Konfrontation af kærestens hashmisbrug

Kære mor til 1 årig.

Hold da op hvor har du været tålmodig længe – måske også for længe. Det lyder dog også som du er gået ind i et forhold med forventning om forandringer. Det er bare ikke altid sådan det går, som du også har opdaget. Og slet ikke når det er et mangeårigt hashmisbrug det handler om.

Brug af rusmidler er ofte en løsning på noget andet der ikke fungerer – noget andet man ikke magter eller formår. Så din kæreste har sandsynligvis brugt og bruger stadig rusmidlet til at klare følelser der er svære for ham. Når han har røget hash i mange år – bliver både kroppen og psyken vænnet til det – det betyder at han stadig er dårlig til at håndtere de følelser der tidligere var svære og på grund af hashens bivirkninger, bliver han tillige endnu dårligere fungerende til andre almindelig færdigheder. Hans oplevelse af verden foregår i en rus og er meget selvcentret – og han forstår sikkert ikke dine synspunkter. Han er så optaget af at dække egne behov, at det bliver det vigtigste for ham. Men han kan helt sikkert mærke, at han kommer til kort over for dig og dine værdier, derfor bliver han vred på dig og påfører dig skyldfølelsen.  

Jeg synes dit krav til ham om at stoppe hashrygning, nu hvor I har et lille barn i hjemmet, er helt på sin plads. Sådan skal det være. Det er ikke sundt for et barn at vokse op i et hjem hvor begge eller blot den ene forældre er påvirket.

Alle dine alarmklokker ringer jo. Du skal lytte til de faresignaler du mærker og som du jo også reagere på, men ikke handler på. Egentlig er det jo ikke vigtigt om det du mærker er forårsaget af hash eller af noget andet. Det der er noget skidt, er at det bliver utrygt og usikkert for barnet og dig at være sammen med ham og han kommer til at ”stjæle” al for megen opmærksomhed og god energi.

Du må tage dig af barnet og dig selv, og han må selv klare at blive stoffri.

Der findes ingen mirakelkurer eller dokumentationer på at den ene behandlingsmetode er bedre end den anden. Det er ofte et spørgsmål om motivation – og om at ramme rigtig tid og sted.

De fleste laver forandring når noget andet bliver vigtigere – når der er noget andet man hellere vil. F.eks. bevare sit parforhold, ønsker at være i kontakt med sit barn eller blot et ønske om at være fuldt tilstede i livet.

Det er derfor også sådan at der ikke er nogen garanti for succes=stoffri, selvom man går i behandling. I en behandlingssammenhæng vil man gå langsomt frem og arbejde på motivationen og det der giver mening for den enkelte. Det kan tage tid, særligt når et misbrug fra varet i 10 – 15 år. Det der skaber forandring er nogen gange et kæmpe wake-up-call, noget uventet og det at konsekvensen af ens handling kan mærkes.

Med hensyn til samvær med barnet, hvis I går fra hinanden, så lyder 7/7 ikke som nogen god ide´ for barnet. Du må fortælle om den adfærd du har observeret og lade det tale for sig selv.  Det er ikke godt for et barn at være overladt til en forælder der ikke kan tilsidesætte sine egne behov.

Jeg er meget sikker på at myndighederne ikke vil lade det ske.

Jeg håber inderligt at du får mod og styrke til at træffe en god beslutning for dig og dit barn.

Bedste hilsner

Lone Walsøe