stoffer. bløde og hårde

Jeg er en pige på 16 (om 4 dage) Sommerferien 2011 prøvede jeg at ryge hash første gang, siden det har jeg røget over ihvertfald 200 joints, prøvet amfetamin 2 gange, slikket kortet når der cuttes kokain, prøvet salvia (som ikke staves salvie!) sniffet lightergas (2 dåser for mig selv på en aften) for et par måneder siden var jeg så langt ude at jeg begyndte at lyve for mine forældre og stjæle flasker for at få råd til min næste pind, kunne ikke passe min skole ordentlig, blev meget aggresiv og voldelig. Mine allernærmeste venner vidste godt at jeg røg, men de havde ingen idé om hvor fuck'd up jeg var gået hen og blive. Det endte med at jeg brød sammen på vejen ovre fra en af dem jeg plejede at ryge med. Jeg påstod at jeg så edderkopper og slanger over det hele og jeg var helt i panik. Det viste sig at jeg havde fået en psykose af alt den hash (som normalt ikke er skadeligt mod hjernen eller kroppen, men for meget på én gang er ikke godt!) jeg gik til bekendelse ved mine forældre og efter det har jeg kun røget 3 gange (dog 8 joints pr. gang men det er da nedtrapning) Nytårs aften var mine venner fuck'd up på kokain (de er 18, 19 og 20) ham på 18 havde så en veninde som opdagede det og blev meget vred på ham og nu er han stoppet med både hash og kokain, men jeg kan fornemme på ham når jeg kigger ham i øjnene at jeg savner det helt vildt, THC'en er stadig på vej ud af hans krop men jeg kan dog se at han aldrig nåede at blive bund afhængig, medmindre jeg tager fejl og han bare skjuler RIGTIG godt at han egentlig er ved at bryde sammen indvendigt. Burde jeg snakke med ham? han betyder rigtig meget for mig og jeg vil bare have at han er glad og lykkelig!