Spørgsmål i Brevkassen d. 18.6.2014

Røget for meget?

KategoriBedøvende stofferCannabisHashKonkrete bekymringerKrop og sundhedPotSkunkTHC
Se svar
kommentar

Spørgsmål fra

Hej

Jeg røg en joint med skunk og tobak i her i går, men efter en 5-10 minutter begyndte det virkelig at sætte ind. Først var jeg bare sådan lettere rundtosset, men så flimrede det for øjnene af mig, ligesom når man rejser sig for hurtigt ud af sin seng om morgenen. Jeg satte mig ned, og spiste også lidt, og fik det lidt bedre efter en 2-3 minutter. Jeg rejste mig, og så kom det tilbage. Det blev bare voldsommere, og jeg så sort, og derefter kom der en masse farver hen over den sorte baggrund, selvom jeg havde øjnene åbent. Flere gange fik jeg sat mig ned, og det hjalp, men lige så snart jeg rejste mig, så kom det tilbage endnu værre. Mit syn kom tilbage efter 10 minutter, men så så jeg gult med røde farver komme flydende ind over mit syn. Ligesom hvis man kigger igennem en natkikkert med grønt syn, så var det bare gult. Jeg fik det rigtig dårlig, og blev derefter virkelig træt. Fik formået at komme ind i min seng, hvor jeg fik sovet det væk. Under rusen rystede jeg en lille smule, var rundt på gulvet og lettere utilpas.

Hvad kan have været grunden, tror I? Har jeg "bare" haft røget for meget, eller skal jeg frygte dette næste gang jeg vil ryge lidt? Det skal siges, at jeg ikke er en erfaren ryger, men dog har gjort det er par gange før.   

Tak på forhånd

Svar fra Brevkasserådgiver Brevkasserådgiver

Tak for din mail.
Du fortæller at du efter at have røget skunk, følte dig rundtosset, at det så flimrede for øjnene og at dette blev
værre, samt at der kom flere bivirkninger.

Rusens omfang bestemmes af, hvor meget og hvor stærk hash man indtager, men den afhænger også meget af brugerens erfaring, personlighed, humør og situation. Og da skunk ofte indeholder et meget højt THC indhold, kan det med stor sandsynlighed måske nok være en af årsagerne til den psykiske virkning du oplever.

Hash har som regel ingen varige effekter, og du vil blive helt normal og dig sig selv igen når THCén kommer ud af kroppen. Det kunne tyde på at du har en særlig følsomhed ift THC og jeg vil råde dig til at undgå det fremover.

Du beskriver også at du oplevede ændring ifm med at sidde ned/ligge ned, dette indicerer måske at du har et problem med dit blodtryk. Eller måske havde du spist for lidt og havde en hypoglycemi?
Som oftest fortæller de fleste som oplever synsændringer at der er tale om tunnelsyn, flimren og fornemmelsen af at det hele gynger, samt psykiske oplevelser som tankemylder, angst, blackout mm. Dette beskriver du dog ikke i din mail, mon du har haft nogle psykiske oplevelser tidligere??

Ved du hvor skunken kom fra? Måske der var noget andet blandet i, som kunne have forstærket virkningen hos dig?
Det vil nok være en god idé at overveje, hvis du ønsker at ryge igen, hvor meget og under hvilke omstændigheder du gør det. Tal evt med en god ven om hvorfor og hvordan i måske kunne støtte og hjælpe hinanden hvis det bliver ubehageligt.
De fleste Rusmiddelcentre rundt i landet tilbyder også anonym rådgivning, hvor du altid vil kunne henvende dig til.

Du er også velkommen til at benytte dig af chatten på Netstof eller henvende dig igen til os.

Pas godt på dig selv. Og god sommer til dig

VH Pernille

 

0 kommentar

Skriv en kommentar

Relaterede spørgsmål

Pige / kvinde30 år

Cbd m. under 0.2% thc

Hej😊 Jeg har røget hash hver eneste dag i over 15 år, men da jeg fik kørekort, tog jeg en kold tyrker, og jeg har ikke røget hash i 1 år og 4 måneder nu. Forleden dag fortalte en veninde mig om cb...
Pige / kvinde28 år

Levertal

Hej. Jeg har fået målt mit levertal (gamma-GT) som desværre var blevet lidt højt pga. mit overforbrug af alkohol (tallet var på 62). Jeg har derfor besluttet mig for at stoppe med at drikke, da det...
20 år

Thc og kokain i spyt test

Hej, jeg blev i dag stoppet i bil og skulle tage en spyt test. Den viste så positiv på kokain og thc, jeg havde taget kokain i går, men jeg delte kun 0.4 gram med en ven. Men for 2 dage siden var v...
Se flere spørgsmål >