Spørgsmål i Brevkassen d. 5.4.2016

Vores søn er misbruger

KategoriAmfetaminBedøvende stofferCannabisForældreHashKonkrete bekymringerNysgerrighedPårørendePotRitalin
Se svar
kommentar

Spørgsmål fraDreng / mand26 år

Hej Vi som forældre er mere og mere fortvivlet og fusteret. Vi har en søn på 26 år, stadig hjemmeboende og som har været misbruger i mere end 10 år. Jeg ved slet ikke hvor jeg skal begynde for vores familie har været igennem så meget sorg og fustration, så at skrive til Jer, gør, at det hele "popper" op igen og jeg må stoppe med at skrive for tårerne slører. Han har røget hash hvor han hovedsagligt har brugt det som en slags selvmedicinering, pga problemer med at kunne sove. Det skal lige siges at han som barn ( ca. 10 år) fik en ADHD diagnose, men fik at vide at det især var perceptionsforstyrrelser han havde. Behandlet med Ritalin, men som han selv afsluttede efter ca 1 år, dels fordi han blev drillet i skolen, fordi han skulle tage en pille ved middagstid og fordi han selv sagde, at han ikke var sig selv, hvikket vi også kunne se. Han blev helt apatisk istedet for en glad og aktiv dreng. Så vi støttede ham i at stoppe behandlingen i samråd med læge/psykiater. Men uroen var stadig i kroppen og tankemykderet, hvilket gjorde at han ikke kunne sove om natten. Teenagerårene var så ekperimenterende, så hashen blev en hjælp. Det skal lige siges at jeg godt ved at det er vores fortolkning. Vi har hjulpet ham med hans økonomi, ikke ved at betale hans gæld, men med at styre økonomien så han kunne afdrage. Vi har støttet ham i at få en uddannelse. Så grunden til at han stadig bor hjemme, er uddannelse hvor afstanden dertil krævede en bil og afdrag på gæld. Han har selv betalt, men vi har også hjulpet inddirekte. Han er nu(1.jan.) færdiguddannet men "blev opfordret til at søge noget andet, for at få erfaring" hvilket han har gjort men den nye arbejdsplads volder ham nogle problemer. Det kunne jo være pga misbrug, så han ikke er i stand til at takle evt. Konflikter eller nye tiltag?? Jeg har desværre i den senere tid, ja faktisk i lang tid,haft mistanke om at han også tager andre stoffer,for han er tit vågen hele natten, sover meget lidt, men står stadig tidligt op. Så sent som her til morgen, da jeg gik forbi han værelse, kunne jeg hører nogle hurtige tap-tap lyde på metal og derefter snusen indad. Så han sniffer et eller andet ( amfetamin eller kokain e.lign) Mit problem ( mor) er at jeg ikke ved hvordan jeg skal konfronterer ham. Jeg har udtrykt min bekymring rigtigt mange gange, men får at vide at jeg bare ser "spøgelser" Han bruger det imod mig, for hans storebror har været ude i samme problem ( misbrug og fængsel) Heldigvis er han kommet ud af sit misbrug og har arbejde og kæreste. Men tilbage til sønnen på 26 år. Vores nabo som er jævnaldrende med vores søn, bor alene i sin fars hus( en anden historie) vi bor i et alm. Parcelhuskvarter, men det vil sige at nu har vores søn endnu mere frihed til sit misbrug, for jeg er ikke i tvivl om, at det også foregår derinde. Jeg må indrømme at vi nok selv er lidt skyld i at hans misbrug har eskaleret , for vi har nok brugt "strudseknebet" men vil også sige til vores forsvar at det har været for at beskytte os selv , helbredsmæssigt fysisk og psykisk. Vi har også været i et " projekt pårørende" ifm storebroderen især, men også han var nævnt i samtalerne.. Vi ved simpelthen ikke hvordan vi kan hjælpe ham. Skal han virkelig ud i arbejdsløshed, kriminalitet og/eller hjemløshed for at han kan indse at han har et problem?

Svar fra rusmiddelekspert Lone Walsøe

 

Kære bekymret mor

Tak for dit brev. Jeg kan godt forstå du er fyldt op med sorg og frustration. Du har gennem mange år, gjort alt det der var i din magt. Herunder også strudseknebet, som har hjulpet dig til at blive i det der var svært. Og på trods af stor udholdenhed, mange spekulationer og stor omsorg fra din side, har det ikke forandret situationen. Jeg synes det lyder som du og din familie har gjort det der har været muligt for jer.

Jeg synes ikke at I kan være skyld i at en 26 årig søns misbrug eskalerer – han er en voksen mand som træffer egne valg også selvom de er af den dårlige slags. Jeg synes det lyder som om jeres søn har og har haft forskellige udfordringer gennem tiden og at han har taget rusmidlerne ind i sit liv, i et forsøg på at klare disse udfordringer. Dine iagttagelser tyder på at du har ret i din mistanke om at sønnen tager andre stoffer end hash.

Hvis man vil konfrontere nogen med f.eks. en uhensigtsmæssig adfærd og mistanker om brug af rusmidler, er det en god ide´ at samle fakta-oplysninger. Og det er en god ide at lade være med at gå ind i diskussioner om hvad er rigtig eller forkert. Hold dig til det du helt konkret ser. F.eks. Jeg er bekymret for dig fordi jeg kan se du har tabt. Jeg kan hører du at er vågen det meste af natten. Jeg hører dig fortælle om konflikter på arbejdspladsen osv.

Når vedkommende kommer med forklaringer på hvorfor det er sådan og sådan, så lad det være ved det, men hold fast i det du ser.

Du kunne til sidst sige, at på baggrund af det du ser, får en fantasi om at misbrug af stoffer er værre end han måske selv helt er opmærksom på.

Og ja, måske kan du ikke forhindre at han ryger ud i arbejdsløshed, kriminalitet eller hjemløshed. Måske skal han opleve konsekvenserne af sine handlinger på den hårde måde, før han kan ændre kurs.

Jeg har talt med rigtig mange unge gennem årene og det stort set alle som er kommet ud af misbruget siger er; ”godt min familie satte grænser for mig og godt de blev ved med at elske mig”.

Til sidst vil jeg anbefale dig og din familie at kontakt til det lokale rusmiddelcenter for konkret støtte og vejledning.

Bedste hilsner Lone Walsøe

 

0 kommentar

Skriv en kommentar

Relaterede spørgsmål

Pige / kvinde16 år

Måske psykose

Hej brevkasse, jeg har røget cirka 5 gange i hele mit liv med langt tid mellem hver gang, her for 5 dage siden tog jeg et par sug af en joint og nu føler jeg stadig rusen bare mildere, jeg får tit ...
Pige / kvinde17 år

puff

jeg ville spørge om det ville være muligt at tage en puff med thc i når man rejser? ...
Pige / kvinde21 år

Kan man blande ADHD medicin med coke?

Hvis man tager ADHD medicin ( elvanse ) for en adhd diagnose, kan der så komme alvorlige konsekvenser hvis man tager coke oven i, bare en enkelt gang? Hvad ville der ske? Hvad hvis man stoppede ADH...
Se flere spørgsmål >