jeg ikke videre over dette nok pga. Min unge alder. Men efter måske 6 måneder – 1 år. Blev jeg træt af det og sagde han skulle stoppe for ellers kunne jeg ikke være sammen med ham. Han lovede mig at stoppe, men jeg fandt ud af at han havde røget gentagende gange alligevel. I en periode var han stoppet, og gik til samtaler på kommunen omkring det. Senere i vores forhold måske 2-3 år inde. Finder jeg ud af at han er begyndt at tage andre stoffer, som amfetamin, kokain, og sikkert meget andet. Dette konfrontere jeg ham med, og han lover igen at stoppe. Jeg tror han stoppede i et langt stykke tid.. nu her 6 år efter, begyndte jeg at få en følelse af at der var noget galt igen, de venner han var sammen med, og hans adfærd overfor mig, gjorde mig mistænkelig. Jeg spurgte ham så mange gange om han var begyndt på noget lort igen. Hvor han benægtede og fik mig nærmest til at få det dårligt over at jeg ikke stolede på ham, efter så lang tid hvor han 'har bevidst at jeg kan stole på ham, og var helt stoppet'. Her i weekenden fik jeg nok, vi blev uvenner over noget som intet har med stofferne at gøre. Men han tog hjem til dig selv, og kamtakkede mig stortest ikke hele weekenden, han svarede knap nok på mine sms'er. Jeg blev meget mistænksom, og jeg vidste han var sammen med hans venner alle aftener, og at de drak.. søndag ringer jeg og siger til ham at han skal komme hjem til mig, og ellers skal han ikke kontakte mig igen. Han kommer hjem til mig, og jeg starter med at brokke mig over at han ikke kontakter mig hele weekenden når vi er blevet uvenner, at han istedet vælger bare at være sammen med sine venner og ikke løse vores konflikt. Tilsidst efter en lang snak/diskutioner siger han så undskyld, og at det ikke sker igen. Jeg er jo ikke helt dum, så jeg har imellem tiden skaffet en narko urin test, som jeg hiver frem. (Jeg har før en pistetset ham så jeg var sikker på han ikke røg hash mere) dette er dog langt tilbage i vires forhold. Jeg kan med det samme se i hans ansigt at han tænker Fuck!! Fordi jeg står med den prøve i hånden. Han begynder at græde og kigger slet ikke på mig. Og jeg ved med det samme at min mistanke var god nok. Han er faldet i igen… jeg siger til ham at han skal fortælle mig hvad der forgår, og tilsidst fortæller han mig at han er kommet til at tage kokain to gange, her de sidste 2 måneder. Jeg sender ham hjem til sig selv, og siger jeg skal tænke over alt det her.. men jeg fortæller ham at han må tage et valg, 'om han vil være sammen med mig, eller sine venner. Jeg gør det klart for ham at jeg ikke bliver sammen med ham hvis han vil se sine venner igen. (Det skal lige siges at de her venner er dem han har taget stoffer med, men det er hans barndoms venner, og blandt dem er en af hans bedste venner). Jeg kan se han bliver MEGET sur og itvivl når jeg siger dette til ham. Men inden han går hjem, siger han alligevel at han vælger mig. Dagen efter skriver han til mig at han elsker mig og vil gøre alt. Jeg skriver tilbage til ham at han kan starte med at fortælle mig sandheden, fordi jeg ved at det er løgn at det kun har stået på i 2 måneder. Jeg tar hjem til ham dagen efter for at hører hele sandheden. Han fortæller at det har stået på ca hele det sidste års tid.. og han har ca gjort det hver 1-2 uge i weekenderne. Han siger der nogle gange godt kunne gå en måbende imellem. Nu er mit spørgsmål hvad skal jeg gøre.. jeg er så forvirret, vi har været sammen i 6 år. Og han har løjet som dette så mange gange! Og nu finder jeg ud af at han har løjet overfor mig i mindst et Helt år! Mens alt det her har stået på, har han gået og snakket med mig om at flytte sammen og vi har snakket om børn.. jeg elsker ham, og hvis alt dette ikke var sket ville jeg overhovedet ikke være i tvivl om at han skal være far til mit barn. Jeg har nået en alder hvor jeg gerne vil videre med mit liv, jeg vil gerne flytte, og have barn.. Men jeg kan ikke overbevise mig selv om at han stopper… selvom han jo siger han stopper, han vil droppe alle de venner han har som tar stoffer.. (stort set alle hans venner) han vil begynde i behandling og han har fortalt sin mor om problemet.. så jeg kan godt se at han mener det, men jeg kan stadig ikke tro på ham.. det væreste ville være hvis vi fik et barn sammen om nogle år, og så jeg fandt ud af sådan noget her igen.. jeg er 100% sikker på at hvis det mindste sker igen, så er jeg smuttet! Men så på den anden side, det sagde jeg også sidst.. han var godt klar over jeg ville forlade ham hvis han tog stoffer igen, alligevel gjorde han det.. Jeg er bange for at han kun vil stoppe for min skyld, og jeg har hørt at man jo skal gøre det for ens egen skyld.. jeg er også itvivl hvor alvorligt han selv ser på problemet, i starten ville han ikke tage i behandling fordi han mener han sagtens kan stoppe bare han ikke er sammen med de venner.. han har også sagt at han ikke er afhængig, og når jeg læser om kokain på nettet, står der at det er det mest vanedannende stof.. Jeg føler mig mere som en mor overfor ham end en kæreste, fordi jeg hele tiden skal holde øje med ham, tage pistest på ham osv.. Hvad er chancen for at han kommer ud af dette misbrug? Og hvad skal der til? Hilsen en meget fortvivlet kæreste..