Spørgsmål i Brevkassen d. 12.11.2019

OSO psykolog

KategoriAndre stofferViden
rusmiddelekspert-eric
Se svar
kommentar

Spørgsmål fraPige / kvinde16 år

Hej

Jeg er på min skole i gang med OSO, hvor jeg har valgt at have om jobbet psykolog.

Jeg har derfor nogle spørgsmål vedr. det at være psykolog som jeg håber du har tid til at svare på. 

1

Hvor går grænsen for din tavshedspligt?

2

Påvirker jobbet dig udenfor arbejdstiderne?

3

Hvorfor tror du kun det er pigerne man hører om når man snakker om unge der er presset? fx. de såkaldte "12-tals piger"?

Jeg håber du har tid og lyst til at svare på mine spørgsmål, det ville være en super stor hjælp

Tak på forhånd

Svar fra psykolog Eric Allouche

rusmiddelekspert-eric

 

Hej med dig

 

Det lyder hyggeligt at du har valgt jobbet som psykolog til din OSO opgave.

Her er korte svar til dine spørgsmål.

 

Spørgsmål 1.

Grænsen for min tavshedspligt går rimelig lang, men ikke så lang som f.eks. hos en privatpraktiserende psykolog. Jeg arbejde på et offentligt behandlingscenter og skal derfor tage hensyn til min klient, men samtidigt skal jeg også tage hensyn til mine kolleger og til centret. Derfor vil jeg typisk bryde min tavshedspligt hvis jeg er bekymret for at der er børn som mistrives, hvis min klient har en affære med en behandler, og så ligesom tror jeg de fleste psykologer, hvis der er risiko for selvmord eller hvis jeg er vidne til et om mord eller grov kriminalitet.

 

I praksis har jeg heldigvis aldrig oplevet en person som havde begået et mord (eller som var i gang med at planlægge det) eller grov kriminalitet, men ellers har jeg brudt min tavshedspligt nogle gang ifm. de andre ting.   

 

 

Spørgsmål 2.

Ja, absolut. At være psykolog er ikke en 8 til 16 job (i hvert fald ikke for mig). Jeg tænker ofte på en klient eller en samtale jeg har haft eller lign. når jeg går en tur eller ligger i min seng.. men man skal ikke kun se det som en negativ ting. Det er også enormt berigende at kunne fordybe sig i alle de professionelle oplevelser man har haft i løbet af en dag og blive klogere på andre og på sig selv. I øvrigt tror jeg at den slags ting sker for de fleste mennesker. Jeg forestiller mig at en kassedame er opmærksom på mange forskellige små ting når hun køber ind og måske tænker hun mens hun står i køen: "det er interessant at se hvordan denne kassedame løser det problem" eller omvendt "Denne kassedame er ikke opmærksom på den eller den detalje". Hvis du spørger din klasselærer, så er jeg sikker på at hun/han vil også sige at hun/han ofte tænker på sine elever udenfor arbejdstiden samt at hvis hun/han ser noget spændende i byen, i avisen, i tv, så tænker hun/han, "det vil jeg prøve at bruge i min undervisning".

 

 

 

 

Spørgsmål 3.

 

Det er et rigtigt godt spørgsmål, men jeg er slet ikke specialist på det felt, så jeg kan kun komme til at sige nogle lommepsykologiske sludder, men jeg vil gerne prøve, bare for sjov, at besvare dit spørgsmål alligevel.

 

 

 

Jeg forestiller mig at piger er som regel opdraget med at de skal præstere noget i retning af en "tilpasning til omverden" for at være gode piger: De skal gøre de rigtige ting, opføre sig på den rigtige måde, osv, og bl.a andet få 12 tal i stort set alt…hvor drenge bliver oftere opdraget med at de skal præstere noget i retning at "markere sig selv". Der bliver forventet at de skal opnå noget, men måden de opnår det på er underordnet. Hvis f.eks. målet er at blive rig, så er det som sådan underordnet om de er blevet rige ved hårdt arbejde eller ved at vinde i Lotto.

 

 

 

Begge ting kan være lige hårde, men hvis man får det dårligt fordi man ikke kan leve op til samfundsanerkendte mål, som at få mange 12 tal, så virker det for de voksne som et mere alvorligt problem, end man hvis man får det dårligt fordi man ikke kan få det man vil.  

 


Jeg håber at mine svar kunne hjælpe dig lidt (bortset fra svaret til spørgsmål 3, som jeg synes er virkelig sludder, men jeg kan ikke finde på bedre lige nu).

 

Held og lykke med din opgave 🙂

 

Eric 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

0 kommentar

Skriv en kommentar

Relaterede spørgsmål

17 år

Kan ikke sige nej

Hej jeg skriver fordi jeg i noget tid har gået og tænkt over om jeg er på vej ud et dårligt sted. Når jeg bliver tilbudt stoffer, Coke eller mdma er det som om jeg ikke kan sige nej, der kan godt g...
Dreng / mand36 år

HHC drucket

Hej Netstof jeg er desværre blevet drucket med stoffet HHC, kortfortalt skete det til en famillie fødselsdag, hvor den enes kæreste bruger dette i sin vape, jeg var total uvidende om at der var nog...
Pige / kvinde20 år

Smerter i nippels

Hej netstof, jeg har været misbruger af amfetamin men er nu ophørt og tager kun få gange i mellem månederne men efter ophøret (mindes ikke at have haft det før) oplever jeg hver gang at mine brystv...
Se flere spørgsmål >
Netstof gruppechat

Vi vender snart tilbage

Læs mere >