hjælp! Jeg er SÅ bekymret for min lille bror :(
Spørgsmål fraPige / kvinde23 år
Jeg skriver herinde fordi jeg er bange for min lillebror står alene med sit problem og aldrig kommer ud af det.
Han har drukket massivt i nogle år, og taget stoffer i weekender og hverdage. Han er 19 år gammel.
Han har talt med skolepsykolog og mentor, han har været på antabus i et lille stykke tid.
Jeg fik dette at vide i november 2013. Det lettede at han talte med nogle professionelle omkring det, men det vil han stoppe med og han stoppede også hurtigt på antabus.
Han siger at han har fået hjælp og ting at vide, men at det skal komme inde fra ham selv af, den eneste der kan hjælpe ham er ham selv. Til dels vil jeg give ham ret i det, det er ham selv som skal ville det for at stoppe men tror ikke på han kan alene. når han virkelig er træt af sprut og stoffer kan han godt tage en uge eller to pause, men så falder han i igen og så kører møllen..
Derfor er jeg bange for der ikke er nogen ende på hans misbrug.
Jeg står med et stort ansvar, jeg føler jeg bør gøre noget. Hans mentor vil have ham på døgn inst. men dette har han ikke lyst til heller.
Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Det er hårdt at stå på side linien og være bange for hvad der kan ske med ham og ikke kunne gøre noget, for han vil klare den selv nu.
🙁
Svar fra rusmiddelekspert Lone Walsøe
Kære Storesøster
Det er rigtig svært og rigtig hård at være den der står på sidelinjen og ser på. Du kan som søster/pårørende altid få mere konkret råd og vejledning på det nærmeste Misbrugscenter. De fleste misbrugscentre har også et tilbud til unge, som er gearet til at tale med unge på unges præmisser. Her på Netstof kan du også finde det nærmeste tilbud til din bror.
Det er min erfaring, at så unge mennesker, som din lillebror jo også er, kan ændre livsstil forholdsvis hurtigt, hvis noget andet giver bedre mening.
Det betyder at han formentlig tager stoffer og drikker alkohol i for store mængder for tiden, fordi der er noget der ikke fungerer for ham. Han bruger formentlig rusmidlerne som en slags løsning. Det kan være følelser som ”ked-af-det-hed” der er svært at håndtere, det kan være en måde at være en del af et socialt fællesskab på, det kan være dårligt selvværd og mange andre svære livsbetingelser. Det bliver en ond cirkel, fordi problemet kun forsvinder for en kort stund og man desuden får bivirkninger – i form at tilvænning – som endnu et problem.
Det vil sige, at man kan se efter hvad det er rusmidlerne giver ham – hvad det er de løser for ham, for at få en ide´ om hvad der kan være årsagen til hans voldsomme forbrug. Når han også selv får øje på hvad det kan være, er det måske også lettere for ham at få mod på at ændre livsstil.
Det kan være en ide´ at man sammen med ham finder ud hvad der er hans ønsker og drømme for sit liv – både på kort og på langt sigt. Man er nødt til at finde ud af hvad det er han hellere vil – så ændringen bliver et spørgsmål om at gå positivt frem efter.
Det kan være fint at sende ham i døgnbehandling, hvor han på en intensiv måde kan lære at håndtere rusmidler og mestre sit liv bedre, men jeg tror det vigtigste er, at finde ud hvad det er han ”løser” med rusmidler.
Du som storesøster, skal jo ikke være hans behandler, men hans storesøster. Du er formentlig en vigtig person i hans liv så det du kan, er at sige og vise ham, at du er der for ham og gerne vil hjælpe ham hvis han selv vil det. Fortæl ham at det bekymre dig og gør dig ondt at se ham være så hård ved sig selv.
Måske kan du gå med til første samtale i et tilbud til unge. Det vil helt sikkert være en god støtte for ham.