Oxycondon
Spørgsmål fraPige / kvinde40 år
Hej Er så fortvivlet og på randen til at blive skør i hovedet af at tænke mig gul og blå, for at finde på løsninger som virker. Min man er i behandling på CSU for misbrug af Oxycondon. Han lyver om hans indtagelse, således at de tror han “kun” havde et dagligt misbrug på ca. 30mg og får 12 suboxone dagligt. Men problemet er, at han indtager alligevel. For han har fundet ud af, at tager han det tidlig morgen, kan han suge om eftermiddagen og aftenen og indtager ca 160-220 mg pr. dag. Nogle dage springer han over og især når han når til ikke at ha flere eller flere penge til at købe. Han bruger for ca 12-15 tusinde kr om måneden. Og samtidig kører han showet herhjemme, med at det er mig der er skør og ser spøgelser og så slemt er det jo ikke, for så at indrømme, fordi han jo ikke har penge til regninger og mad mm. Han passer hans arbejde og er lige udredet for ADD og får højest dosis samtidig med. Er bekymret for hans helbred og faktisk os for mit – fordi jeg går og spekulere og det ene øjeblik er medmisbruger ved, at lade ham rende om hjørner med mig med lovninger, om at nu blir der ikke købt og indtager mere osv. Og der ingen konsekvenser er over for ham. Men har prøvet alt. Som i alt. Stået op med ham kl. 06 om morgen for at se han tage hans sub. Tager med på CSU som pårørende og os ved psykiateren, for at få ham udredet. Har været forstående, for at det er svært, os skældt herre meget ud og sat regler og rammer op og lige meget hjælper det. Bedst som man kan mærke, nu lader han være. Ser jeg de der små pupiller og får det psykisk og fysisk skidt over det. Er blevet halv deprimeret og ulykkelig. Vil der være forkert af mig, at opsøge hans behandler og forklare hende, at han slet ikke passer hans behandling og snyder og bare fortsætter? Altså i håbet om, at de fik snakket med ham. For han er jo i deres øjne en mønster ex-misbruger og er i og Åhhh så glade for at det går ham godt. Og vil det overhovedet hjælpe? For ønsker jo hellere ikke han skal smides ud af deres behandling – det er nemlig mit indtryk hvis man er ærlig og fortæller at der blir indtaget stoffer. For han har trods alt nogle få dage i løbet af måneden, hvor han virkelig har brug for den Sub. for ikke at ende ud i mere gæld, eller andre stoffer. Eller kan jeg blive nød til at opgive og smide ham ud og lade ham klare tingene selv. Er så fortvivlet og ked af det.
Svar fra rusmiddelekspert Flemming W. Licht
Hej
Tak fordi du skriver, det er en rigtig svær situation du er kommet i. Jeg tænker at når du er pårørende til en med et overforbrug af rusmidler, her Oxycondon, så er du splittet mellem at passe på/hjælpe og skulle passe på dig selv.
Som du beskriver jeres situation, så påvirker hans forbrug dig i en uheldig retning, du beskriver du får det psykisk skidt og bliver negativt påvirket af hans forbrug, kunne forestille mig at det er denne vekslen mellem håb og fortvivlelse/skuffelse som tærer på dine ress0urcer, på sigt vil du blive mere og mere drænet. Du beskriver hvordan du står op med han for at sikre dig at han tager sin medicin. Jeg tænker ikke det er din opgave, han er voksen og kan træffe sine egne valg. Hvis han kun tager medicinen fordi du står op og overvåger ham, så er han jo reelt ikke interesseret i at flytte sig et andet sted hen i livet. Så det han gør, gør han primært for din skyld, og det er ikke altid nok at være motiveret fordi ens kæreste/mor/hustru synes det er vigtigt. Han skal selv have et ønske om en anden fremtid og det har han åbenbart ikke nu.
Jeg synes du skal finde en du kan tale med (pårørende rådgivning/en god ven) en du kan tale med og som kan lytte og som du kan bruge til at finde ud af hvad der er det rigtige for dig i din situation. Jeg ville tænke at du skal finde ud af hvordan du gerne vil have et samliv med din kæreste, så der også bliver plads til dine drømme og ønsker. Så skal du fortælle ham hvordan du gerne vil have det. Hvis han så ikke ønsker at leve op til det, så må du være indstillet på at tage konsekvenserne af hans valg. Her skal du gøre op med dig selv hvad konsekvenserne er, og du skal være villig til at følge dem. Du skal huske på det er ham der har truffet valget, men det er dig der skal udføre konsekvenserne.
Nogen gange, kan det være med til at kæresten får øjnene op for hvad det er han/hun har gang i, andre gange vil “kærligheden” til rusmidlerne være større en kærligheden til dig. Du kan ikke være hans behandler, men du kan være et rusmiddelfrit tilbud til ham, forstået på den måde, når han ikke tager rusmidler, så vil du gerne være en del af hans liv, men det er stadig hans valg, ikke dit.
håber du kan bruge det jeg har skrevet til noget 😉 du står et svært sted i livet, men på mig lyder det som om du har gjort en stor indsats for din kæreste, og også betalt en pris for det med en psykisk belastning til følge. Så jeg tænker du nu også har et ansvar for at redde dig selv. Hvis du også går ned, så er der jo heller ikke noget til ham, når han bliver stoffri. Er der ikke også andre pårørende/venner, der har brug for dig som en hel person ?
Du spurgte konkret om du kunne/skulle kontakte behandlingstilbuddet og fortælle dem hvordan det reelt står til. Det tænker jeg du evt. kunne gøre i forbindelse med at du har fundet ud af hvordan du vil være i din kærestes liv fremadrettet.
Skriv gerne igen, hvis du vil have noget uddybet.
mvh
Flemming