Spørgsmål i Brevkassen d. 18.12.2018

Rygestop

KategoriBedøvende stofferCannabisCBDEnsomhedHashHHCNysgerrighedPotSelvoptimeringSkunk
Se svar
kommentar

Spørgsmål fraDreng / mand21 år

Hej, jeg er en ung mand på 21 år, der er stoppet med at ryge hash efter en lang periode på ca. 5-6 måneder, hvor jeg bare har røget med mig selv. Derfor er vennerne også stoppet med at skrive, har ingen jeg kan skrive til, ingen der rigtig gider at være sammen med mig, har det bare rigtig træls for tiden… Har været clean i ca. 2 uger nu, og føler mig bare rigtig ensom. Hvad kan jeg gøre? Er desuden ikke en der rækker ud efter folk, så har rigtig svært ved at finde nogle der vil chill/være sammen med mig… Det største problem som er beskrevet, er hvordan jeg kan finde en ny omgangskreds, vil rigtig gerne have nogle venner.. Venlig hilsen en ensom knægt.. :).

Svar fra psykolog Eric Allouche

 

Hej med dig

 

Først og fremmest, godt nytår og tillykke fordi du er holdt op med at ryge hash.

 

Ift. det du skriver, så må jeg sige at "hvordan kan jeg få en ny omgangskreds og nye venner" ligger udenfor min kompetenceområde. Ikke at jeg ikke har en mening om det, men det er en helt ukvalificeret mening og du kunne lige så godt spørge hvem som helst på gaden om sin mening.

 

Personligt tænker jeg at, at finde nye venner er noget som er rigtig svært og som bliver sværere i takt med at man bliver ældre. Dog, tænker jeg at når man er 21, er man så ung at man forholdsvis stadig nemt kan få nye rigtige venner. At finde en rigtig ven er som at finde en god kæreste…man skal kysse mange frøer før man finde prinsessen. Så, lad være med at tro at du bare kan finde nye venner i løbet af kort tid og prøv i stedet for at acceptere at det godt kan tage et stykke tid. En vigtig ting ift. at finde venner (og kærester) er at man skal have sit selvværd nogenlunde på plads. Hvis du ikke tror at du er en god og interessant person, så kommer du til at tænke at du ikke har noget at byde til de mennesker du synes er spændende, og derfor vil du ikke være tilbøjelig til at opsøge dem og tro at de godt vil være ven med dig.

 

Min egne erfaring er at selv om det hjælper, så bliver man ikke nødvendigvis ven med mennesker som har de samme interesser eller smag som dig. Så prøv at stole på din intuition når du møder nye mennesker, og ikke tænke "vi er så forskellige, vi kan ikke være venner".


Når det er sagt, så undrer det mig at dine tidligere venner er faldet fra efter kun 5-6 måneder hvor du ikke har været tilgængelig. Umiddelbart tænker jeg at du skulle prøve at genoptage kontakten med dem…altså, hvis du ønsker at være ven med dem igen.

 

Endeligt, kan jeg kunne råde til at til at gå ud i verden og prøve at møde folk. Du giver ikke dig selv mange chancer for at få nye venner hvis du bliver hjemme det meste af tiden.

 

Held og lykke med det.

Eric

 

 

 

0 kommentar

Skriv en kommentar

Relaterede spørgsmål

20 år

Thc og kokain i spyt test

Hej, jeg blev i dag stoppet i bil og skulle tage en spyt test. Den viste så positiv på kokain og thc, jeg havde taget kokain i går, men jeg delte kun 0.4 gram med en ven. Men for 2 dage siden var v...
Pige / kvinde13 år

Min 13-årige datter og risikoadfærd

De sidste to måneder har min datter på 13 sneget ud af huset om natten for, sammen med en veninde, at tage på +18 klubber og hænge ud med en kæreste på 15 år hun har fået, som ryger og sælger hash....
Pige / kvinde35 år

Hash

Hej Jeg testede desværre min 14 årige søn positiv for hash i lørdags. Hvor lang tid kan jeg forvente det er i kroppen, før jeg forhåbentlig tester ham negativ? På forhånd tak. ...
Se flere spørgsmål >