Hej
En gang fra ca. 2 år siden, røg jeg noget hash med nogle venner. Det var nok anden gang jeg havde prøvet det. Jeg ved ikke helt præcist hvilken slags hash det var at jeg røg, har faktisk ikke særlig meget forstand på det, så derfor har jeg et spørgsmål til dig.
Fra to år siden prøvede jeg hash for anden gang med nogle venner, og efter det prøvede jeg det ca. to gange efter, men det er ca. 1 år siden, og gør det ikke mere, da jeg bliver syg af det. Men når jeg tænker tilbage på den anden gang jeg gjorde det fra 2 år siden, synes jeg at det havde en mærkelig effekt på mig, som den måske ikke skulle have haft.
Jeg røg måske 3 sug af en joint jeg delte med en masse andre, ikke nogen af mine gode venner, og efter lidt blev jeg nærmest helt lammet i kroppen, lå med hovedet mod det bord der var foran mig det meste af aftenen, følte at jeg trak vejret anderledes, svedte, hørte vandfald, følte faktisk nærmest at jeg var ved at besvime. Virkelig ubehageligt. Glemmer aldrig den aften… Efter noget tid, ved ikke hvor langtid, det føltes som forevigt ihvertfald, kom nogle af mine venner og vi fik hjem til en af dem og sov, og der kunne jeg fint gå igen.
Mit spørgsmål er så, hvad kunne have gjort at jeg fik den effekt? Kunne dem jeg røg jointen med have blandet hashet med noget andet? Eller er det bare en af virkningerne det kan have?
Tak for din tid
Hej
Det er et rigtig godt spørgsmål og svært at svare på. Hash kan virke meget forskelligt, det der afgøre hvilken virkning man oplever kan være: Hashens styrke, brugerens sindstilstand, fysiske tilstand og de omgivelser man er i.
Du skriver at du kun har prøvet ryge hash få gange. Jeg høre mange fortælle at de første gange de røg hash virkede det enten meget kraftigt eller måske slet ikke, altså meget forskelligt. Vores organismer og psyke er meget forskellige og derfor er der ikke kun en måde at opleve en rus på.
Så ja det er en af virkningerne hash kan have, men det er klart at hvis der har været blandet andre stoffer i jointen, så kan rusen blive meget kraftig og ubehagelig.
Jeg håber du kan bruge svaret, hvis ikke er du velkommen til at skrive igen.
Med venlig hilsen
Torben