Spørgsmål i Brevkassen d. 4.4.2020

Hash

KategoriBedøvende stofferCannabisCBDEdiblesHashHHCNysgerrighedPotPsykisk sygdomSkunk
Se svar
kommentar

Spørgsmål fraDreng / mand

Hej! Mine venner er begyndt at ryge hash. Det er meget normalt i min omgangskreds at man ryger hash  og jeg vil egentlig også gerne prøve det. Problemet er at jeg har en autismediagnose som jeg fik her for et år siden, og min mor har sagt at der er øget risiko for at få psykose af hash hvis man har en diagnose. Er det rigtigt eller er det bare noget hin siger for at forhindre mig i det:)

Svar fra psykolog Eric Allouche

Hej med dig

Tak for dit spørgsmål. Det er et rigtigt interessant spørgsmål.
Desværre er det også et spørgsmål som jeg ikke kan besvare af to forskellige grunde.
For det første er sammenhæng mellem cannabis, autisme og evt. psykose meget kompliceret (f.eks. hvad er det for en slags autisme vi snakker om, og hvilken form for hash er det tale om: "medicinsk cannabis", pot, skunk, hash, osv, og i hvilke mængder, m.m.). Det er faktisk så kompliceret at jeg ikke er i stand til at give dig et pålideligt svar. Er du meget interesseret i at finde et svar til dit spørgsmål, vil jeg anbefale dig til at søge på nettet efter videnskabelige artikler om emnet, f.eks. på Google scholar. 
Den anden grund til at jeg ikke kan besvare dit spørgsmål, er at jeg ikke ønsker at blive blandet i den diskussion du har med din mor. Jeg kunne alt for let kom i klem. Hvis jeg f.eks. skriver at man ikke nødvendigvis får en psykose af at ryge hash, selv om man er autist, vil der ikke være langt  før du siger til din mor “psykologen på Netstof skriver at jeg godt må ryge hash". Og omvendt hvis jeg skriver at det er problematisk, så vil din mor kunne sige “se, hvad sagde jeg, du kan ikke tåle at ryge hash”. Og i øvrigt, kunne det også læses på den måde at det er helt i orden at ryge hash hvis man ikke er autist.
Så, hvis du skriver igen og er mere præcis om hvad du mener med “autisme” og “hash”, vil jeg gerne prøve at give dig et godt svar.
God påske
Eric

0 kommentar

Skriv en kommentar

Relaterede spørgsmål

Pige / kvinde18 år

Thc slikkepind

Hej jeg er på sommerferie i Grækenland, og har købt 3 thc slikkepinde fordi mig og min veninde gruppe nogen gange ryger og prøver forskellige ting. Tænkte det kunne være sjovt med de her slikkepind...
Pige / kvinde50 år

passiv rygning

Hej Jeg arbejder på et plejecenter, hvor en beboer ryger hash, han skal lufter ud inden jeg kommer der ind, men tit lugter det også på gangen, skal jeg være nervøs for at jeg kan teste positiv, hvi...
Dreng / mand50 år

Hvad ryger min overbo?

Hej, Jeg har en terrasse og min overbo (psykisk syg) har et vindue med skodder foran. Tidligere har jeg informeret hende, at jeg ikke vil have at hun ryger cannabis i vinduet pga. lugten på min ter...
Se flere spørgsmål >
Netstof gruppechat

Næste chat er torsdag 17. oktober :)

Læs mere >