Spørgsmål i Brevkassen d. 24.8.2020

Hashkage – Har det stadig dårligt

KategoriAngstBedøvende stofferCannabisEdiblesFuckupsHashKonkrete bekymringerKrop og sundhedPotPsykisk sygdom
Se svar
kommentar

Spørgsmål fraPige / kvinde22 år

Hej Brevkasse

For lidt over en måned siden indtog jeg en hashkage sammen med nogle venner. Jeg har prøvet enkelte gange at ryge det, hvor jeg bare har blevet tung i hovedet. Jeg havde ikke et behov for at indtage det, da jeg var bange for hvad der ville ske. Jeg spiste dog kagen alligevel. Jeg fik det hurtigt virkelig dårligt, og fik et såkaldt "badtrip." Set i bakspejlet var det rigtig dumt, da der er sket mange negative ting hos min familie i år. Min har fået konstateret krædt og min søskende er på den lukkede psykiatriske afdeling, da hun fik en psykose. Der er meget psykisk sygdom i min familie, og det er jeg bange for at kagen har aktiveret.

Efter oplevelsen, har det triggeret noget voldsomt angst hos mig. Jeg har hele tiden haft lidt "panikansgt," men jeg kan godt mærke det er blevet værre. Jeg har nu fået en psykolog og været der 4 gange, da jeg også har noget OCD. Jeg er bare bange for at jeg for evigt har det dårligt, for jeg kan virkelig mærke at min angst er slem. Jeg har haft mit første angstanfald, mit hjerte banker hele tiden hurtigt, og min panikangst er blevet meget mere voldsom end før. Hvor lang tid vil det her stå på? Jeg har hørt man kan få en hashpsykose, og er det det jeg har? Jeg bliver ofte så bange af alle de ting man kan læse på nettet. Eller burde min psykoghjælp være nok? Jeg synes det hjælper, men jeg ved ikke om det går for langsomt? Jeg har haft svært ved at lukke for min panikangst, og derfor har jeg haft lidt svært ved at sove for tiden. Skal jeg give psykologen mere tid? 

Svar fra psykolog Eric Allouche

Hej med dig

Det er meget almindeligt at man får et bad trip når man spiser eller drikker hash (især når man ikke er vant til det) fordi man ikke kan regulere mængden af det stof man indtager ift. virkningen, i modtsætning til f.eks. når man ryger hash hvor man kan holde op med at ryge når man føler at man er tilpas skæv. Når man spise hash, så kommer det i maven og så efter en time eller to sker der det der sker, og man kan ikke gøre andet end at vente at det gå over. Som regel går det over efter en dag eller to, og det er meget sjældent at jeg har hørt folk fortælle om bivirkninger som varer en måneds tid.

Da du skriver at du kommer fra en familie som en psykisk sårbar, at du selv har psykiske vanskeligheder og at det har været en særlig svær tid for dig, kan det forklare hvorfor du har fået større birkninger end almindeligt. 

Kan det så være tale om en hashpsykose? Umiddelbart nej, da du beskriver at du har fået angst men ellers ingenting som peger mod en psykose.  Man hører ofte at særlige såbare mennesker kan få en skizofræni af at ryge hash, men udover at det er et forholdsvis sjældent fænomen, er det ikke noget som opstår efter at man kun har spist én hashkage eller røget ét enkelt joint. Da skal lidt mere til. 

Så alt i alt, synes jeg, som du skriver det, at du skal give din behandling med din psykolog lidt tid, og tage det roligt ift. din oplvelse med hash. Når det er sagt, vil jeg anbefale dig på det kraftigeste at du holder dig langt væk fra hash og andre rusmidler fremover. Hvis en enkelt dårlig oplevelse med hash ikke kan føre til en kronisk psykisk lidelse, kan til gengæld et misbrug eller et overforbrug af hash føre til alvorlige psykiske problemer. 
Jeg vil også anbefale dig -hvis du ikke har gjort det allerede- at du siger til din psykolog at du har spist en hashkage, så hun/han får en bedre forståelse for hvad der sker med dig.  

Bedste hilsner

Eric

0 kommentar

Skriv en kommentar

Relaterede spørgsmål

Pige / kvinde30 år

Cbd m. under 0.2% thc

Hej😊 Jeg har røget hash hver eneste dag i over 15 år, men da jeg fik kørekort, tog jeg en kold tyrker, og jeg har ikke røget hash i 1 år og 4 måneder nu. Forleden dag fortalte en veninde mig om cb...
Pige / kvinde28 år

Levertal

Hej. Jeg har fået målt mit levertal (gamma-GT) som desværre var blevet lidt højt pga. mit overforbrug af alkohol (tallet var på 62). Jeg har derfor besluttet mig for at stoppe med at drikke, da det...
20 år

Thc og kokain i spyt test

Hej, jeg blev i dag stoppet i bil og skulle tage en spyt test. Den viste så positiv på kokain og thc, jeg havde taget kokain i går, men jeg delte kun 0.4 gram med en ven. Men for 2 dage siden var v...
Se flere spørgsmål >