Mad-misbrug

Min mand og jeg er forældre til en datter på 29 år. Hun har uddannelse, er kvik, har (havde) mange ressourcer, bla et godt humør og et stort overblik. For to år siden begyndte hun at tage voldsomt på i vægt. Hun faldt lidt ind i sit eget og vi herhjemme ( hun bor i lejlighed med sin kæreste) forsøgte at få hende til at indse at hun skulle passe på sig selv og hendes vægt. Vi blev nærmest 'svinet' til og fik bla at vide at hun var nok den der bedst vidste, hvordan det så ud og at hun var blevet for stor. Og sådan har det været siden vi nævnte det første gang….et ordflod ud ad hendes mund om hvor godt styr hun har på det hele. Det kan vi se at hun ikke har. Hun bliver større og større. For 1,5 år siden indså hun at hun måske havde en ubehandlet depression, som hun siden har fået medicin for. 20 mg dagligt. Det rykker bare ikke noget for hende og vi føler os fuldstændige magtesløse som hendes forældre. Vi sidder bare og ser på og hendes øvrige tre voksne søskende er så påvirkede af hendes skiftende humør, helt afhængig af om lageret er fyldt op….cola, burgere, slik hovedsagligt. Hun kan være sjov og have masser af gode ideer til hvad andre skal gøre ved de forskellige problemer de kunne have, hendes egne er derimod uoverskuelige for hende, tolker jeg. Hvad kan vi som forældre gøre. Vi er nået til et punkt, hvor vi gruer for næste gang hun ringer for at 'svine' en af os til, bla med hvordan hun har haft det som barn og hvor meget hendes søskende bliver set i forhold til hende. Hun var enebarn til hun var fire år og hun er simpelthen blevet forgudet af alle i familie og vennekredsen og vi kan ikke få øje på det hun fortæller at hun har fået at vide. Vi skal bla have sagt til hende at hun spiller martyr og det ord har vi ikke engang i vores ordforråd.