Spørgsmål:

Depersonlisering / derealisering (brain fog)

Dato: 29.03.2016

Køn: 

Dreng/Mand

Alder: 

22år

Hej Netstof.dk,

Jeg er en ung gut på 22 år, der søger råd, fordi jeg er ved at gå ud af mit gode skind.
Jeg har gennem det sidste halv år begyndt at føle en stigende grad af en form for derealisering af min ellers meget behagelige tilværelse.

Jeg har aldrig før været i en depressiv tilstand, men da tilstanden og følelsen af at leve i en skal af sig selv er optrappet gennem de sidste 3 måneder, er jeg begyndt at søge udadtil for at forsøge at skabe et normalt og behageligt mentalt stadie igen.

Dét, som jeg går og døjer med kan kort beskrives som følgende:

— > Slørret syn/evne til at fokusere viger

—> Disoritentering 

—> Manglende evne til at glæde sig over noget som helst - både gode og dårlige ting... griner ikke oprigtigt over tingene mere, selvom jeg egentlig burde.

—> Hukommelsesproblemer (især korttidshukkomelse)

—> Brain fog (forstået således, at jeg føler, jeg føler en konstant tåge gennem dagen og aldrig rigtig lever helt i nuet - som om, at jeg er en fremmed i egen krop)

 

—> Problemer med at kommunikere ordenligt og forståeligt, samt processerer information langsommere end normalt. Jeg har normalt været hurtig til at se sammenhænge, opsnappe referencer m.m., men nu føler jeg, at jeg har svært ved blot at afkode og føre en ordenlig samtale uden at snuble over ordene, hvilket også tærer på min selvtillid.

Lidt baggrund:

Jeg flyttede sidste sommer til København for at studere og kommer fra et dejligt hjem med en god og omsorgsfuld opvækst. Jeg har altid klaret mig godt i skolen, og gør det stadig nu på mit studie - både socialt og fagligt, så jeg kan kun kæde min nuværende tilstand sammen med min tendens til anvendelse af euroforiserende stoffer. 
Gennem handelsskolen røg jeg mere eller mindre på ugentlig basis, men dog aldrig sat det over andre gøremål eller pligter. Det var kun når der var plads til det. Nu, hvor, jeg er startet på videregående studie, har jeg gevaldigt trappet ned og ynder at ryge 1 eller 2 gange måneden, hvis lejligheden byder sig, men føler ingen trang og har også holdt pauser med jævne mellemrum.

Som en sideanekdote, har jeg dog også erfaret mig med MDMA, dog i sjældnere omfang, da jeg har brugt det i sidste sommerferie, to gange i efteråret, samt nytårsaften. Ikke siden, men ikke desto mindre, er jeg bevidst omkring indvirkningen af stoffet.

Til sagen:

Jeg er ovre perioden med tendensen til stoffer, da jeg virkelig gerne bare vil tilbage til en normal tilstand, hvor jeg kan glæde mig oprigtigt over livet istedet for at forcere en facade.

Jeg søger derfor råd hos jer ift. til at bekæmpe den her depersonalisering/derealisering/depressionslignende stadie, fordi det er noget, jeg aldrig før har været i og ikke ynder at fortsætte med.

Undskyld det lange indlæg, og på forhånd, tusinde tak for jeres tid.

Peter 

Svar: 

 

Hej Peter

 Du skal ikke undskylde dit lange indlæg. Tværtimod, det er nemmere for os at give et godt svar når folk giver en præcis beskrivelse af deres situation og problemer.

 Når det er sagt, så er det et vanskeligt spørgsmål du stiller.

 De symptomer du beskriver, peger (så vidt jeg kan se) ikke i en bestem retning men virker heterogene. F.eks. hvis din manglende evner til at glæde dig, kan hænge sammen med dine hukommelsesproblemer, din ”brain fog” samt dine sænkede evner til at kommunikerer og tænke klart, så hænger det slet ikke sammen med dit slørede syn eller din desorientering (medmindre du mener det metaforisk; at du har mistet ”retningen i dit liv”).

 Det kunne være helt klart nærliggende at give stofferne skyld for dine problemer, men hvis du kun har taget stoffer i de forholdsvis små mængder du beskriver, så skal du være ualmindeligt uheldig for at få den slags voldsomme bivirkninger pga af dem.

 Når det er sagt, så kan stofferne virke meget forskelligt fra person til person, og man kan ikke afvise at selv et lille forbrug kan få skadelige konsekvenser.

 Men, nu at jeg er psykolog, må jeg sige at mine umiddelbare tanker er at der må være opstået noget i dit liv ifm din flytning fra provinsen til Kbh. som kunne være årsag til nogle af de problemer du beskriver. Det er således ikke ualmindeligt at man kan få en følelse af uvirkelighed når man flytter til et nyt sted eller starter på noget nyt. Man kan få oplevelsen af man ikke er en del af verden på samme måde som i sine vante miljø, at man står udenfor og ser på verden som igennem en skærm, og hvis man kommer til at bruge lidt for mange kræfter for at tilpasse sig sit nye miljø, kan det resultere i at man mister for et stykke tid noget af sine kognitive evner, f.eks., som du beskriver det, sin korttidshukommelse eller sin skarphed.

 Den mekanisme er velkendt og ikke bekymrende.

 Til gengæld at du har mistet dine evner til at være glad virker mere ualmindelig (og bekymrende) of derfor tænker jeg at der må være sket noget i dit liv som kan forklare det. Måske savner du din hjemby, din familie, dine venner. Måske har flytningen til Kbh og opstart på din uddannelse været hårdere end du havde regnet med. måske har du haft kæreste-problemer.

 Endeligt vil jeg gerne fremhæve at man også kan få underlige fysiske og psykiske symptomer hvis man kommer til at sove for lidt eller spise forkert i en periode (og begge ting kan ske ifm at man flytter for sig selv).

 Så, alt i alt er min bedste råd er at du kigger på dit liv siden i sommers og ser om der er opstået oplevelser eller ændringer i din livsstil som kunne forklare at du har fået det dårligt. Som sagt kan stoffer være en årsag til dine problemer, men efter min mening (og ud fra det du beskriver) er det ikke det meste oplagt.

 Mht hvad du kan gøre for at komme videre, så kommer det an på, hvad kommer til at virke som den meste sandsynlige årsag til dine problemer. Hvis det er fordi du har svært at finde din plads i Kbh, så skal du give dig selv lidt tid. Hvis det er fordi du spiser eller sover forkert, så skal du rette på det, og hvis det er pga stofferne, så skal du helt holde op med at tage dem og hvis symptomerne ikke forsvinder efter kort tid, så vil jeg anbefale dig at kontakte din læge eller det lokale misbrugsbehandlingscenter.

 Jeg håber at mit svar kan hjælpe dig lidt.

 Du er velkommen til at skrive igen

Held og lykke fremover

 

Eric

 

Erics billede

Besvaret af: Eric Allouche