Spørgsmål i Brevkassen d. 19.9.2012

Psykologer med ekspertiser i hashafhængighed

KategoriBedøvende stofferCannabisHashHHCNysgerrighedPotSkunkTHCViden
rusmiddelekspert-eric
Se svar
kommentar

Spørgsmål fraDreng / mand

Til min bror, som dagligt ryger, leder jeg efter en psykolog, der har speciale i at dels håndtere personlige problemer og dels hashafhængighed. 
 
Eric, i den forbindelse har jeg nogle spørgsmål. 
Hvilken slags psykolog skal jeg lede efter?
Hvilken sammenhæng er der mellem prisen på en psykolog og kvaliteten af konsultationen? 
 
Min brors karakteristik er således: 
*Starten af 30'-erne. Stadig igang med lang uddannelse efter ca. 9-10 år. 
*Skoletræt men ingen selvindsigt til at forstå det. 
*Skilsmissebarn med mange skeletter i skabet fra barndom omkring mors død og faderens nye familie, etc. 
*Mere eller mindre hashafhængig siden teenager. 
*Lavt selvværd og social fobi. 
*Intelligent og understimuleret.
 
Skrevet af: Mikkel

Svar fra psykolog Eric Allouche

rusmiddelekspert-eric

Hej Mikkel

 

Jeg vil anbefale dig at du søger en psykolog som er vant til at arbejde med misbrug. Min erfaring er at psykologer som ikke er vant til det bliver ofte skræmt af misbruget og har svært at forholde sig til de tilhørende problemer. 

Psykologerne som arbejder i misbrugsfeltet er organiseret i et fagligt selskab som har den følgende hjemmeside: www.misbrugsnet.dk 

Under rubrikken "medlemmer" kan du finde psykologernes tlf. nr, e.mail og øvrige referencer.

 

For at besvare dit andet spørgsmål, så nej, jeg synes ikke at der er en sammenhæng mellem prisen og kvalitet. Prisen er i øvrigt nogenlunde den samme for langt de fleste psykologer (omkring kr. 800-900 per time). Er du heldig, kan du finde en psykolog som ikke gå så meget op i penge og vil tage mindre…som sagt skal du ikke tolke det som et tegn på at det er en dårlig psykolog.

 

Når det er sagt, så vil jeg anbefale dig at undersøge i først omgang om det misbrugscenter som betjener det sted hvor din bror bor ikke tilbyder psykologsamtaler. Og hvis de ikke gør det, så om de kan bevilge nogle samtaler hos en psykolog. 

 

Endeligt, vil jeg gerne tilføje at det er stort set umuligt at hjælpe folk som ikke ønsker det. Jeg synes at det er rigtig godt at du ønsker at hjælpe din bror…men hvis han ikke ønsker selve at gå i behandling, så hjælper det ikke at tvinge ham til det. 

Hvis han ikke er motiveret til behandling skal du tage det derfra og i først omgang snakke med ham og prøve at motivere ham. Det kan du gøre ved bl.a. at få ham til indse de problemer han har samt at disse problemer kan faktisk løses hvis han gør den rigtige indsats.

 

Jeg håber at mit svar kan hjælpe dig.

 

Held og lykke med det.

 

Eric

rusmiddelekspert-eric
psykolog Eric Allouche

Erik Allouche er psykolog og har 26 års erfaring med udredning og behandling. Han er også formand for Selskab for Misbrugspsykologi ved Dansk Psykolog forening.

0 kommentar

Skriv en kommentar

Hvis vi vurderer at din kommentar indeholder nye spørgsmål, flytter vi den automatisk, så den bliver oprettet som et selvstændigt spørgsmål i brevkassen.

Relaterede spørgsmål

Dreng / mand19 år

Eftervirkninger efter hash misbrug af ung mand

Hej Tusind tak fordi jeg kan spørge jer, det er jeg meget taknemlig for! Min søn er nu 19 år. Da han var 16 år begyndte han at bruge hash en gang i mellem. Det eskalerede og blev til tider et hverd...
Pige / kvinde37 år

Måske har min dreng på 17 år et hash misbrug

Min søn på 17 år har måske et hash misbrug, men han vil ikke åbne sig op overfor mig. Jeg ved han har gjort det, fordi jeg tog ham i og gøre det indenfor , imens jeg ikke var hjemme, Men kom hjem. ...
Dreng / mand40 år

Falsk positiv på THC og kokain

Kære Panel, Jeg træner dagligt og har købt kreatin og protein pulver samt cbd olie fra usa. Jeg har taget en test med sticks som viser sig at være positiv. Jeg har aldrig taget kokain eller røget h...
Se flere spørgsmål >

Få svar på SMS. Helt anonymt.

Send en sms til 89 008 89 og start samtalen nu

SMS-coachen er gratis og anonym. Alle samtaler slettes efter de afsluttes af vores rådgivere.

Med 3 korte spørgsmål serverer vi dig det bedste content - er du med?

1 / 4