Spørgsmål i Brevkassen d. 6.11.2019

Hjælp min veninde er begyndt på stoffer igen

KategoriAmfetaminBedøvende stofferCannabisFeststofferHashKonkrete bekymringerNysgerrighedPårørendePotSkunk
Se svar
kommentar

Spørgsmål fraDreng / mand21 år

Hej Jeg har en meget nær veninde som er begyndt at tage nærmest hver weekend, hvis ikk oftere, hun har tidligere haft problemer med hash og amfetamin, og det er så amfetaminen hun er faldet i igen. Hun ved godt der er et problem, og hun prøver at komme afsted til konsultation, men det sker bare ikk, vi er meget tæt og tit sammen, vi snakker åbent og ærligt om tingene, men jeg kan se hvad det gør ved hende og jeg vil rigtig gerne hjælpe hvis jeg kan gøre noget, hun er os præget af sin fortid med en far der brændte inde og holdige kærester, er der noget jeg kan gøre for at hun kunne komme afsted oftere? Kan jeg selv tage med? Jeg håber der findes en måde. Mange tak på forhånd!

Svar fra rusmiddelekspert Flemming W. Licht

Hej

Jeg tænker du allerede gør en masse. For det første er du der som et stoffrit tilbud til din veninde, hvilket betyder meget, for så behøver hun ikke være alene, hvis hun ikke vil tage stoffer. Så tænker jeg at du kan tale med hende om hvad du ser af forandringer med din veninde når hun tager stoffer. Det er rigtig vigtigt, at hun får de oplysninger fra en som hun har tillid til. I kan også lave ting sammen (gå ture/hygge/hvad der nu interesserer jer).

Du kan tale med hende om hendes drømme og håb for fremtiden, hvor hun gerne vil hen i livet. Når du gør det, kan hun måske se at der ikke er sammenhæng mellem det hun gør lige nu (rusmidlerne) og der hvor hun gerne vil ende, men det er vigtigt, at du ikke siger det ikke hænger sammen. Det er hende selv der skal erkende det ikke hænger sammen. Vi kan som mennesker meget sjældent bruge andre velmenende råd, men vi kan altid bruge en der vil lytte og stille nysgerrige spørgsmål. For de fleste kan lide at tale om sig selv.

Du kan også spørge din veninde, om der er noget du kan hjælpe hende med. Du kan jo foreksempel spørge om det vil være en hjælp, hvis du følger hende til samtalerne på Rusmiddelcentret, eller om der er andre måder du kan hjælpe hende på, netop fordi du bekymrer dig for hende og fordi du kan se det påvirker hende at tage stofferne. Spørg også om der er andre ting du kan hjælpe med, hvis hun siger nej, så lad være med at presse for meget på, men slut med at sige, hun altid kan vende tilbage, hvis der er noget hun vil have hjælp til. Så kan du jo altid spørge igen om et par dage, hvis du tænker det er ok at spørge igen.

Så held og lykke og fortsæt med at være den gode veninde 😉

mvh

Flemming

0 kommentar

Skriv en kommentar

Relaterede spørgsmål

Pige / kvinde30 år

Cbd m. under 0.2% thc

Hej😊 Jeg har røget hash hver eneste dag i over 15 år, men da jeg fik kørekort, tog jeg en kold tyrker, og jeg har ikke røget hash i 1 år og 4 måneder nu. Forleden dag fortalte en veninde mig om cb...
20 år

Thc og kokain i spyt test

Hej, jeg blev i dag stoppet i bil og skulle tage en spyt test. Den viste så positiv på kokain og thc, jeg havde taget kokain i går, men jeg delte kun 0.4 gram med en ven. Men for 2 dage siden var v...
Pige / kvinde13 år

Min 13-årige datter og risikoadfærd

De sidste to måneder har min datter på 13 sneget ud af huset om natten for, sammen med en veninde, at tage på +18 klubber og hænge ud med en kæreste på 15 år hun har fået, som ryger og sælger hash....
Se flere spørgsmål >