Spørgsmål i Brevkassen d. 28.10.2016

Noopept og skizofreni

KategoriAndre stofferForældreKonkrete bekymringerKrop og sundhedPårørende
Se svar
kommentar

Spørgsmål fraPige / kvinde50 år

Hej, min søn har fået diagnosen skizofreni, han er 26 år gammel. Han studerer, hvilket tydeligvis er meget svært for ham. Han fortæller, at han vil prøve et stof der hedder noopept, som vil hjælpe ham ift hukommelsen. Kan du fortælle mig hvad det er, og om det er i gruppen af amfetamin? Jeg synes absolut ikke han skal eksperimentere, men jeg har brug for viden om stoffet ift hans sygdom, så jeg kan tale med ham om det.

mvh en mor

Svar fra læge Henrik Thiesen

Hej

Dette spørgsmål ligger lidt uden for vores område men jeg skal forsøge at give et svar. Noopept er et stof som er godkendt i blandt andet Rusland til behandling af demens og kognitive (sanse- og tanke-) problemer.

Der er en medicintype som hedder Piracetam som ligger lidt i samme gruppe som Noopept. Det er undersøgt i en større gennemgang men man kan ikke vise at Piracetam har en positiv effekt i det lange løb. Noopept er angivet til at være op mod 1000 gange kraftigere end Piracetam.

Stoffet Noopept er ikke – så vidt jeg kan se – særligt godt beskrevet farmakologisk og neurobiologisk men skulle øge effekten af acetylcholin og AMPA-receptorerne som har med blandt andet hukommelse at gøre.

Noopept er stimulerende men ikke et amfetamin eller noget der ligger i samme gruppe. Det skulle ikke være afhængighedsskabende – men da det ikke har været kendt ret længe kan man i realiteten ikke sige så meget om langtidseffekter – især da det ikke er testet så godt som vi er vant til at medicin skal testes.

Jeg kan ikke rådgive dig nærmere. Stoffet er ikke tilgængeligt på apoteker i Danmark og sælges som booster / ernæringssupplement i andre lande. Jeg ved ikke om det vil blive stoppet i tolden ved import.

Hilsen
Henrik 

0 kommentar

Skriv en kommentar

Relaterede spørgsmål

Dreng / mand58 år

Muskel skader amfetamin

Kan amfetamin giver muskelskader/lammelser ? 2 venner der er mange årlige amfetamin misbrugere, har begge fået en næsten lam skrumpe arm. Det ses meget tydeligt, resten af kroppen synes rimelig nor...
Pige / kvinde16 år

Måske psykose

Hej brevkasse, jeg har røget cirka 5 gange i hele mit liv med langt tid mellem hver gang, her for 5 dage siden tog jeg et par sug af en joint og nu føler jeg stadig rusen bare mildere, jeg får tit ...
Pige / kvinde16 år

Mie

Hvis man har tager nikotin hvor lang tid går der så før der ikke er mere nikotin i kroppen og hvis man skal ha taget en stikprøve vil den så vise negativ efter 48 timer? ...
Se flere spørgsmål >
Netstof gruppechat

Gruppechat hver torsdag

00
Dag
00
Time
00
Min
00
Sek
På torsdag kl 19:30 kan du igen chatte med jævnaldrende om stoffer. Skal du ha' en SMS når chatten åbner? Så tilmeld dig en anonym SMS-notifikation.
Læs mere >