Spørgsmål i Brevkassen d. 20.2.2024

er det normalt eller en hashpsykose?

KategoriAngstCannabisFuckupsHashPsykisk sygdomStoffer og hverdagenSyntetiske cannabinoider
Se svar
kommentar

Spørgsmål fraPige / kvinde17 år

nu er det 3 dage siden jeg sidst har røget, og der fik jeg en lille green out. men det er som om det ikke er helt gået væk og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. jeg har fået så meget angst de sidste 3 dage og mit hoved er konstant svimmelt og jeg har det kvalmt. en gang imellem kommer der noget med mit hoved som minder om mine green outs. det er forfærdentligt og jeg er så bange og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. hvordan stopper jeg det her? og hvad er det der sker?

Svar fra rusmiddelekspert Søren Holm

Hej – du får svar fra 2 eksperter, både Søren Holm og Torben Vangsted. Mange hilsener Netstof Teamet

Svar fra Søren:
Hej

Du skal tage det roligt, men også tage det alvorligt.

Du skal ikke gå i panik. Paniske tanker om livslang psykose kan være med til at gøre dig mere angst, og det er ikke det, som du har brug. Du har brug for hvile, søvn, frisk luft, sund mad og nogle, der kan hjælpe dig. Det lyder til, at hashen har givet dig angst, men der er forskel på angst og psykose. Hvis man har en psykose, så har man typisk også vrangforestillinger. Det vil sige, at man hører, ser eller mærker ting, som ikke er der. Eller at man tænker ting, som andre synes er meget mærkelige og slet ikke kan forstå. Det kan også være, at man hører sine tanker som stemmer inde i hovedet, eller at man hører stemmer udefra, som taler til en eller om en.

Jeg kan ikke afgøre, om du har en hashpsykose. Det er derfor vigtigt, at du søger hjælp gennem kommunen eller gennem din læge. Du har haft symptomerne i 3 dage, og det er derfor vigtigt, at du tager det alvorligt og søger professionel hjælp. Og det er selvfølgelig vigtigt, at du ikke ryger hash igen, da det sandsynligvis vil gøre dine symptomer værre.

De bedste hilsner
Søren

Svar fra Torben:
Hej

Jeg kan godt forstå du er bekymret, det må være en meget ubehagelig tilstand.

Umiddelbart forestiller jeg mig at du er kommet til at indtage for meget eller har haft en dag hvor du har været mere påvirkelig, Man kan reagere forskelligt på alle rusmidler alt efter hvordan man har det fysisk, psykisk og mentalt på dagen.

Du skriver det er 3 dage siden, hvilket er forholdsvis langt tid at være i et green out. Nogle oplever at det kan hjælpe at få drukket godt med vand eller anden væske uden alkohol, frisk luft, fysisk aktivitet og tale med nogen som man har tillid til, om hvordan man har det. Hvis ikke du oplever det er aftaget eller aftager de kommende dage, må mit lidt kedelige svar være at du søger læge eller andet sundhedspersonale.

Jeg håber du kan bruge mit svar og at du snart kommer over det.

Med venlig hilsen
Torben

0 kommentar

Skriv en kommentar

Relaterede spørgsmål

Pige / kvinde35 år

Hash

Hej Jeg testede desværre min 14 årige søn positiv for hash i lørdags. Hvor lang tid kan jeg forvente det er i kroppen, før jeg forhåbentlig tester ham negativ? På forhånd tak. ...
Dreng / mand19 år

Hvordan får jeg min søn til at stoppe med at tage hash?

Min søn på 19 år er desværre begyndt at tage hash. Jeg havde en mistanke om det og da vi konfronterede ham med det, indrømmede han, at han havde taget det nogle gange. Jeg forberedte mig og vi tog ...
Pige / kvinde17 år

Min bror er kokain og hash misbruger

hej min storebror har haft et stort stof og druk misbruge. han er kommet ud i noget værre rod med dømbøder så nu bor han hos vores bedsteforældre. vil bare høre om i har nogle hjælpe midler til at ...
Se flere spørgsmål >