Spørgsmål i Brevkassen d. 14.8.2023

kokainmisbrug og seroquel

KategoriAlkoholAndre stofferAngstBlandet med alkoholForældreKokainKrop og sundhedMedicinPårørendeStoffer og abstinenser
laage-henrik
Se svar
2
2 kommentarer

Spørgsmål fraDreng / mand71 år

Min søn på 40 år erkendte for 8 md. siden et mangeårigt kokainmisbrug samt alkoholmisbrug og gik på antabus og samtaleterapi. Arbedsmæssigt er han nu i en jobafprøvning. Han har lige fået tildelt en ønskebolig. Jeg støtter ham så godt jeg kan, men bedst som det går rigtigt godt så går det skidt og han ringer og tuder og fortæller at han har drukket og ikke kan være alene. (glemt at tage antabus- det tror jeg simpelthen ikke på!). Han vil gerne hentes og sove hos mig. Da jeg henter ham, har han det faktisk tilsyneladende ganske godt. Han tager en tablet,quatiapanin og sover i 10 timer. Næste dag virker han ikke som om han har abstinenser! Jeg må ikke fortælle hans mor om episoden. Jeg forstår ikke rigtigt hans adfærd! Har selv tidligere haft alkoholoverforbrug/afhængighed/misbrug. Er totalafholdende på 3. år.

Jeg googler om medicinen Quetiapanin og læser om hvordan dette stof kan forlænge leverens nedbrydning af kokain og amfetamin. Nu kommer spørgsmålet: Bruger kokainmisbrugere bevidst quetiapanin til at forlænge, eller måske bare at nedtrappe en kokainrus? Han stank af øl, men virkede aldeles ædru; derfor min mistanke om at der også var kokain med i billedet.

venlig hilsen

Svar fra læge Henrik Thiesen

laage-henrik

Hej

Som jeg læser det spørger du ikke så meget til kokain og alkohol men mere til hvordan quetiapin påvirker omsætningen af kokain og amfetamin. Quetiapin virker på dopamin men også på serotonin-og histaminreceptorerne. I høj dosis virker det på psykose mens det i lavere doser virker på depression og angst. Endelig virker det i helt lave doser forbedrende på søvn.

Quetiapin er meget udbredt i behandling af en masse forskellige psykiske problemer på grund af den måde det virker på men det omsættes i leveren af enzymer som også omsætter stimulanser som amfetamin og kokain. De enzymer er kun til rådighed i en vis mængde så hvis man samtidig med Quetiapin tager kokain, vil kokain blive længere tid i kroppen før det kan blive omsat. Det gør at man har kokaineffekt i længere tid med risiko for bivirkninger som for eksempel stofpsykose.

Det er mere end 10 år siden at jeg første gang skrev om denne sammenhæng her på Netstof så det er (eller burde være) almindeligt kendt at den er der, men samtidig er der mange som har behov for søvn- og angstmedicin hvor quetiapin har fået en rolle.

Hilsen

Henrik

laage-henrik
læge Henrik Thiesen

Henrik Thiesen er læge.

2 kommentar

PG

Jeg er behandler i psykiatrien og er netop blevet opmærksom på, at det er meget farligt at tage Seroquel/ Quetiapin i kombination med et aktivt kokain misbrug, angiveligt fordi man kan blive mere forgiftet af kokainen, idet Seroquel nedbryder kokainen og tager effekten. Kan du forklare helt præcist, hvad det er der, sker? Mvh PG

Skriv en kommentar

Hvis vi vurderer at din kommentar indeholder nye spørgsmål, flytter vi den automatisk, så den bliver oprettet som et selvstændigt spørgsmål i brevkassen.

Relaterede spørgsmål

36 år

Risiko ved kombination.

Jeg skal indtage MDMA og en smule kokain i weekenden, men jeg benytter Pregabalin grundet kroniske smerter. Jeg tager 2x 75MG Pregabalin dagligt. Kan det givet øget risiko for bivirkninger? ...
Pige / kvinde35 år

Er det rygeheroin?

Hej, Jeg har fået mig en kæreste, men som desværre er misbruger. Da vi for 7 måneder siden begyndte at få følelser for hinanden kendte jeg godt lidt til hans misbrug, men jeg forlangte at, hvis han...
Pige / kvinde16 år

Isotretinoin Behandling

Hejsa jeg ønsker svar på en tanke jeg har gået med længe, på baggrund af min Adhd+ adfærdsforstyrrelse diagnose tager jeg snus til dagligt for og forholde mit fokus efter påvirkningen af mine pille...
Se flere spørgsmål >

Få svar på SMS. Helt anonymt.

Send en sms til 89 008 89 og start samtalen nu

SMS-coachen er gratis og anonym. Alle samtaler slettes efter de afsluttes af vores rådgivere.

Med 3 korte spørgsmål serverer vi dig det bedste content - er du med?

1 / 4