Spørgsmål i Brevkassen d. 17.8.2026

SNUS

KategoriAndre stofferBekymringForbrug eller misbrugKonkrete bekymringerKrop og sundhedNysgerrighedPårørendeSnusSyntetiske cannabinoiderTrivsel i hverdagen

Spørgsmål fraPige / kvinde34 år

Kære Netstof Jeg har en nevø på 13 som benytter sig af SNUS ofte og vapes. Kan I give mig fif til hvordan jeg forklare ham hvor skadeligt begge ting er? Han er ikke motiveret ift at stoppe, da hans omgangskreds bruger det samme…

Svar fra rusmiddelekspert Flemming W. Licht

rusmiddelekspert-flemming

Hej

Tak for dit spørgsmål.

Selv hvis jeg kunne give dig det rigtige svar, ville det sikkert ikke have betydning for din nevø, han er jo pt. udødelig og ved sikkert godt et eller andet sted, at det ikke er smart det han gør. Fordi han er udødelig, i hans egen optik, at betyder det ikke noget for ham, at han tager stoffer, som kan være skadelige.

Jeg tænker du kan tage en snak med ham om det der er vigtigt for ham vennerne og det liv han lever. Sig til ham at du interesserer dig for ham, og at du bliver nysgering på hans forbrug  af snus og vabes.

For at samtalen skal lykkes skal du kunne være nysgerrig uden at være moralsk eller fordømmende. Du kan spørge ham om:

hvad han tager, hvordan det virker for ham (stoffer virker forskelligt fra person til person), hvor tit tager han det, får han altid de samme virkninger, hvem gør han det med, hvad giver stoffet ham (venner, tryghed, ???), har han holdt pauser og hvor længe og hvornår var den sidste pause, ofte bliver der længere og længere mellem pauserne og pauserne bliver kortere og kortere.

Du bør også tage en snak med ham om hans drømme, håb og ønsker for fremtiden.

Her bliver det svært for dig 😉 du må ikke konkludere for ham, og sige du kan nok se at hvis du bliver ved med at vabe, så bliver du aldrig pilot eller hvad det nu er han gerne vil være.  Han er selv nødt til at lave den slutning. Ellers vil han bare sige jeg har styr på det bland dig uden om. Jeg kan stoppe i morgen hvis jeg vil. Så er den samtale slut.

En anden vigtig forudsætning for samtalen er at han træffer valg, som han og hans venner oplever som fornuftige, fordi de giver dem et eller andet som de mangler i deres liv. Det kan godt være du/vi kan stå på sidelinjen og se at det går helt galt, det er bare ikke den virkelighed han oplever. Så dit udgangspunkt er at du er en bekymret voksen, som gerne vil vide hvad der foregår i hans liv, og om der er noget du kan gøre for at støtte ham i hans liv lige nu. Husk at spørge om lov til at tage snakken med ham, du skal have hans tilladelse ellers vil han måske bare være høflig og svare, men ikke forholde sig til det.

Husk det er sjældent viden og fakta får unge til at gøre noget andet, men interesserede voksne, der vil være samtalepartnere kan nogen gange flytte bjerge og unge menneskers holdninger.

Håber du kan bruge det til noget, ellers skriv igen, også gerne om du fik en samtale og hvordan den gik 😉

rusmiddelekspert-flemming
rusmiddelekspert Flemming W. Licht

Rusmiddelekspert – Afdelingsleder v/Helsingør Rusmiddelcenter, primært Helsingung, som er Helsingør kommunes tilbud til unge under 25 og deres forældre. Flemming har mange års erfaring i at tale med forældre og deres børn. Har en Master i sundhedspædagogik.

0 kommentar

Skriv en kommentar

Hvis vi vurderer at din kommentar indeholder nye spørgsmål, flytter vi den automatisk, så den bliver oprettet som et selvstændigt spørgsmål i brevkassen.

Relaterede spørgsmål

Generet af røg

Jeg har en nabo som ofte ryger muligvis cannabis, om der bliver røget andet ved jeg ikke. Jeg er meget generet af det og tager skarpt afstand til alle slags euforiserende stoffer, og det ved min na...

Hvordan forholder jeg mig til omgangskreds og egen lyst til forbrug, som ung på sertralin

Kære brevkasse. Jeg har en omgangskreds hvor det er udbredt at ryge pot/hash som en dagligdags/weekendsting, samt som lejlighedsvis tager stoffer når man er ude og danse eller lignende. Jeg nyder i...

Min ven virker påvirket

Jeg har set min ven ryge e-cigaretter og vape med væske. Jeg syntes han virker sløv, men man kan godt få ham til at spise og snakke. Men han er anderledes og svingende i humør og energi. Kan der væ...
Se flere spørgsmål >

Få svar på SMS. Helt anonymt.

Send en sms til 89 008 89 og start samtalen nu

SMS-coachen er gratis og anonym. Alle samtaler slettes efter de afsluttes af vores rådgivere.

Med 3 korte spørgsmål serverer vi dig det bedste content - er du med?

1 / 4