Spørgsmål i Brevkassen d. 26.9.2012

amfetamin og efedrin dagligt..

KategoriAndre stofferKonkrete bekymringerKrop og sundhedSteroiderStoffer og hverdagen
Se svar
kommentar

Spørgsmål fra

Hej Henrik..

Min kæreste er topatlet, dvs han presser sig selv til det yderste for at nå sine mål. Steoider er hverdagskost, ligesom efedrin og amfetamin for at kunne passe fuldtidsjob, træne og være til stede med bare lidt overskud..

Han har for nylig været indlagt med mavebesvær. Her fik han at vide at han kunne risikere en blodprop i hjertet ved daglig indtagelse af specielt efedrin og amfetamin. Min kæreste har helt styr på virkning/bivirkning af steroider men det kom bag på ham at han kunne dø af de to andre rusmidler..

Kan du forklare mig hvad det er, der kan ske? Er det noget med at blodkarene trækker sig sammen ved rusmidlerne og kan forårsage blodproppen? Så vidt jeg ved, bliver blodet tykkere ved brug af steroider? -så det er virkelig en farlig cocktail… 

Mit sidste spørgsmål er omkring hvorvidt han ville kunne stoppe med rusmidlerne fra den ene dag til den anden og hvilke tegn jeg skal holde øje med eller spørge ind til -eller han skal trappe ud for at undgå(for mange) bivirkninger?

Hilsen Butterfly

Svar fra læge Henrik Thiesen

Hej butterfly og undskyld den lange svartid – du ramte min sommerferie

Det lyder ikke som en særligt sund cocktail og kombinationen af de stoffer du beskriver, kan absolut føre til livstruende problemer når de indtages sammen. Over tid risikerer han også at blive regulært afhængig af stofferne så det bliver svært at kontrollere indtagelse og det stemmer vist ikke så godt overens med at være top-atlet.

Amfetamin hæver blodtrykket og trækker karrene sammen så der er mulighed for at få blodprop men den blanding du beskriver kan også give psykiske problemer i form af angst og depression og hukommelsesproblemer som kan være langvarige efter ophør med indtagelse. 

Så der er ikke umiddelbart fysiske farer ved at ophøre med for eksempel amfetamin men der kan være en del psykiske problemer som gør det svært at ophøre. Man kan benytte lette sovemidler som melatonin (fås på recept) og ellers er det et spørgsmål om tid før eventuelle abstinenser fortager sig.

Hilsen

Henrik 

0 kommentar

Skriv en kommentar

Relaterede spørgsmål

Pige / kvinde28 år

Levertal

Hej. Jeg har fået målt mit levertal (gamma-GT) som desværre var blevet lidt højt pga. mit overforbrug af alkohol (tallet var på 62). Jeg har derfor besluttet mig for at stoppe med at drikke, da det...
Pige / kvinde16 år

Syg hver ferie

Hej Jeg har været syg i næsten alle ferier det sidste halve år. I efterårsferien 23 havde jeg halsbetændelse og mellemørebetændelse, i juleferien havde influenza, og nu i påskeferien har jeg slem h...
Pige / kvinde13 år

Min 13-årige datter og risikoadfærd

De sidste to måneder har min datter på 13 sneget ud af huset om natten for, sammen med en veninde, at tage på +18 klubber og hænge ud med en kæreste på 15 år hun har fået, som ryger og sælger hash....
Se flere spørgsmål >