Spørgsmål i Brevkassen d. 28.5.2019

Hvor stor er chancen for at jeg kan få en hash psykose ligesom min far?

KategoriBedøvende stofferCannabisEdiblesHashKrop og sundhedNysgerrighedPotSkunkTHCViden
Se svar
kommentar

Spørgsmål fraDreng / mand16 år

Det er sådan at min far (som jeg ikke har set i mange år) har en hash psykose. Han er i forvejen ret syg i hovedet så jeg ved ikke om det også påvirker det. Mine venner og jeg er 16 år og har i de sidste 3 uger røget hash omkring 4-5 gange om ugen, og jeg har ikke følt eller fornemmet nogen form for psykose lignede symptomer. Jeg har en helt anden personlighed og syn på tingende end ham, men jeg er bare stadig bange for om der er stor chance for at få en hash psykose da jeg er bange for at ende som ham. Jeg kan godt lide at ryge det og tænker ikke jeg vil stoppe for altid, men jeg vil holde en pause med det indtil jeg ihvertfald er 18 år, hvor jeg nok vil ryge omkring 4 gange om ugen. PS. Jeg har læst nogle steder at chancen er større hvis hjernen ikke er færdigudviklet, så jeg venter gerne til den er “moden”. Hvad er chancerne så i den alder?

Svar fra Rusmiddel-ekspert Helle Cold Larsen

Hej

Tak fordi du skriver. Jeg kan godt forstå du går rundt og tænker over de her ting, og tænker lidt ekstra når din far har de problemer som du skriver han har. 

Det er svært det her med hash- psykoser, for der er faktisk ikke noget man kan sige helt med sikkerhed. 

MEN det er sådan med rusmidler at de ofte forstærker vores følelser og sindstilstand. Altså hvis du er ked af det og trist når du drikker alkohol, eller ryger hash bliver din tristhed værrer, måske du kan genkende det?

Og det er også sådan,at hvis man har nogle psykiske udfordringer, diagnoser eller føler sig særlig skrøbelig i en periode er det at tage rusmilder en meget dårlig ide. De fleste oplever at de får det dårligere, især efter rusen. Igen at de svære ting bliver størrer.

Og så er det også sådan,  at der kan være arvelighed blandet ind i det her med psykiske sygdomme og psykoser. Altså hvis der er en i ens familie der har en psykisk sygdom eller haft en psykose kan man være i støtte risiko end andre.

Til sidst skal du vide, at det her med hash -psykoser faktisk kan ramme alle der ryger hash. Uanset om man kun ryger sjældent, har prøvet at ryge hash et par gange eller ryger hash fast hver dag og har gjort det i mange år. Vi kan ikke sige, hvordan det kan være man får en hash- psykose. Det handler ikke om hvordan man ryger hash eller om man ryger en større mænge hash eller noget andet hash end man plejer. Måske man ville have fået en psykose alligevel, og hashen har " skubbet psykosen igang", måske det er hashen, der har gjort man har fået psykosen, det er selv de klogeste fagfolk på området i tvivl om.

Så det man skal vide når man vælger at ryge hash er, at man er i risiko for at få en hash- psykose. Så man skal holde øje med hvordan man har det og hvordan ens venner har det – og reagere hvis der sker ting man bliver bekymret for eller bliver i tvivl om. 

Du skriver du gerne vil holde en pause med at ryge hash. Det synes jeg lyder som en god ide. Du skriver du vil holde en pause indtil du bliver 18 år for der er din hjerne modnet. Det er faktisk sådan at din hjerne først er modnet når du er omkring 22 år. ( Kvinders hjerne omkring 20 år). Du skriver du vil ryge hash omkring 4 gange om ugen. Det er ret meget, så vil du være det der hedder kronisk påvirket hele tiden og derfor ikke kunne fungere optimalt i din hverdag. 

Håber du kan bruge svaret, eller må du meget gerne skrive igen. 

Du kan også prøve at skrive " hash- psykose" i søgefeltet her på netstof, så kan du læse hvad andre unge har skrevet om emnet.

Pas på dig selv, Helle 

0 kommentar

Skriv en kommentar

Hvis vi vurderer at din kommentar indeholder nye spørgsmål, flytter vi den automatisk, så den bliver oprettet som et selvstændigt spørgsmål i brevkassen.

Relaterede spørgsmål

Dreng / mand23 år

Skyfall

Kan se at I tidligere er blevet spurgt ind til e-væsken Skyfall, uden at kende til det. Har i fundet ud af hvad det er? Kender i det? Hvilke bivirkninger er der og i hvor stort omfang er spredt i l...
Dreng / mand17 år

Min 17 årige søn bevæger sig på kanten

Min søn har det sidste års tid on/off prøvet at ryge hash. Han er under forløb i kommunens rusmiddelcenter, og hænger bagud fagligt i 10 kl. på trods af han er ret klog og har nogle gode refl...
Dreng / mand37 år

Test af rusmidler

Hej Jeg var til et oplæg hos Henrik Thiesen. Dette omhandlede blandt andet, processen i og omkring det at teste diverse rusmidler der figurerede i gadebilledet. Eksempelvis at teste en given prøve ...
Se flere spørgsmål >

Få svar på SMS. Helt anonymt.

Send Coach til 1234 og start samtalen nu

SMS-coachen er gratis og anonym. Alle samtaler slettes efter de afsluttes af vores rådgivere.

Med 3 korte spørgsmål serverer vi dig det bedste content - er du med?

1 / 4