Konfrontation uden at skubbe nogen væk
Spørgsmål fraPige / kvinde21 år
Hej Jeg har en datter på 21 år , som vi har bange anelser om hun er på vej ud i et stofmisbrug. Hun er ikke den glade pige længere, hun trækker sig fra familien, tager ikke sin telefon, sørger ikke for at holde styr på sine forbrugs regninger, er træt og sover rigtig meget Har stoffer på sig, spørger man ind til stofferne, er det en venindes, min datter siger hun ikke tager stoffer hun har altid lidt af mindreværdskomplekser. Hvad kan hendes far, søster, bror og jeg gøre for at hjælpe hendes bedst uden at skubbe hende længere væk? Mvh Birgit
Svar fra rusmiddelekspert Flemming W. Licht
Kære Birgit
Jeg ved det er en svær situation at stå i. Jeg får fornemmelsen af at det er noget der har stået på i noget tid? det normale reaktionsmønster hos forældre, er at de forenklet sagt gennemløber 3 faser:
- kontrol, vi må have styr på vores søn/datter, nu er hun jo 21, så hun bestemmer jo selv alt. så det har måske ikke været så meget en mulighed her. Tænker det er helt normalt og måske også en naturlig refleksreaktion. Problemet er at for meget kontrol for længe skaber flere konflikter og ofte skubber den unge længere ud i et forbrug af rusmidler.
- hvad har vi gjort forkert, skulle vi have gjort noget anderledes – skyld og skam er også tit inde over her. Det er som regel heller ikke særlig hjælpsomt, det kan ofte give den unge skyldfølelse over at være årsag til at forældrene nu er vildt kede af det, og dermed øge forbruget for at glemme skyldfølelsen
- ofte kommer forældrene til sidst til fasen, “hvad kan vi gøre for at hjælpe dig”, hvis de 2 andre faser ikke helt har afbrudt al kommunikation.
Jeg tænker det er vigtigt at huske at 99% af de unge tager rusmidler (ud over fest forbruget), fordi de oplever at rusmidlerne gør noget godt for dem.
- løser et problem med (skolen, kæresten, forældrene eller andet)
- får venner (bliver en del af et fællesskab)
- løser et personligt problem (selvmedicinering)
- eller andet der giver mening for den unge.
Så en del af løsningen er at finde ud af hvad rusmidlerne gør for den unge, det er ofte vejen frem til at finde alternative løsninger, så den unge kan finde en anden løsning end rusmidler til at løse sit problem.
Noget andet, der er vigtig er, at det ofte er meget svært at være behandler og forældre/pårørende samtidig. Så det vil være en rigtig god ide at få jeres datter til at tale med en professionel behandler, samtidig med at I er et støttende stoffrit miljø, den unge kan støtte sig til.
Det jeg har erfaring med er hjælpsomt, det er ofte mere nærvær, hvor I bare er sammen, hygger, tager på ture/ferier sammen, hvad der nu er muligt i jeres familie, kædet sammen med at jeres datter får behandling i et Rusmiddelcenter. I mange kommuner, er der også pårørende rådgivning – det tænker jeg er en god investering, for I har også brug for at tale med nogen, og få mere konkret rådgivning end jeg kan give her.
Håber noget af det jeg skrev, har givet Jer noget at tænke over, ellers er du velkommen til at skrive igen.