Leksikon

Nikotin

Nikotin er en naturligt forekommende kemisk forbindelse og et psykoaktivt stof, der stammer fra tobaksplanter. Nikotin er det primære stof i tobak, og findes i form af cigaretter, snus, cigarer, puff bars og e-cigaretter. Nikotin har en stimulerende effekt og kan skabe både fysisk og psykisk afhængighed.

SkråTyggetobakSnuspuff barsCigaretterSmøgere-cigaretterEbarsTobak
Billedet er genereret af kunstig intelligens

4 hurtige om Nikotin

1

Effekt

Øget hjertefrekvens, forhøjet blodtryk, øget vågenhed.

2

Bivirkninger

Lungeproblemer, hovedpine, svimmelhed.

3

Hvor lang tid går der, før det virker?

Effekten indtræder med det samme.

4

Hvor lang tid virker det?

5-60 minutter.

Hvad er Nikotin

Nikotin er en naturligt forekommende kemisk forbindelse og et psykoaktivt stof, der stammer fra tobaksplanter. Nikotin er det primære stof i tobak, og findes i form af cigaretter, snus, cigarer, puff bars og e-cigaretter. Nikotin har en stimulerende effekt og kan skabe både fysisk og psykisk afhængighed.

Rent nikotin er en farveløs/let gul væske, og har en meget karakteristisk lugt. Nikotin findes hovedsageligt i tobaksprodukter såsom cigaretter, snus, cigarer eller e-cigaretter. E-cigaretterne indeholder nikotin i form af væske, hvorimod cigaretter, snus og cigarer indeholder tørret tobak, som indeholder nikotin.

Nikotin kan indtages på forskellige måder: Man kan ryge cigaretter, cigarer og/eller e-cigaretter, hvor nikotin optages ved at indånde nikotinholdige dampe. Snus indtages ved at placere det mellem læben og tandkødet, hvor nikotinen så optages gennem slimhinderne.

Nikotin virker stimulerende på centralnervesystemet, hvilket kan give en række effekter. Nikotin øger hjertefrekvensen, forhøjer blodtrykket og forårsager øget vågenhed og koncentration. Brugeren kan også opleve en følelse af afslapning i kroppen såvel som reduktion af stress.

Varigheden af nikotinens effekt er afhængig af indtagelsesmåden. Ved rygning kan effekten indtræde umiddelbart med det samme og vare i et par minutter. Hvis man bruger snus eller tyggetobak, kan effekten vare i op til en time.

Nikotin er afhængighedsdannende og er forbundet med en række sundhedsmæssige risici. Langvarig brug af tobaksprodukter, som blandt andet indeholder nikotin, er forbundet med en lang liste af sygdomme og helbredsproblemer. Dette dækker over, men er ikke begrænset til, hjerte-kar-sygdomme, lungeproblemer, kræft samt fysisk og psykisk afhængighed.

Nikotin er et stærkt afhængighedsdannende stof, som kan skabe både fysisk og psykisk afhængighed. Regelmæssig brug af nikotin medfører abstinenssymptomer som irritabilitet, uro i kroppen og koncentrationsbesvær, når trangen er der. Disse symptomer gør det rigtig svært for mange at stoppe, da det at lade være bliver forbundet med de negative abstinenser.

I Danmark er nikotinholdige produkter kun lovligt at købe og besidde, hvis man er over 18 år.

Spørgsmål om Nikotin

Pige / kvinde53 år

Wapes og indhold

Min søn på 13 år er begyndt at warpe – han siger at han har brug for den ro som wapen giver ham. Jeg ved at han har købt den på ‘det sorte marked’ – så derfor er jeg naturligvis nervøs ...
Pige / kvinde15 år

Nikotinforbrug

Jeg har røget siden jeg var 13 år gammel, og lige meget hvad jeg gør kan jeg ikke stoppe. Jeg er begyndt at kunne mærke at jeg ikke kan løbe nær så meget, jeg har mistet smagsløg og lugtesans og je...
18 år

Vægt

Jeg vil gerne stoppe med at ryge, men jeg er bekymret for at tage på i vægt, da det skete sidste gang, jeg prøvede. Hvordan kan jeg undgå det denne gang? ...
Se flere spørgsmål >

Få svar på SMS. Helt anonymt.

Send en sms til 89 008 89 og start samtalen nu OBS: Sommerferie-lukket frem til 11. august

SMS-coachen er gratis og anonym. Alle samtaler slettes efter de afsluttes af vores rådgivere.

Med 3 korte spørgsmål serverer vi dig det bedste content - er du med?

1 / 4
Fandt du hvad du ledte efter?