Hej med dig
Man kan ikke lave en direkte forbindelse mellem hash og psykose pga. mange forskellige usikkerhedsmomenter. For det første er det stadig uafklaret hvordan hash og psykose hænger sammen: om hash kan skabe en psykose, om hash kan udløse en latent psykose, om nogle mennesker som er psykotisk/latent psykotisk bruger hash for at prøve at dæmpe deres psykiske lidelser, eller om det slet ikke er nogen forbindelse mellem hash og psykose. For det andet er hash ikke bare hash og der kan være kæmpe forskel i mængden af THC og øvrige stoffer (bl.a. CBD) fra den ene klump hash til den anden. Og for det tredje, er mennesker forskellige og reagerer forskelligt på hash, som de i øvrigt også reagerer forskelligt på hvad som helst.
Når det er sagt, er der flere chancer at få en hash relateret psykose (hvis vi antager at den slags ting virkelig eksisterer) hvis man ryger store mængder dagligt end hvis man ryger et joint et par gange om året..men igen, jeg har hørt fra folk som kun har røget få gange og som har fået meget dårlige og forholdsvis langvarige oplevelser.
Ift. det du skriver, så virker det ikke til at du er i gang med at få en psykose, men snarere at du ryger for meget og at din krop og psyke ikke kan tåle det længere. Normalt forsvinder hash relaterede symptomer -som dem du beskriver- indenfor få dage/uger når man holder op med at ryge, så det er på ingen måde for sent…men det altså kræver at du holder helt med at ryge, og ikke bliver ved med at ryge hash i mindre mængder.
Held og lykke med det.
Eric