Spørgsmål i Brevkassen d. 7.6.2020

Misbrug af narkose og anæstesi midler

Spørgsmål fraPige / kvinde15 år

Hej,

Jeg har længe gået med dette spørgsmål, men har aldrig rigtig fået et svar, eller fundet den rigtige person at spørge. Dem jeg har spurgt, vil ikke rigtig svare mig, eller slår det hen med at 'det er ikke noget alvorligt' og 'det er meget små doser'.

Jeg har i 5 år haft adgang til midler man bruger under narkose. Bl.a thiopental, suxamethon, og alfentanil. Jeg har taget disse stoffer 1 gang ugentligt, øget i dosis, men holder mig nogenlunde stabil/på samme dosis nu (ca. det sidste halve år). Udover det har jeg et dagligt forbrug af benzodiazepiner, samt smertestillende midler som tradolan og panodil.

Jeg har længe gerne ville ud af dette misbrug, men når jeg prøver at lade være med tage anæstesi midlerne, så får jeg det meget dårligt og bliver hurtigt deprimeret. Min psykiater siger at det bare er min depression som forvirrer mig, og hun foreslår mig defor endnu flere piller og antidepressiver.

Mit spørgsmål er: Kan man blive afhængig af de midler man bruger til narkose? Også selvom man 'kun' tager dem 1 gang ugentligt?

 


Tak for hjælpen.

Svar fra læge Henrik Thiesen

laage-henrik

Hej
Det er jo hurtigvirkende morfinstof og barbiturat som ligner benzodiazepiner som du tager en gang om ugen. Dertil kommer et temmelig farligt muskelblokerende stof som jeg ikke helt forstår hvilken effekt du har ud af.

Selvom det kun er kortvirkende og du tager det en gang om ugen er der alligevel en effekt eller en tilvænning som når du gør noget fast, vil gøre at du kan få en psykisk nedtur når du holder op sådan som du beskriver. De andre dag tager du stoffer fra de samme grupper så generelt set er du tilvænnet til både morfika og benzodiazepiner.

Da du jo klart beskriver problemer når du holder op vil det nok være godt hvis du kunne blive ”aftrappet” for det du gør over en periode. normalt vil det så være med metadon og en forøgelse af benzodiazepiner med en aftrapning bagefter. Den behøver til gengæld nok ikke at være så lang men det er en opgave som skal løses af dig og lægen i samarbejde.

Hilsen
Henrik 

laage-henrik
læge Henrik Thiesen

Henrik Thiesen er overlæge og institutionsleder i Københavns Kommune. Han har arbejdet på rusmiddelbehandlingsområdet i 28 år og har været tilknyttet Netstof siden 2009. Henrik Thiesen er efteruddannet inden for rusmidler og alkohol ved Rutgers University i USA og har bidraget til et utal af konferencer og artikler.

0 kommentar

Skriv en kommentar

Hvis vi vurderer at din kommentar indeholder nye spørgsmål, flytter vi den automatisk, så den bliver oprettet som et selvstændigt spørgsmål i brevkassen.

Relaterede spørgsmål

Generet af røg

Jeg har en nabo som ofte ryger muligvis cannabis, om der bliver røget andet ved jeg ikke. Jeg er meget generet af det og tager skarpt afstand til alle slags euforiserende stoffer, og det ved min na...

Hvordan forholder jeg mig til omgangskreds og egen lyst til forbrug, som ung på sertralin

Kære brevkasse. Jeg har en omgangskreds hvor det er udbredt at ryge pot/hash som en dagligdags/weekendsting, samt som lejlighedsvis tager stoffer når man er ude og danse eller lignende. Jeg nyder i...

Min ven virker påvirket

Jeg har set min ven ryge e-cigaretter og vape med væske. Jeg syntes han virker sløv, men man kan godt få ham til at spise og snakke. Men han er anderledes og svingende i humør og energi. Kan der væ...
Se flere spørgsmål >

Få svar på SMS. Helt anonymt.

Send en sms til 89 008 89 og start samtalen nu

SMS-coachen er gratis og anonym. Alle samtaler slettes efter de afsluttes af vores rådgivere.

Med 3 korte spørgsmål serverer vi dig det bedste content - er du med?

1 / 4