Spørgsmål i Brevkassen d. 15.4.2017

Rygning, hash og akne

Spørgsmål fraPige / kvinde14 år

Hejsa

Her om nogle måneder skal jeg starte på nogle piller mod akne (isotretinoin). I den periode må jeg jo ikke drikke, så jeg tænkte på om jeg så heller ikke må ryge eller ryge hash. Kan det være farligt med hensyn til pillerne? Ved godt at det ikke er smart at ryge hash eller ryge, men når jeg nu ikke må drikke til fester kunne det være rart at få det lidt sjovt på en anden måde.

Håber I vil svare mig.

Svar fra læge Henrik Thiesen

laage-henrik

Hej

For ikke at blande mig ind i dine tanker om hvad man skal og ikke skal, så skal jeg blot sige at det ikke er alkohol som sådan men det at man kan have en lever som er påvirket som er problemet og både isotretionin og alkohol kan påvirke leveren men kan forstærke effekten sammen. Man kan også have påvirket lever af andre årsager så derfor skal levertallene måles før behandling.

Cannabis har ikke nogen direkte effekt på leveren men det har heller ikke nogen positiv effekt på en 14 årigs hjerne der ud over er det et illegalt stof som ikke pynter på straffeattesten hvis det bliver opdaget.

Til slut så forværrer tobaksrygning acne fordi de øger betændelse i huden og ændrer på hormonniveauerne så det er et rigtigt dårligt alternativt også.

Hilsen
Henrik

laage-henrik
læge Henrik Thiesen

Henrik Thiesen er overlæge og institutionsleder i Københavns Kommune. Han har arbejdet på rusmiddelbehandlingsområdet i 28 år og har været tilknyttet Netstof siden 2009. Henrik Thiesen er efteruddannet inden for rusmidler og alkohol ved Rutgers University i USA og har bidraget til et utal af konferencer og artikler.

4 kommentarer

Julie

Er det også dumt at tage snus i forbindelse med aknepillerne?

Henrik Thiesen - Netstof

Hej Julie. Uden at tage stilling til snus i al almindelighed så er der ikke nogen interaktion mellem nikotin og aknepillerne. Hilsen Henrik

Anonym

Hej er lige startet på akne piller også. Jeg ryger ikke dagligt, men gøre det nogen gange. Jeg vidste ikke det ville have en negativ effekt på min hud i forhold til akne pillerne. Kan jeg stadig nå at rette op på det, hvis jeg stopper med at ryge i den periode jeg tager akne piller? Er begyndt for en uge siden.

Skriv en kommentar

Hvis vi vurderer at din kommentar indeholder nye spørgsmål, flytter vi den automatisk, så den bliver oprettet som et selvstændigt spørgsmål i brevkassen.

Relaterede spørgsmål

SNUS

Kære Netstof Jeg har en nevø på 13 som benytter sig af SNUS ofte og vapes. Kan I give mig fif til hvordan jeg forklare ham hvor skadeligt begge ting er? Han er ikke motiveret ift at stoppe, da hans...

Generet af røg

Jeg har en nabo som ofte ryger muligvis cannabis, om der bliver røget andet ved jeg ikke. Jeg er meget generet af det og tager skarpt afstand til alle slags euforiserende stoffer, og det ved min na...

Hvordan forholder jeg mig til omgangskreds og egen lyst til forbrug, som ung på sertralin

Kære brevkasse. Jeg har en omgangskreds hvor det er udbredt at ryge pot/hash som en dagligdags/weekendsting, samt som lejlighedsvis tager stoffer når man er ude og danse eller lignende. Jeg nyder i...
Se flere spørgsmål >

Få svar på SMS. Helt anonymt.

Send en sms til 89 008 89 og start samtalen nu

SMS-coachen er gratis og anonym. Alle samtaler slettes efter de afsluttes af vores rådgivere.

Med 3 korte spørgsmål serverer vi dig det bedste content - er du med?

1 / 4