Spørgsmål i Brevkassen d. 19.9.2014

Hash og graviditet

KategoriCannabisForældreHashKonkrete bekymringerKrop og sundhedPårørendePotSkunkTHC
Se svar
kommentar

Spørgsmål fraPige / kvinde25 år

Hej! Jeg er en pige 25. Du sidste par år har jeg røget hash på daglig basis. Efter job eller lign har jeg gerne lavet en joint eller to som jeg har så har gået og røget lidt på resten af dagen. Nu er jeg blevet gravid. Jeg fortalt med det samme min læge om mit hashforbrug. Men han vidste ikke supermeget om det, så jeg blev sendt til scanning samme dag. Til svanninges viser det sig, at jeg er ca 6 uger henne. Og at alt var som det skulle være. Jeg har naturligvis ikke røget hash siden der var to streger på testen! Men men men.. Hverken gynækologen eller min læge kunne fortælle hvad konsekvensen evt kunne være ved mit hash forbrug de første 6 uger af graviditeten. Gynækologen mente, at skulle 'skrue ned for blusset' fremadrettet og virkede ellers som om, at det var mig som var lidt for hysterisk 🙂 Han fortalte, at han selvfølgelig ikke kunne lave en test og se præcis hvad det havde gjort ved mit barn, men hvis fosteret havde taget skade, så ville det formentlig være endt i en spontan abort langt tidligere. Vi blev enige om, at jeg fik en tid igen om to uger, så kan vi se om barnet vokser som der skal. Han virkede mest af alt som om jeg bare skulle stoppe nu og gennemføre min graviditet. Jeg har søgt en del på nettet, men jeg kan ærlig talt ikke bliver klogere på hvad det er jeg har udsat mit barn for de 6 uger. Alt er modstridende. Jeg håber du kan fortælle os lidt om hvilke risicis vi tager ved, at gennemføre graviditeten. Der er ingen tvivl om, at vi gerne vil have barnet. Men ingen af os er klædt godt nok på til, at kunne tage den 'rigtige' beslutningen. Tak! God weekend.

Svar fra Rusmiddel-ekspert Helle Cold Larsen

Hej 

Tak for din mail. Jeg kan godt forstå du ønsker nogle svar omkring din graviditet og din hashrygning.

Du beskriver at de folk du har talt med ikke har kunne give dig nogle svar du kunne forholde dig til. Det kan også være svært at vide, hvorvidt du har påvirket din graviditet de første 6 uger mens du har røget hash. Jeg synes det er rigtigt fornuftigt du er stoppet og modigt og ansvarligt af dig at have fortalt læger og andre om din situation. På den måde har du gjort hvad du kunne for at få den rette støtte og rådgivning.

Der kan være en risiko for at du føder for tidligt, og at dit barn fødes med en lav fødselsvægt. Jeg har talt med vores læge her på netstof, og også selv læst hvad der skrives i forskellige artikler. Man kan desværre ikke sige noget med sikkerhed. De fleste undersøgelser beskriver risiko for barnet hvis moren ryger hash under hele graviditeten og det kan du jo ikke sammenligne dig med.

Jeg synes du skal tale med de professionelle der er omkring dig Igen og fortsat. Det lyder fornuftigt at følge dit fosters udvikling og følge med i om det tager på i vægt. Flere vil abortere  tidligt i graviditeten, hvis der er noget der er gået skævt. 

Det lyder som om du ikke begynder at ryge hash igen, nu hvor du er gravid, hvilket virkeligt er en god beslutning. Jeg vil anbefale dig, at du heller ikke begynder at ryger hash efter du har født. Børn har brug for stabile, forudsigelige forældre, der er nærværende og gode til at læse barnets behov. Det kan godt være en udfordring og svært, hvis man ryger hash.

Held og lykke med det hele, og skriv endelig igen hvis du har behov, Helle

 

0 kommentar

Skriv en kommentar

Relaterede spørgsmål

Dreng / mand20 år

hashmisbrug

Hej, jeg var sammen en pige i 3 uger ,hun elskede mig og jeg elskede også hende ,men jeg vidste også ik at hun har et hashmisbrug ,altså hun ryger hver dag om aftenen fordi hun siger at jeg kan ikk...
Pige / kvinde30 år

Cbd m. under 0.2% thc

Hej😊 Jeg har røget hash hver eneste dag i over 15 år, men da jeg fik kørekort, tog jeg en kold tyrker, og jeg har ikke røget hash i 1 år og 4 måneder nu. Forleden dag fortalte en veninde mig om cb...
Pige / kvinde28 år

Levertal

Hej. Jeg har fået målt mit levertal (gamma-GT) som desværre var blevet lidt højt pga. mit overforbrug af alkohol (tallet var på 62). Jeg har derfor besluttet mig for at stoppe med at drikke, da det...
Se flere spørgsmål >