Spørgsmål i Brevkassen d. 6.2.2017

Har jeg taget varig skade af skunk?

Spørgsmål fraDreng / mand15 år

Hej. Jeg har inden far det seneste halve år røget skunk 7 gange. Efter at jeg havde et virkeligt dårligt trip for et par uger siden, har jeg besluttet at jeg aldrig vil gøre det igen. Jeg har hørt meget om, at man kan tage varig skade af det, men er jeg er ikke sikker på hvor meget der skal til. Det er noget jeg går og tænker rigtig meget over, og jeg fortryder virkelig at jeg har gjort det.

På forhånd tak.

Svar fra læge Henrik Thiesen

laage-henrik

Hej

Skunk er varianter af Cannabis med 4-5 gange højere indhold af THC end der er i almindelig marijuana. Det lyder som en god ide at stoppe når du har fået de faresignaler du har fået.

Hvis du ikke har vedvarende problemer efter dit dårlige trip skal du ikke være bekymret. Der er nogle som beskriver at de har problemer i op til måneder efter et dårligt trip og vi ved at mennesker som er i risiko for at udvikle skizofreni kan udløse sygdommen ved hashrygning.

Så der er forskel på at have et ”dårligt trip” som nok mest kan beskrives som bivirkninger ved at have røget og på at have depression eller paranoide tanker i uger til måneder over til at træde ind i en langvarig psykotisk tilstand.

Jeg opfatter det at man får en negativ effekt som et faresignal som man skal lytte til – det betyder at man er i risiko for at det kommer igen næste gang man ryger og at det kan blive værre.

Vi kender det fra medicinsk behandling hvor vi ser det som bivirkninger men medicin er jo i grunden kemiske stoffer som har en effekt på kroppen og selvom vi har noget der skal virke ét sted finder vi efterhånden ud af at det også har effekt andre steder. Når vi har medicinbivirkninger mister vi lysten til at tage det fordi vi tolker det som farligt men sjovt nok så tolker vi ikke bivirkninger ved andre aktive kemiske stoffer som er købt illegalt på samme måde – her mener vi at det er os selv som er noget galt med for stofferne er jo gode nok.

Men i sidste ende er det det samme med indholdsstofferne i cannabis – når koncentrationen bliver højere så får man også effekter alle mulige andre steder end der hvor det var hensigten. Altså bivirkninger.

Hilsen
Henrik

laage-henrik
læge Henrik Thiesen

Henrik Thiesen er overlæge og institutionsleder i Københavns Kommune. Han har arbejdet på rusmiddelbehandlingsområdet i 28 år og har været tilknyttet Netstof siden 2009. Henrik Thiesen er efteruddannet inden for rusmidler og alkohol ved Rutgers University i USA og har bidraget til et utal af konferencer og artikler.

0 kommentar

Skriv en kommentar

Hvis vi vurderer at din kommentar indeholder nye spørgsmål, flytter vi den automatisk, så den bliver oprettet som et selvstændigt spørgsmål i brevkassen.

Relaterede spørgsmål

Hash

Jeg vil høre hvordan man kan få hashen ud af kroppen, ved hjælp af noget. ...

Eftervirkninger efter hash misbrug af ung mand

Hej Tusind tak fordi jeg kan spørge jer, det er jeg meget taknemlig for! Min søn er nu 19 år. Da han var 16 år begyndte han at bruge hash en gang i mellem. Det eskalerede og blev til tider et hverd...

Måske har min dreng på 17 år et hash misbrug

Min søn på 17 år har måske et hash misbrug, men han vil ikke åbne sig op overfor mig. Jeg ved han har gjort det, fordi jeg tog ham i og gøre det indenfor , imens jeg ikke var hjemme, Men kom hjem. ...
Se flere spørgsmål >

Få svar på SMS. Helt anonymt.

Send en sms til 89 008 89 og start samtalen nu

SMS-coachen er gratis og anonym. Alle samtaler slettes efter de afsluttes af vores rådgivere.

Med 3 korte spørgsmål serverer vi dig det bedste content - er du med?

1 / 4