Nyere forskning viser, at ketamin over tid er meget hårdt for blæren og derfor kan resultere i kraftige smerter, når man tisser.*
De kortsigtede bivirkninger kan opleves som en psykoselignende tilstand på grund af stoffets hallucinogene effekter. Det kan inkludere forfølgelsestanker og angst.
Kroppens motorik kan være svær at styre, hvilket betyder, at man bliver mere klodset og har lettere ved at slå sig. Samtidig virker stoffet bedøvende, så man vil ikke altid kunne mærke den smerte, man påfører sig selv.
Høje doser af ketamin beskrives ofte som “The K-hole”, ketaminhullet. Denne form for rus kommer kun, hvis man indtager store mængder af stoffet, og det kan indbefatte særdeles ubehagelige nærdødsoplevelser.
Ved høj dosis kan man desuden opleve kvalme og opkast, hvilket kan være farligt, når ens krop samtidig er bedøvet. Hosterefleksen er nemlig også bedøvet. Det betyder, at opkastet har let ved at komme ned i lungerne, hvor det sarte lungevæv lynhurtigt tager skade og der opstår lungebetændelse, som er svær at helbrede.
Blandingsfare
Ketamin bør ikke blandes med andre depressanter, primært alkohol og opioider. Åndedrættet kan ikke tåle at blive beroliget af flere stoffer på én gang.
Blanding med stimulanser, såsom ecstasy og amfetamin er også problematisk, da det kan resultere i alt for højt blodtryk.
Afhængighed
Ved regelmæssig brug af ketamin vil man opleve, at der skal større og større mængder til, før man oplever en virkning. Man siger, at kroppen opbygger tolerans overfor stoffet. Man vil på den måde ofte komme til at optrappe sit forbrug over tid. Samtidig går stoffet for at være mere afhængighedsskabende end de andre psykedelika.
* The Journal of Urology, August 2011
