Spørgsmål i Brevkassen d. 8.4.2023

Kæreste med stofmisbrug

KategoriAmfetaminAndre stofferCannabisForbrug eller misbrugKæresterKærlighedKokainKonkrete bekymringerKrop og sundhedPårørende
Se svar
kommentar

Spørgsmål fraPige / kvinde21 år

Hej. jeg er en pige på 21 år. 
jeg har en kæreste på 19 år. Han var i et stofmisbrug inden vi fandt sammen, og kom ud af det inden vi fandt sammen, men han siger at han føler han er ved at falde tilbage i det. han har vært så stolt over han har vært clen i 8 månder, og siger selv han ikke vil tilbage til det. Jeg ved ikke hvordan jeg skal få ham til at få hjælp, for han siger at ingen kan hjæpe ham og at han aldrig vil få sit liv tilbage fordi de stoffer har ødelagt hele hans liv. Jeg vil rigtig gerne være sammen med ham og kunne hjælpe ham. Er ret bange for om jeg skal miste ham til stoffer, for han har vist følesen af at han er ved at flade tilbage efter hans bror døde af stoffer. Jeg ved ikke hvad jeg skal, har nogen gode råd eller sådan noget? 

Svar fra rusmiddelekspert Lone Walsøe

Kære ”kæreste”

Tak for dit brev. Det er ikke et let problem du står med her, så jeg tænker at det bedste du/I kan gøre er at søge hjælp hos nogle professionelle.

Når din kæreste siger at ingen kan hjælpe ham, er det ikke helt rigtigt. Men det er rigtigt at ingen kan ændre historien og de sørgelige hændelser og ingen kan tage følelserne fra ham. Men han kan få hjælp til at holde fast i stoffriheden og støtte til at komme igennem sorgen over sin brors død.

Jeg er sikker på at du kan få lov til at deltage i de første samtaler for at støtte ham, og for at vise ham at det er ufarligt og den bedste måde at gøre det på.

Men han er selv nødt til at øve sig i at have de følelser han nu engang har og øve sig i at håndtere dem på anden måde end ved at slukke dem med stoffer.

Alle kommuner skal give et tilbud om misbrugsbehandling inden for 14 dage, også her hvor det handler om risiko for tilbagefald. Hvis ikke hans kommune har et Rusmiddelcenter henviser de ofte til nabokommunen. Du kan søge kommunernes behandlingstilbud her på Netstof.dk

Bedste hilsner Lone

0 kommentar

Skriv en kommentar

Relaterede spørgsmål

Pige / kvinde18 år

Er bekymret for min lillebror og hans brug af hash

Hej jeg er en pige på 18 med en lillebror på næsten 17 som går i 10. Klasse. Jeg har selv røget hash nogle gange og ryger meget få gange, men min lillebror gør det flere gange om ugen, også i hverd...
Pige / kvinde38 år

Løgn og misbrug

Hej Jeg er Storsøster som er meget bekymret for min lillebror på 23 Han er har hverkend uddannelse , arbejde eller et sted at bo. Han bo rundt omkring hos sin kammerater og har kun en rygsæk med si...
Pige / kvinde15 år

hash og kokain

Hej, mig og min veninde skal lave en projekt opgave om stofmisbrug. Vi vil meget gerne høre om der er nogle af jer, der synes det er sejt at tage stoffer, og hvis ja, hvorfor? Ellers kom gerne med ...
Se flere spørgsmål >