Spørgsmål i Brevkassen d. 27.6.2024

Bekymret forældre

KategoriAndre stofferBekymringForældreForbrug eller misbrugKærlighedKodeinKonkrete bekymringerPårørendeTrivsel i hverdagen
rusmiddelekspert-flemming
Se svar
kommentar

Spørgsmål fraDreng / mand15 år

Min søn har det seneste halve år ændret adfærd på sit efterskoleophold. Han har delvis været oprigtig i forhold til hvad han har prøvet i starten. Han bliver så taget i en snap hvor han sniffer panodiler. Jeg reagerer prompte og tager en snak med ham og efterskolen. Jeg fortæller han har overskredet en grænse for hvad han vil indtage og fortæller ham at han skal passe på sig selv. Jeg taler længe med ham om at sige fra på de rigtigte tidspunkter eller bede om hjælp. Han skal til en fødselsdag med 15 andre efterskoleelever med voksenopsyn og jeg fortæller at jeg viser ham min tillid og jeg håber ikke han misbruger den. Han fortæller at så dum som han har været er han aldrig mere. Han får lov til at overnatte hos en efterskolekammerat hele weekenden. Aftenen inden vælger han at tage i byen med sin ven. Han har endnu aldrig fået lov til af mig at gå i byen. Jeg ved intet om dette men han fortæller det efterfølgende. Vi taler løbende sammen og jeg tror at er ok. Lørdag får jeg en bekymret opringning fra Fødselsdagsfesten i KBH at min søn er faldet om. Jeg beder hende ringe til en ambulance og kører straks mod KBH, det tager mig 3 timer at køre fra Sønderjylland til KBH. Redderen formaner ham og kammeraten om at de skal blive til de bliver afhentet ellers laver de en efterlysning på dem. Min søn bliver ked af det. Den anden dreng er lige glad og sviner den voksne til med ukvemsord. Min søn er ked af det da jeg henter ham og tager med hjem. Vi taler ikke meget da han jo stadig er påvirket. Jeg skal på arbejde søndag aften og holder SMS kontakt og kan se at han staver forkert i teksten indtil sent på aftenen og tænker at vi tager den mandag. Mandag går jeg en lang tur med ham. Jeg forsøger at spørge ind til hvordan han fik fat i stofferne og hvad det gav ham i første omgang. Han fortæller beredvilligt om at de købte dem fredag og aftalet at tage dem lørdag. Historien varierer lidt fra at han var med til at det var hans ven der viste ham dem. Jeg begynder så at spørge ind til hvordan han har det lige nu og han fortæller at han bare har brug format komme end på efterskolen igen. Han spørger også ind til om han kan tage med en planlagt elevfest. Jeg fortæller at så langt kan jeg ikke overskue at tænke lige nu da jeg er meget berørt af at han har taget stoffer og ikke helt er klar til at give ham et svar. Han forsøger at forhandle sig frem til et kompromis. Det kan jeg heller ikke lige nu. Jeg fortæller jeg har brug for at tale om hvad der gør at han siger ja til flere at de ting han gør i stedet for at sige nej. Vi har tit talt om at hans store brødre ikke har kunne undgå at være sammen med andre der tog stoffer eller røg hash, men at det altid er legalt at sige nej uden at være udenfor. De har altid været vellidt alligevel. Jeg kan ikke få ham i tale til at fortælle noget. Han virker næsten følesløs når jeg taler om følelser. Jeg kan slet ikke komme i kontakt med ham. Han lukker af. Min søn er generelt en god dreng der gør som han får besked på. Han er dog blevet sløset med alt gennem de seneste halve år. Lader mig ikke komme tæt på længere. Jeg har altid haft et tæt forhold til mine børn. Min mand og jeg har valgt at flytte hver for sig. Jeg har gennem mange år været den bærende kraft i vores ægteskab men har haft en mand der ikke kunne åbne sig og ofte havde en udfordrende adfærd hvor jeg til tider har måtte tage nogle valg for at børnene ikke blev berørt. Den ældst søn hader sin far grundet dette men de yngste har ikke fået så meget med. Jeg havde håbet at ved at flytte og give de to yngste muligheden for en normal hverdag ville hjælpe min yngste søn: I stedet synes jeg de eskalerer nu. Vi bor i en by der er berygtet for overflod af narkotika så jeg føler han er mest sikker på efterskolen. Men det er han jo heller ikke. Vi valgte efterskole grundet vold og narkotika i folkeskolen i 7 klasse. Han har utryk ved at gå i skole. Jeg arbejder selv med udsatte unge og oplever at der ikke er langt fra at de begynder at handle til at de kommer lang ud hvor de ikke kan bunde. Jeg har holdt ham hjemme og har kontaktet kommune for at få nogle trivsel samtaler da jeg ikke kan nå ind til ham. Jeg er virkelig bekymret og aner ikke mit levende råd. Han har lukket mig helt ud af sit univers. Jeg er bange for at han ikke kan sige nej. Jeg har en oplevelse af at han begynder at søge de forkerte venner og taler aldrig om de gamle længere. Jeg aner ikke mit levende råd og er selv udfordret på at jeg jo som mor har følelser i klemme. Jeg ønsker er godt råd til hvordan jeg kan få åbnet op for ham igen og se min dejlige dreng der trives. For det kan jeg se at han ikke gør.

Svar fra rusmiddelekspert Flemming W. Licht

rusmiddelekspert-flemming

Hej

Det er en svær situation, du er i, jeg tænker du faktisk gør det rigtige. En typisk forældre relation er at låse barnet/den unge inde og smide nøglen væk, så kan han komme ud når der er gået et par år. Det holder jo bare ikke i længden. Lige nu tror jeg han siger det han tænker du gerne vil høre, og ikke hvordan det reelt står til med ham.

Jeg tænker at hvis du når du er sammen med ham kan lade være med at fokusere på problemet, men finde noget han har gjort godt, bare en lille ting, så du ikke hele tiden sætter dig selv i detektiv-/politirollen, men også kommer tilbage til morrollen – omsorgsrollen en gang i mellem. Det er i hvert fald tydeligt, at passe på rollen/detektiv rollen ikke giver det ønskede resultat.

Det er selvfølgelig lettere sagt end gjort. Så jeg tænker det er godt du har søgt professionel hjælp støtte – hvis han vil have det. Men så ved han hjælpen er der. Det han også skal vide er at din kærlighed er der.

Det jeg har oplevet, har haft den største effekt i de situationer, er mere nærvær, med dig/søskende eller anden nær person. Hvad lavede I sammen før i tiden, fiskede I sammen, så I film sammen. Prøv at finde ud af hvad han gerne vil lave sammen med dig nu og tilbyd det til ham.

Hvis du vil tale med ham, så er det godt at være nysgerrig. Hvorfor stofferne, hvordan virker det, giver det en god rus, hvad med bagefter, hvis han har lyst til at tale om det.

Et andet emnefelt kan være hans drømme og fremtidsønsker, hvor vil han gerne hen. Det er bare nogle svære snakke, for du må ikke have samtalerne med en bagtanke, det skal være åbne og nysgerrige samtaler. Du ved sikkert hvordan du selv stritter, hvis du har en bekendt der vil tale med dig, og du klart fornemmer en hensigt – så bliver vi ofte modsatte og kontrære.

Jeg tænker det også er vigtigt at huske at han jo ikke gør det han gør, fordi han er uvidende. Han gør det fordi det giver mening for ham. Der er noget i hans liv der gør at det han eksperimenterer med giver mening for ham. I en behandlingsmæssig sammenhæng, så ville jeg forsøge at finde ud af hvorfor det giver mening for ham, og den rundt prøve at hjælpe ham med at løse problemet på en anden måde. Det tænker jeg bare er rigtig svært for de pårørende at gøre, både fordi de pårørende bare gerne vil have han stopper – helst i går. Han på den anden side skammer sig, er ked af at han har såret dig, gjort dig ked af det. Så ud over at han har nogle problemer han forsøger at løse, så skal han også pludselig deale med den dårlige samvittighed.

Så plejer jeg også at sige at pårørende aldrig blindt må gøre det jeg foreslår, for jeg kender jo ikke dig, din søn og alt det har været imellem jer. Du kan bruge det jeg har skrevet, til at reflektere og kigge på dit liv og se om der er noget der giver mening for dig 😉

Håber det gav lidt mening for dig.

0 kommentar

Skriv en kommentar

Relaterede spørgsmål

Pige / kvinde17 år

setralin og hash

min søster har sagt at det er farligt at ryge hash imens man er på setralin, jeg vil høre om det er sandt eller om jeg godt kan blive ved med at ryge engang imellem, det er nemlig en social ting fo...
Dreng / mand18 år

Psykisk sygdom og hash

Hejsa jeg er en dreng på 18 som har en bror med skizofreni, og 2 andre familie medlemmer med psykisk sygdom. Jeg er vel derfor “psykisk sårbar” men vil vildt gerne prøve hash. Er det fo...
Dreng / mand45 år

Anna

God eftermiddag. Vi er ukrainere, der kommer til Danmark for permanent ophold. Vi tager metadon, fortæl mig, er det muligt at tilmelde sig programmet i dit land? Og hvordan man gør det. På forhånd ...
Se flere spørgsmål >
Netstof gruppechat

Vi vender snart tilbage

Læs mere >