Spørgsmål i Brevkassen d. 25.6.2020

Hash og graviditet

KategoriBedøvende stofferCannabisHashHHCKonkrete bekymringerKrop og sundhedNysgerrighedPotSkunkTHC
Se svar
kommentar

Spørgsmål fraPige / kvinde18 år

Hej. 

jeg skriver ang. et spørgsmål ang. hash og graviditet, som nærmest er enslydende med spørgsmålet fra d. 19.09.2014, hvor en pige har røget hash i 6 uger. 

mit spørgsmål er, om I har fået mere viden på området eller det på nogen måde er muligt at kontakte hende der spurgte sidst og spørge ind til eventuelle konsekvenser. 

jeg er i samme situation, har røget fast 2 år på grund af ledigt og jeg er 6 uger henne da jeg finder ud af at jeg er gravid og . jeg er stoppet med at ryge med det samme. 

jeg overvejer kraftigt abort, fordi jeg frygter konsekvenserne, kan I rådgive mig?

pft

Svar fra læge Henrik Thiesen

Hej
Det har hele tiden været opfattelsen at enkeltstående tilfælde af hashrygning ikke giver langtidsfølger men så snart der er tale om dagligt forbrug så kan der være følger i længere tid. Det er især hvis der ryges dagligt blandt unge i puberteten, hvor hjernen ikke er udviklet, at man ser langtidsfølger i form af indlæringsbesvær.

Generelt frarådes unødvendig brug af farmakologisk aktive stoffer under graviditet i vid udstrækning, især når deres virkning fostret er ukendt eller kan mistænkes for at forårsage skade. De undersøgelser som r beskrevet i det materiale jeg har adgang til deler sig også i dem der har været massivt udsat for daglig cannabis og dem som har været udsat for enkelte tilfælde af rygning.
For gruppen som er udsat for få tilfælde er der ikke fundet skader ved de mens der i gruppen som var meget udsat var lidt reduceret fodlængde og kropsvægt, afhængig af dosis. I en anden undersøgelser fandt man ikke denne nedsatte vækst efter 8 måneder, 1 år, 6 år eller i ungdommen. Hos nyfødte udsat for massiv hashrygning har man fundet øget fysisk rysten, længere tilvænning til visuelle stimuli, øget tendens til forskrækkelse og søvnforstyrrelser. Der er ligeledes fundet lidt dårligere mental udvikling i det første leveår men det er ikke genfundet efter første leveår

Så der er generelt en stor forskel på om der er massivt forbrug eller der har været et mindre forbrug i enkeltstående tilfælde. Men selv ved stort forbrug i graviditeten har det været svært at finde alvorlige langtidseffekter og hvis man som du har stoppet så snart du blev opmærksom på at du var gravid er risikoen lille. 

Helt generelt er det så enkelt at man skal holde sig fra cannabis hvis man er gravid men sommetider opdager man det jo først når det er sket.

Hilsen
Henrik

0 kommentar

Skriv en kommentar

Relaterede spørgsmål

Pige / kvinde28 år

Levertal

Hej. Jeg har fået målt mit levertal (gamma-GT) som desværre var blevet lidt højt pga. mit overforbrug af alkohol (tallet var på 62). Jeg har derfor besluttet mig for at stoppe med at drikke, da det...
20 år

Thc og kokain i spyt test

Hej, jeg blev i dag stoppet i bil og skulle tage en spyt test. Den viste så positiv på kokain og thc, jeg havde taget kokain i går, men jeg delte kun 0.4 gram med en ven. Men for 2 dage siden var v...
Pige / kvinde13 år

Min 13-årige datter og risikoadfærd

De sidste to måneder har min datter på 13 sneget ud af huset om natten for, sammen med en veninde, at tage på +18 klubber og hænge ud med en kæreste på 15 år hun har fået, som ryger og sælger hash....
Se flere spørgsmål >