Tidlig skade?
Spørgsmål fraPige / kvinde
Jeg har et spørgsmål, som jeg har spekuleret over i mange år. Da jeg var 14 år tog jeg stoffer et par gange – jeg husker ikke præcist, hvor mange gange eller hvad. Men jeg mener, at jeg tog amfetamin, extasy, og noget der blev kaldt marcipan. Jeg tror, at jeg tog stofferne over to-tre gange – den ene gang blandede jeg nærmest det hele og fik også, hvad jeg tror var tæt på at være en overdosis. Jeg kom ikke på hospitalet, men oplevede at jeg hallucinerede voldsomt, svedte og frøs på samme tid og kunne ikke lukke øjnene, imens jeg var under påvirkning. I månederne efter fik jeg en voldsom psykisk nedtur, hvor jeg bl.a. fik selvmordstanker. Jeg blev så skræmt af min tilstand, at jeg ikke har rørt stoffer siden (kun hash et par gange) – jeg er i dag 23 år. Jeg er faktisk nærmest blevet angst for stoffer i dag – jeg kan slet ikke holde tanken ud om at være ude af kontrol på den måde. Sommetider kan jeg stadig nærmest smage, hvordan smagen var, af det jeg sniffede, og det skræmmer mig. Af natur er jeg meget følsom med humørsvingninger og letpåvirkelig overfor medicin – kunne bl.a. ikke tåle penicillin, da jeg var lille. Jeg har ikke koncentrationsbesvær eller indlæringsbesvær, og jeg læser på universitetet og får høje karakterer. Jeg er også meget social og har ingen problemer udadtil. Men tanken om, at jeg skal have taget skade af at tage stoffer i en så tidlig alder skræmmer mig alligevel enormt meget… Sommetider er jeg bange for at være alene hjemme eller gå alene hjem om natten, sommetider føler jeg mig trist uden grund, og sommetider får jeg hovedpine og føler mig svimmel. Når jeg får disse følelser, tænker jeg: Skyldes det, at min hjerne har taget skade af stofferne, eller er det bare sådan, jeg er af natur? Og det er så mit spørgsmål til dig, nemlig: Hvordan ved jeg, om min hjerne har taget skade af at tage stoffer i en så tidlig alder?”
Venligst mig.
Svar fra læge Henrik Thiesen
Hej
Som du kan se i mine svar til andre så ved man først om man er følsom når man kommer ud over kanten men generelt er det mere problematisk at tage stoffer jo yngre man er. Du har jo helt klart haft en meget negativ oplevelse med de stoffer du har taget og det viser klart at det er risikabelt at blande en masse stoffer på én gang.
Om du nu, næsten 10 år senere, stadig er påvirket af det der skete kan jeg ikke afvise men på den anden side så er det du beskriver et meget godt eksempel på en der er sensitiv med tendens til at blive deprimeret uden at jeg hermed taler om behandlingskrævende depression. Når man kombinerer en sensitiv person med stimulanser får man en risiko for den oplevelse som du fik.
Et problem for dig er nok snarere at du havde en meget voldsom oplevelse som du ikke fik diskuteret med nogen og som har givet aftryk i dig som bekymring som du ikke kan komme af med. Det vil måske være godt for dig at få vendt tingene med dine forældre hvis det er muligt eller med andre personer som er tæt på dig.
Som jeg ser det har din tendens til tristhed givet dig en bekymring som det er svært at slippe af med alene og uanset hvad der er sket med dig så skal du jo forholde dig til hvordan du har det og ikke hvordan du måske havde været hvis du ikke havde gjort det ene eller det andet for længe siden.
Hilsen
Henrik