Spørgsmål i Brevkassen d. 5.12.2023

Er bekymret for min lillebror og hans brug af hash

KategoriafhængighedBekymringCannabisForbrug eller misbrugHashKonkrete bekymringerPårørendeStoffer og hverdagenTrivsel i hverdagen
rusmiddelekspert-lone
Se svar
kommentar

Spørgsmål fraPige / kvinde18 år

Hej jeg er en pige på 18 med en lillebror på næsten 17 som går i 10. Klasse. Jeg har selv røget hash nogle gange og ryger meget få gange, men min lillebror gør det flere gange om ugen, også i hverdagen. Han går ikke op i skolen, trodser vores forældre og følger ikke de regler og grænser, som de sætter for ham. Han ser ikke selv et problem i, at gøre det tit og i hverdagen, og det bekymre mig endnu mere. Har sagt til ham jeg ikke synes han skal gøre det i hverdagen. Jeg har slet ikke lyst til at sige det til vores forældre, da det ville skabe ekstremt meget ballade for ham, og vi har også en ‘aftale’ om at hvis den ene siger at den anden har røget hash, sladrer den anden også. Jeg ved ikke hvad jeg skal sige til ham, for han ikke går hen og får et misbrug. Er bekymret for ham, da han gør det tit og som sagt ikke ser et problem i det. Han sagde engang han ville gøre det oftere, hvis der ikke var fordi at det var dyrt. Derudover går det udover hans skole og er bange for det med tid vil påvirke endnu mere af hans hverdag.

Svar fra rusmiddelekspert Lone Walsøe

rusmiddelekspert-lone

Hej storesøster

Jeg forstår din bekymring og jeg synes faktisk at det er et alt for stort et ansvar du tager på dig. Det skal du ikke stå alene med. Tænk hvis hans forbrug udvikler sig til afhængighed. Du/I er nødt til at involvere jeres forældre og tage den ”ballade” der følger med. Din intention er jo på hans trivsel og det vil han forstå senere.

Du har fuldstændig ret, det er bekymrende den måde din bror tænker om hashen på. Det lyder faktisk som om han er meget glad for det. Det kan være det løser noget andet bøvl for ham. F.eks. en følelse af at være et fuldgyldigt medlem af en vennegruppe, det kan være det giver ham en identitet, det kan være han keder sig i skolen eller at der er noget han er ked af eller ikke lykkes med. Eller måske han bare kan lide at være skæv.

Uanset årsag, så er bivirkningerne de samme: krop og hjerne er ikke færdigudviklet og dermed mere påvirkelig, det kan hæmme vækst, man bliver tilvænnet, det hæmmer evnen til indlæring og hukommelse, det hæmmer følelserne, og han tilegner sig ikke andre færdigheder til at håndtere sine udfordringer på.

I kan læse meget mere om det her på Netstof.dk under Leksikon og vores Temasider med viden og råd om f.eks. afhængighed og hvordan man kan stoppe.

Jeg håber at du og din bror kan få en snak om livsstilsændring eller involvere jeres forældre for hjælp.

Bedste hilser

Lone

rusmiddelekspert-lone
rusmiddelekspert Lone Walsøe

Ansat på Rusmiddelcenter Slagelse´s unge-afdeling Perron 3 i mere end 10 år. Lone har desuden mange års erfaring som behandler af alkohol- og stofmisbrug på voksenområdet. Har desuden erfaring fra sit arbejde med forældrekurser og selvhjælpsgrupper for forældre til børn og unge i misbrug. Lone deler gerne ud af sin viden om, hvordan man kan håndtere unges problemer med rusmidler, hvis du er bekymret for en ung, du er tæt på.
Uddannet Socialpædagog, Kunst- og Familie-psykoterapeut.

0 kommentar

Skriv en kommentar

Hvis vi vurderer at din kommentar indeholder nye spørgsmål, flytter vi den automatisk, så den bliver oprettet som et selvstændigt spørgsmål i brevkassen.

Relaterede spørgsmål

Pige / kvinde27 år

Weekendmisbrug

Hej, Jeg har taget stoffer de sidste to år, men kun i weekenden. Jeg kan mærke et tiltagende stort behov hver gang jeg drikker, og et ustoppeligt behov for at supplere alkoholen med stoffer. Jeg fø...
Dreng / mand16 år

HPPD

Hej. jeg tog lsd for første gang for 3 uger siden og fik et bad trip. nu hvor jeg er begyndt at tænke tilbage på trippet og læse mig nærmere har jeg opdaget der er noget der hedder HPPD, og jeg føl...
Pige / kvinde20 år

Hash

Kender en som ryger udenfor i sin have, aldrig indenfor. Nogle fælles venner, siger at de kan lugte det og at de bliver passiv skæv af det. Jeg kan ikke lugte noget, men ved godt at lugten kan sidd...
Se flere spørgsmål >

Få svar på SMS. Helt anonymt.

Send en sms til 89 008 89 og start samtalen nu OBS: Sommerferie-lukket frem til 11. august

SMS-coachen er gratis og anonym. Alle samtaler slettes efter de afsluttes af vores rådgivere.

Med 3 korte spørgsmål serverer vi dig det bedste content - er du med?

1 / 4