Spørgsmål i Brevkassen d. 29.3.2013

Cannabis – et nuanceret synspunkt

KategoriBedøvende stofferCannabisForbrug eller misbrugHashKrop og sundhedNysgerrighedPotSkunkStoffer og hverdagenTHC
laage-henrik
Se svar
kommentar

Spørgsmål fraDreng / mand24 år

Hej. Jeg starter dette spørgsmål, med en lille historie:

Efter gymnasiet som 19-årig rejste jeg alene i Asien, hvor jeg mødte velfungerende unge, fra nær og fjern, som introducerede mig for cannabis. Havde aldrig prøvet det før, men når de kunne lide det så hvorfor ikke. Det skulle vise sig at ændre mit liv.

Jeg kom hjem, og søgte optagelse på universitetet, hvor jeg læste biokemi i to år. Jeg skiftede til lægestudiet, og elsker mit studie og hverdag, hvor jeg arbejder som fadl vagt.
Siden jeg kom hjem, har jeg forsat mit cannabis forbrug. Jeg har læst utallige videnskabsartikler om cannabis, og fabrikerer mit eget, så jeg undgår farlige tilsætningsstoffer. Jeg ligger i toppen af min årgang, passer mit arbejde upåklageligt, har dejlige familiære- og nære venneforhold.
Indtagelsesfrekvens varierer til en gang om ugen/2. uge (under skolegang – med untagelse af eksamenstider, hvor der ingen indtagelse sker), til hyppigere når der er ferie. Jeg hverken ryger(cannabis indtages ved fordampning) eller drikker alkohol.

Er mit cannabis forbrug et problem?
Personligt mener jeg ikke, da de aktive komponenter ikke har en stor biokemisk styrke til fx at udløse psykoser, som ellers er hyppigt omtalt, men burde de ikke benævnes delirium?
Jeg læser artikler, som fortæller mig, at jeg ikke kan lære pga. cannabis. Ligeledes læser jeg det modsatte. For mig, i en hverdag med uendeligt pres, forventninger og indtryk fra alle sider, er cannabis måden at koble fra. Til dette bruges normalt alkohol, men jeg bryder mig ikke om rusen, ej hellere dets eftervirkninger.

Cannabis forskning er som en jungle, og tangerer noget der kunne ligne en religion. Derfor retter jeg henvendelse hos jer, og håber i kan være behjælpelige.

Mvh, den afslappede studerende

Svar fra læge Henrik Thiesen

laage-henrik

Hej studerende  

Som jeg har skrevet til en anden her på siden så er det ikke min opgave at rådgive dig om hvordan eller om du kan indtage cannabis uden risiko men du beskriver et forbrug som man ikke normalt vil antage er skadeligt, hverken på kort eller langt sig.

Der er ikke mange langtidsstudier af cannabisforbrug men det der findes, beskriver i hvert fald at hvis man ryger/indtager dagligt op gennem pubertet og starten af 20-erne så klarer man sig dårligere end man ellers ville gøre med dårligere job-situation og levevilkår. En anden undersøgelse har vist at hvis man ryger jævnligt fra 13 års alderen og frem så fungerer hjernen dårligere når man er 38 og jo mere man ryger jo dårligere står det til hvis man sammenligner med andre sammenlignelige personer.

Så min konklusion på det er at man generelt skal holde nallerne fra cannabis hvis man er under 20 og at man ikke skal indtage det dagligt eller flere gange om ugen fordi det har konsekvenser som den enkelte ikke kan overskue. For nogle ingen konsekvens og for andre varige negative konsekvenser. Det interessante er jo at tingene sker glidende så man ved ikke hvordan man ville fungere hvis man aldrig havde indtaget noget.

Så hvis man fjerner religion og skræmmekampagner så er der egentlig kun tilbage at sige at alting med måde er godt for nogle og skidt for andre men at man i hvert fald kommer langt med at tænke sig om og lægge mærke til hvordan man har det og fungerer med det man gør.

 

Hilsen

Henrik

 

0 kommentar

Skriv en kommentar

Hvis vi vurderer at din kommentar indeholder nye spørgsmål, flytter vi den automatisk, så den bliver oprettet som et selvstændigt spørgsmål i brevkassen.

Relaterede spørgsmål

Pige / kvinde16 år

Research omkring hash rygning mm.

Hej Jeg er en pige på 16 år, der er meget interesseret i at skrive, og jeg er fornylig begyndt på et nyt projekt med en ung dreng, der kommer ud i et misbrug, der starter med hash, og ender ud i no...
Pige / kvinde22 år

Hash

Hvad kan ske hvis man får spist noget af en hashklump? ...
Dreng / mand20 år

Misbrug

Jeg er en ung mand, der i noget tid har taget Dolol og Lyrica ugentligt, og jeg har også brugt hash. Nu har jeg ikke taget noget i et par dage og føler mig meget deprimeret og ude af kontrol. Jeg v...
Se flere spørgsmål >

Få svar på SMS. Helt anonymt.

Send en sms til 89 008 89 og start samtalen nu OBS: Sommerferie-lukket frem til 11. august

SMS-coachen er gratis og anonym. Alle samtaler slettes efter de afsluttes af vores rådgivere.

Med 3 korte spørgsmål serverer vi dig det bedste content - er du med?

1 / 4