Spørgsmål:

HJÆLP . Jeg er bekymret for min venindes liv, hvad skal jeg gøre

Dato: 06.07.2018

Køn: 

Pige/Kvinde

Alder: 

20år

Jeg er en pige på 20 år, og har i længere tid været bekymret for min veninde, jeg har prøvet at tale med hende men hun undviger emnet eller også joker hun med det.

Min veninde er på alder med mig, og har en del psykiske udfordringer hun lider af angst, borderline, og adhd.

Hun bliver medicineret for sit adhd, har været det for år tilbage men det fungerede ikke for hende, men så engang i april starte hun hos psykiater og begyndte på medicin igen.

I starten tænkte jeg at det måske kunne ændre sig fordi hun var blevet ældre, og tilværelsen havde ændret sig, men det er bare gået mere galt end dengang.

Jeg har nogle dage siden fundet ud af hun har haft et længere misbrug af hendes adhd piller og hun har vist mig pillerne og var inde og læse om bivirkningerne og det gør mig bange.

Hun er helt dopet af de piller og er slet ikke sig selv, hun render rundt og opføre sig som en zombie, og er helt fjern fra omverdenen.

Problemet er hun har fortalt mig hun har taget en overdosis af de piller hun får 3 gange. 1 gang var det 3 piller mere end hun skal have. 2 gang, 9 piller mere, og denne her gang 14 piller mere, og det er inden for få uger, det gør mig ret bange da jeg ikke ved så meget om lige den form for piller og medicin er jeg i tvivl om konsekvenserne på sigt af hendes misbrug /overdosis af de piller, da hun også har drukket alkohol samtidig hvilket jeg har hørt fra flere i vores omgangskreds man helst ikke må indtage med de piller der. og så går hun en del i byen og det har hun heller aldrig gjort.

Jeg er meget bekymret for hende, hun har ingen kontakt til hendes familie da de ikke har behandlet hende godt, og dem hun har kontakt til har hun taget afsted fra fordi hun ikke kan holde ud de skal se hende have det så skidt.

Hun er også lige kommet ud af et psykisk voldeligt forhold på næsten 1 år som var hendes første rigtige kæreste og jeg tror det var lige præcis det der fik det hele til at eskalerer for hende.

Hun betror sig kun til mig, men jeg ved hun har en god relation til vores fælles vejleder der hvor vi går, og at hun har fortalt ham om det, men jeg er i tvivl om hun egentligt fortæller hvor slemt hun går og har det.

Hun har tabt sig en del, og så har vi sovet sammen en del gange hvor hun enten slet ikke sover om natten eller også er enormt urolig og vågner og skriger eller græder.

Hun er også begyndt at selvskade via cutting, hvilket hun også tidligere har gjort men var kommet ud af, og er også begyndt igen.

Jeg vil høre hvad mit råd til min veninde er, for hun vil kun lytte på mig , jeg har forslået hende at blive indlagt men det afviser hun hårdt og kontant.

Så hvad skal jeg gøre, for synes det er svært at stå på sidelinjen og se på hvordan hun ødelægger sig selv på alle måder.

hun har fortalt mig hun er stoppet på pillerne nu for 3 dage 
siden uden at tale med sin læge, og det gør mig ret utryg.

HJÆLP HVAD SKAL JEG GØRE

 

MVH. EN MEGET BANGE OG BEKYMRET VENINDE

Svar: 

Kære Veninde

Tak for dit brev. Hvor er det godt du skriver. Det er godt nok en vanskelig position du er kommet i, ved at være den eneste gode og fortrolige veninde her.

 

Du har helt ret i at det lyder alvorligt med din veninde og at der skal gøres noget. Og du skal ikke gå med denne viden og bekymring alene. Det er alt for belastende for dig, særligt hvis der skulle ske noget mere alvorligt for din veninde. Det her er ikke en veninde-opgave, det er en opgave for kommunen/misbrugsbehandling og psykiatrien/psykiater.

Helt konkret synes jeg du skal kontakte den fælles vejleder I har og fortælle vedkommende om din bekymring og viden. Du skal bede om hjælp til dig selv, og han/hun skal finde ud af hvordan din veninde får den rigtige hjælp.

 

Jeg synes et rigtig godt bud på den rigtige hjælp her, vil være ved et Rusmiddelcenter og allerhelst i centrets ungeafdeling, da hun ikke så gammel. Ungeafdelingerne er vant til at tale med unge og ved præcis hvordan de skal gribe det an. De er som regel også vant til, at der kommer en veninde, en vejleder eller anden fortrolig med og at det kan være en andens initiativ til den første aftale.

Den rigtig hjælp tænker jeg også er at koordinere behandlingsindsatsen mellem psykiater og misbrug og det er de professionelles opgave.

 

Så din del er at dele din bekymring med en ”voksen” f.eks. jeres vejleder og at tage vare på dig selv, så du fortsat kan at være den gode veninde. Hvis ikke det er en mulighed med vejlederen pga. ferie osv. så kan du selv kontakte et Rusmiddelcenter som pårørende og få råd og vejledning.

 

Endelig kan du skrive en anonym bekymring til kommunen, som dermed bliver underrettet om et ungt menneske der har det svært og har brug for hjælp. De har ofte det man kalder §99´ere som er opsøgende medarbejdere ligesom SSP´erne kan være en mulighed.

 

Jeg håber du kan bruge svaret og at du har får taget ansvaret af dine skuldre.

Kærligst fra Lone

 

Tags: 

  • bekymring angst borderline ad/hd
Lones billede

Besvaret af: Lone Walsøe