Tidlig skade?

Jeg har et spørgsmål, som jeg har spekuleret over i mange år. Da jeg var 14 år tog jeg stoffer et par gange – jeg husker ikke præcist, hvor mange gange eller hvad. Men jeg mener, at jeg tog amfetamin, extasy, og noget der blev kaldt marcipan. Jeg tror, at jeg tog stofferne over to-tre gange – den ene gang blandede jeg nærmest det hele og fik også, hvad jeg tror var tæt på at være en overdosis. Jeg kom ikke på hospitalet, men oplevede at jeg hallucinerede voldsomt, svedte og frøs på samme tid og kunne ikke lukke øjnene, imens jeg var under påvirkning. I månederne efter fik jeg en voldsom psykisk nedtur, hvor jeg bl.a. fik selvmordstanker. Jeg blev så skræmt af min tilstand, at jeg ikke har rørt stoffer siden (kun hash et par gange) – jeg er i dag 23 år. Jeg er faktisk nærmest blevet angst for stoffer i dag – jeg kan slet ikke holde tanken ud om at være ude af kontrol på den måde. Sommetider kan jeg stadig nærmest smage, hvordan smagen var, af det jeg sniffede, og det skræmmer mig. Af natur er jeg meget følsom med humørsvingninger og letpåvirkelig overfor medicin – kunne bl.a. ikke tåle penicillin, da jeg var lille. Jeg har ikke koncentrationsbesvær eller indlæringsbesvær, og jeg læser på universitetet og får høje karakterer. Jeg er også meget social og har ingen problemer udadtil. Men tanken om, at jeg skal have taget skade af at tage stoffer i en så tidlig alder skræmmer mig alligevel enormt meget… Sommetider er jeg bange for at være alene hjemme eller gå alene hjem om natten, sommetider føler jeg mig trist uden grund, og sommetider får jeg hovedpine og føler mig svimmel. Når jeg får disse følelser, tænker jeg: Skyldes det, at min hjerne har taget skade af stofferne, eller er det bare sådan, jeg er af natur? Og det er så mit spørgsmål til dig, nemlig: Hvordan ved jeg, om min hjerne har taget skade af at tage stoffer i en så tidlig alder?”

Venligst mig.