Spørgsmål i Brevkassen d. 20.5.2021

Mix af bender og afslappende urter

KategoriAlkoholAndre stofferAngstBedøvende stofferBlandet med alkoholKonkrete bekymringerKrop og sundhedTraumer
laage-henrik
Se svar
kommentar

Spørgsmål fraPige / kvinde26 år

Hej!

Jeg var i forbindelse med et polterabend på en 3-dages bender, hvor jeg drak utrolig meget alkohol alle dage. Første og anden dag var sammen med andre, sidste dag drak jeg rester alene hjemme, for at holde "rusen" kørende, da jeg ellers følte, jeg ville få de ledeste tømmermænd. Det har jeg desværre tendens til at "komme til". Dårlig idé, men sket er sket. Jeg har aldrig før oplevet, hvad jeg denne gang oplevede, og vil høre om det kan have haft en påvirkning på min hjerne…

Da jeg så var afholdende igen på dag 4, havde jeg svært ved at sove og følte uro og angst i hele kroppen. Jeg bruger af og til baldrianrod og "stress af"-te, som indeholder både baldrianrod, lemongræs, hjertensfryd, humle, passionsblomst og kamille, og denne urolige aften lavede jeg en meget stærk blanding af både "stress af"-teen og puttede ekstra baldrianrod i. Det hjalp meget hurtigt, jeg blev noget mere afslappet og faldt i søvn forholdsvis hurtigt efter at have tømt koppen. 

Men så får jeg det værste og mest realistiske mareridt nogensinde! Der sker en masse ting i drømmen, som relaterer til traumer, jeg tidligere har haft, og jeg har det virkelig skidt og er virkelig bange gennem det meste af drømmen. Jeg vågner op efter cirka 2-3 timers søvn og er stærkt påvirket af drømmen. 

Jeg har ikke haft mareridt meget længe. Kan blandingen af mine mentale tømmermænd/uroen efter min bender og teen have haft en indflydelse? 

Svar fra læge Henrik Thiesen

laage-henrik

Hej
Der kan let komme søvnforstyrrelser og voldsomme drømme efter kraftige drikketure. Det er min erfaring fra min tid i døgnbehandling at patienterne i en periode lige efter ophør med alkohol fik mareridt og voldsomme drømme i dagevis. Alkohol er meget forstyrrende for søvnrytmen og hvis man ophører med langvarigt alkoholmisbrug kan søvnen være forstyrret i flere måneder og være at af de største problemer efter ophør med alkohol.

Du tog en del baldrian og det virker som en type benzodiazepin som er en sløvende medicintype. Store doser baldrian kan give en forstyrrelse af REM-søvnen og forstyrre tænkningen forbigående. Om det er det der har givet drømmen eller det blot er den almindelig forstyrrelse som de 3 dage med meget alkohol har medført skal jeg dog ikke kunne sige.

Hilsen
Henrik   

laage-henrik
læge Henrik Thiesen

Henrik Thiesen er læge.

0 kommentar

Skriv en kommentar

Hvis vi vurderer at din kommentar indeholder nye spørgsmål, flytter vi den automatisk, så den bliver oprettet som et selvstændigt spørgsmål i brevkassen.

Relaterede spørgsmål

36 år

Risiko ved kombination.

Jeg skal indtage MDMA og en smule kokain i weekenden, men jeg benytter Pregabalin grundet kroniske smerter. Jeg tager 2x 75MG Pregabalin dagligt. Kan det givet øget risiko for bivirkninger? ...
Pige / kvinde35 år

Er det rygeheroin?

Hej, Jeg har fået mig en kæreste, men som desværre er misbruger. Da vi for 7 måneder siden begyndte at få følelser for hinanden kendte jeg godt lidt til hans misbrug, men jeg forlangte at, hvis han...
Pige / kvinde16 år

Isotretinoin Behandling

Hejsa jeg ønsker svar på en tanke jeg har gået med længe, på baggrund af min Adhd+ adfærdsforstyrrelse diagnose tager jeg snus til dagligt for og forholde mit fokus efter påvirkningen af mine pille...
Se flere spørgsmål >

Få svar på SMS. Helt anonymt.

Send en sms til 89 008 89 og start samtalen nu

SMS-coachen er gratis og anonym. Alle samtaler slettes efter de afsluttes af vores rådgivere.

Med 3 korte spørgsmål serverer vi dig det bedste content - er du med?

1 / 4