Cannabis – et nuanceret synspunkt

Hej. Jeg starter dette spørgsmål, med en lille historie:

Efter gymnasiet som 19-årig rejste jeg alene i Asien, hvor jeg mødte velfungerende unge, fra nær og fjern, som introducerede mig for cannabis. Havde aldrig prøvet det før, men når de kunne lide det så hvorfor ikke. Det skulle vise sig at ændre mit liv.

Jeg kom hjem, og søgte optagelse på universitetet, hvor jeg læste biokemi i to år. Jeg skiftede til lægestudiet, og elsker mit studie og hverdag, hvor jeg arbejder som fadl vagt.
Siden jeg kom hjem, har jeg forsat mit cannabis forbrug. Jeg har læst utallige videnskabsartikler om cannabis, og fabrikerer mit eget, så jeg undgår farlige tilsætningsstoffer. Jeg ligger i toppen af min årgang, passer mit arbejde upåklageligt, har dejlige familiære- og nære venneforhold.
Indtagelsesfrekvens varierer til en gang om ugen/2. uge (under skolegang – med untagelse af eksamenstider, hvor der ingen indtagelse sker), til hyppigere når der er ferie. Jeg hverken ryger(cannabis indtages ved fordampning) eller drikker alkohol.

Er mit cannabis forbrug et problem?
Personligt mener jeg ikke, da de aktive komponenter ikke har en stor biokemisk styrke til fx at udløse psykoser, som ellers er hyppigt omtalt, men burde de ikke benævnes delirium?
Jeg læser artikler, som fortæller mig, at jeg ikke kan lære pga. cannabis. Ligeledes læser jeg det modsatte. For mig, i en hverdag med uendeligt pres, forventninger og indtryk fra alle sider, er cannabis måden at koble fra. Til dette bruges normalt alkohol, men jeg bryder mig ikke om rusen, ej hellere dets eftervirkninger.

Cannabis forskning er som en jungle, og tangerer noget der kunne ligne en religion. Derfor retter jeg henvendelse hos jer, og håber i kan være behjælpelige.

Mvh, den afslappede studerende