Spørgsmål i Brevkassen d. 5.8.2017

Min bedste ven ryger hash og tager coke

KategoriBedøvende stofferCannabisCBDHashHHCKokainKonkrete bekymringerNysgerrighedPårørendePot
Se svar
kommentar

Spørgsmål fraDreng / mand20 år

Hej.

En af mine bedste venner har igennem lang tid røget hash. Det har ikke været et problem før for cirka et halvt år siden hvor han begyndte at ryge i hverdage, op til 4-5 gange i ugen. Han bor stadig hjemme, så ofte er han kørt i bil hen til folk for at ryge, hvorefter han kører hjem igen lidt efter. Jeg har selv røget engang imellem, men der kan gå mange måneder imellem. Han har to forskellige vennegrupper han hænger ud med. Min, og dem han har gået i klasse med. Min vennegruppe er ikke problemet, men det er dem han har gået i klasse med til gengæld. Vi har prøvet at holde ham fra det, men så snart han får lidt at drikke kan han ikke lade være. Inden for de sidste par måneder er han også begyndt at sniffe coke når han er i byen. Vi er bange for at dette vil eskalere også. Han er godt selv klar over hans problem, men han kan ikke lade være. Vi er alle bekymrede for ham, og ved ikke hvordan vi skal få ham til at stoppe. Jeg ved at han er åben overfor forslag fra mig af, men jeg ved også at lige så snart at jeg ikke er der, så kan han ikke stoppe.

Hvordan finder jeg en effektiv måde at hjælpe ham på? Vil gerne snakke med hans forældre om det, men jeg ved at de vil tage problemet helt ud af proportioner og ødelægge hele hans sociale liv. Skal jeg overtale ham til at tage til noget rådgivning? Er ret sikker på at han er åben overfor forslag. Og kan han gøre det uden at hans forældre finder ud af det?

Svar fra Pårørende Finn Halkjær

Hej gode ven …

Først og fremmest har jeg lyst til at sige, at det må være dejligt at have dig som ven!

Det lyder for mig, som at hashen stille og roligt er kommet til at fylde mere og mere i din vens liv og nu fylder så meget med næsten daglig rygning, at hashen styrer ham rigtig meget. Hashens indflydelse og magt kommer ofte snigende – hvor det tit er omgivelserne, som først synes det er et problem.

Så det er et godt udgangspunkt, at din ven også kan se og har øje for ulemper ved rygningen. Det er også rigtig godt at høre, at han har venner, som han ikke ryger med – så han har vigtige alternative sociale muligheder.

Det kan være rigtig svært at reducere – holde pause eller stoppe helt med at ryge hash. Så jeg vil bestemt anbefale, at du hjælper din ven med at  søge hjælp i den kommune han bor i . På trods af din store hjælpsomhed skal dine gode intentioner jo ikke i værste fald ødelægge jeres venskab – det skal gerne blive din vens eget projekt og i hans tempo at ændre på sit rusmiddel forbrug. Du og hans andre venner er meget betydningsfulde mht at støtte ham og tilbyde ham at være sammen med jer. Hans forældre behøver jo ikke at blive involveret, idet han er myndig. Men min erfaring er, at det for de fleste er en lettelse, hvis ikke man skal holde det hemmeligt. Det er vigtig at kunne snakke åbent om hvordan man har det og trives – uden at forældrenes bekymring omkring rusmidlerne skal fylde for meget.

Alkohol ændrer jo på dømmekraften og ofte er kokain indtagelse forbundet med at drikke alkohol. Desværre er kokain hurtigt vanedannende – så også her vil jeg anbefale at søge hjælp. 

Kh Finn

Pårørende Finn Halkjær

De sidste 10 år arbejdet i U-turn – København kommunes tilbud til unge og forældre.
Jeg vil godt støtte, inspirere og give nye ideer, når rusmidler forstyrrer og påvirker dig og dem du holder af.

0 kommentar

Skriv en kommentar

Hvis vi vurderer at din kommentar indeholder nye spørgsmål, flytter vi den automatisk, så den bliver oprettet som et selvstændigt spørgsmål i brevkassen.

Relaterede spørgsmål

Dreng / mand13 år

uddanelser

Hvilke uddannelser har i hver især? ...
Pige / kvinde22 år

Cannabis og operation

Hey jeg har en operation i dag kl.14:30, det skal siges jeg er storforbruger af cannabis og har været siden 2019, kan jeg stadig komme til min operation hvis jeg ik ryger 6 timer inden. Eller skal ...
Pige / kvinde15 år

spørgsmål omkring misbrug, til projekt

Hvilket slags misbrug er mest udbredt? Hvordan ved man, om man har et misbrug? Kan man selv komme ud af et misbrug? Hvad er forskellen mellem afhængighed og misbrug? Hvad kendetegner en misbruger? ...
Se flere spørgsmål >

Få svar på SMS. Helt anonymt.

Send en sms til 89 008 89 og start samtalen nu

SMS-coachen er gratis og anonym. Alle samtaler slettes efter de afsluttes af vores rådgivere.

Med 3 korte spørgsmål serverer vi dig det bedste content - er du med?

1 / 4