Spørgsmål i Brevkassen d. 12.8.2024

Rusmiddel i drink

KategoriAndre stoffer
Se svar
1
1 kommentar

Spørgsmål fraPige / kvinde16 år

Min datter har været til en privat fest hvor hun fik serveret en drink. Hun har drukket før og er bekendt med virkningen ifm. indtag af alkohol. Efter en-to tåre mærker hun symptomer hun ikke kunne genkende. Hun siger til sin veninde hun ikke skal drikke den drink de lige har fået serveret og de rejser sig begge og forlader festen. Hun kommer hjem kort tid efter. Hun ryster og sveder, har hurtig puls og hendes profiler er meget store også i badeværelsets lys. På akutmodtagelsen 2-3 timer senere får hun lavet en urintest som boner negativt ud på de gængse stoffer der testes for. Spørgsmål: 1). Er der medikamenter/rusmidler som ikke kan spores i en urintest fordi det ikke er et middel der endnu kan testes for? 2). Eller kan mængden hun har indtaget været så lille at rusmidlet ikke kan spores? 3). Udfra de beskrevne symptomer hvilke slags rusmiddel kan hun have indtaget?

Svar fra læge Henrik Thiesen

Hej

Det lyder rigtigt ubehageligt for hende. Det har sandsynligvis været noget som ligger i gruppen af stimulanser eller psykedeliske stoffer men jeg kan ikke sige hvad det var bortset fra at det så nok ikke har været amfetamin, kokain eller ecstasy for det ville sandsynligvis være fundet.
1. ja der er en konstant udvikling af nye stoffer i de illegale laboratorier og langt de fleste er der ikke lavet urintest for. Man vil måske kunne finde ud af det via en såkaldt gaskromatografi men det er en dyr og langvarig undersøgelse.
2. hvis stoffet har været meget potent skal der ikke så meget til at give en effekt og det kan eventuelt også blive omsat meget hurtigt i kroppen så der ikke er noget tilbage når man laver testen. Man vil så ofte kunne finde det som det er omdannet til men når man ikke ve hvad man kigger efter er det ikke helt enkelt.
3. som sagt noget i stimulans / psykedelika-gruppen det som vi alle kender som kokain/amfetamin/LSD men da der ikke er fundet noget er det sandsynligvis et nyere designerdrug.

Jeg håber at din datter har det godt igen.

Mange hilsner
Henrik

1 kommentar

Til Henrik

Kommentar og spørgsmål til svar på; Rusmiddel i drink.

Jeg ved nu at det er stoffet LEAN min datter har fået tilsat sin drink.

Min datter har via omgangskredsen fået kontakt til en lokal forhandler (pusher) som har oplyst at han har solgt 50 ml LEAN til en fyr som deltog i festen. 

Han oplyste at de aktive aktive stoffer er antihistamin og kodein. 

Han sagde efterfølgende til min datter at det var farligt at misbruge – ved for meget eller hurtig indtagelse ville hun kunne besvime eller stoppe med at trække vejret.

Han oplyste at indvirkninger kan indtræffe meget hurtigt – alt efter koncentrationen eller hvor hurtigt stoffet drikkes med alkohol (hans egen erfaring).

1). Er det plausibelt at det LEAN han har solgt – kan være så indgribende at det kan hæmme/stoppe vejrtrækningen? 

2). Og er det plausibelt at LEAN blandet med alkohol, at der kan virkningen indtræde umiddelbart kort tid efter indtag – altså efter fem minutter vil der kunne mærkes en bedøvende/afslappende virkning i kroppen?

Da hun kun indtog lidt af drinken tænker jeg at hun har haft en hurtig – og derfor også aftagende effekt – som er blevet som du skriver omsat i kroppen meget hurtigt. 

3). Kan stoffet kodein ikke være nået at omdanne sig – til at kunne spores – idet hun fik testen 2-3 timer senere?

Jeg kender ikke til størrelsesforholdet på de aktive ingredienser andet end det oplyste fra forhandleren – så det kan evt. være en nyere designer-formel.

4). Hvad skyldes at hun fik store pupiller og ikke små (eftersom kodein/antihistamin er et sløvende midler)?

Skriv en kommentar

Relaterede spørgsmål

Dreng / mand40 år

Mavekneb / opkast ved alkohol

Hej Jeg er begyndt at få rigtig ondt i maven efter en fest hvor jeg har indtaget alkohol(uden det er voldsomme mængder). Det kan nogen gange medføre til opkast om natten, hvor Dan kan det være. Det...
Dreng / mand20 år

Piller og fester

Jeg bliver ved med at se raves med test telte, festivaler der lægger tryk på sikret brug osv. TEDI er også i vækst, men er det noget os almene borger skal presse på? Hvad er mulighederne for danske...
Pige / kvinde21 år

Konfrontation uden at skubbe nogen væk

Hej Jeg har en datter på 21 år , som vi har bange anelser om hun er på vej ud i et stofmisbrug. Hun er ikke den glade pige længere, hun trækker sig fra familien, tager ikke sin telefon, sørger ikke...
Se flere spørgsmål >
Netstof gruppechat

Gruppechat hver torsdag

00
Dag
00
Time
00
Min
00
Sek
Vi chatter hver torsdag kl 19:30. Skal du ha' en reminder-SMS når vi går i gang? Så tilmeld dig en anonym SMS-notifikation.
Læs mere >