Spørgsmål i Brevkassen d. 3.10.2012

Krise

KategoriAngstBedøvende stofferCannabisDepressionHashKonkrete bekymringerMedicinPotSkunkStoffer og abstinenser
kommentar

Spørgsmål fraPige / kvinde25 år

Hej
Jeg har røget hash/pot, siden jeg var 16.

Det startede som en slags selvmedicinering.

Jeg er psykisksårbar og kæmper mod svær deprission, spiseforstyrrelse og borderline. Jeg har gennem den tid jeg har røget i, haft "on / off" perrioder, men siden min mormor gik bort for 5 år siden, har jeg ikke følt jeg har kunne gøre noget ordentligt, medmindre jeg dæmpede min præstations-angst med THC.

For 1½ år siden fik jeg en skøn mand ind i mit liv. Vi danner par og skal flytte sammen 1/12. Han er dog på ingen måde for at jeg ryger. gennem det sidste års tid har vi boet sammen i min lejlighed. Den tid har jeg røget i smug, gemt det for ham og løget. Jeg føler mig så tarvelig, og kan ikke blive ved med at lyve. selvfølgelig er jeg også blevet taget i det et par gange. Der har min kæreste så smidt ud hvad han har fundet efter af gennemrode lijligheden mens jeg ikke har været hjemme. Det er virkeligt stort. Jeg elsker ham og vil ikke leve dobbeltliv over for ham, HVAD skal jeg gøre!!

Jeg føler mig på ingen måde tilstrækkelig uden min rus. Jeg kan ikke bare holde op fra den ene til den anden dag… Hvordan får jeg hjælp??

 

Hej

Som jeg læser din mail, er der to spørgsmål:

Først og fremmest spørger du om, hvordan du får hjælp til at stoppe dit hashforbrug. Derudover spørger du om, hvad du skal gøre i forhold til din kæreste og det dobbeltliv, du oplever at leve.

Som du beskriver dit forbrug og årsagerne til dit forbrug, vil jeg umiddelbart vurdere, at du har brug for professionel misbrugsbehandling i kombination med andre former for hjælp.

Du skriver, at du er psykisk sårbar og kæmper med depression, spiseforstyrrelse og borderline.          Dette er alvorlige problemstillinger og det er vigtigt at få hjælp til disse i kombination med misbrugsbehandlingen.

Jeg ved ikke hvor meget hjælp, du oplever at få i øjeblikket, men det lyder ikke som om, du får hjælp i form af misbrugsbehandling, så det vil jeg klart råde dig til at søge.

Du har oplyst, at du bor i Aarhus kommune, så jeg vil råde dig til at kontakte:

Center for Misbrugsbehandling . Aarhus Kommune. Sumatravej 3 . 8000 Århus C . Telefon 89 40 31 65 . Mail: misbrugsbehandling@aarhus.dk

Mit andet råd til dig er at være ærlig overfor din kæreste og samtidigt vise ham, at du er indstillet på at søge hjælp i form af misbrugsbehandling.

Fortæl ham, at du virkelig gerne vil stoppe dit hashforbrug, men at det har været rigtig svært for dig. Fortæl ham, at du nu er nået dertil, hvor du er parat til at søge professionel hjælp.

Jeg tror, din kæreste vil sætte pris på, at du er ærlig overfor ham og jeg tror, han vil kunne forstå, at det har været svært for dig at stoppe uden hjælp. Derudover tror jeg, han vil blive glad for at høre, at du nu "for alvor" har besluttet dig for at gøre noget ved dette problem ved at søge behandling.

Du sender i hvert fald to vigtige signaler til din kæreste, for det første er du åben og ærlig overfor ham og for det andet viser du ham, at du tager dit problem alvorligt og er indstillet på at gøre noget ved dette. Det er meget bedre end at lyve og måske sende et signal om, at du ikke vil gøre noget ved problemet.

Din kæreste vil på et tidspunkt alligevel opdage, at du stadig ryger hash også er det bedre selv at have fortalt ham det.

Jeg håber, at mit svar kan hjælpe dig.

vh.

Søren

0 kommentar

Skriv en kommentar

Relaterede spørgsmål

Dreng / mand18 år

Psykisk sygdom og hash

Hejsa jeg er en dreng på 18 som har en bror med skizofreni, og 2 andre familie medlemmer med psykisk sygdom. Jeg er vel derfor “psykisk sårbar” men vil vildt gerne prøve hash. Er det fo...
Pige / kvinde18 år

Hashrygende kæreste

Hej Jeg er sikker på at j har fået beskeder som denne utallige gange før. Men alligevel bliver jeg næst til at skrive, fordi der ikke som sådan er nogen historier der er helt ens. Jeg har en kærest...
Dreng / mand21 år

Bare nysgerrig

Hej jeg har et spørgsmål,fx personen ryger hash regelmæssigt hver dag i 2-3 år og personen vil gerne stoppe ,hvor lang tid tager det at stoppe helt ,er det forskellige fra person til person og hvis...
Se flere spørgsmål >
Netstof gruppechat

Vi vender snart tilbage

Læs mere >