Spørgsmål i Brevkassen d. 2.2.2015

isotretinoin

KategoriAlkoholAndre stofferBlandet med alkoholKrop og sundhedNysgerrighedViden
laage-henrik
Se svar
kommentar

Spørgsmål fraPige / kvinde18 år

Hej.

Jeg er en pige på 18 år og jeg har i dag være til hudlægen for første gang, fordi at min acne plager mig. Jeg fik besked på at jeg skulle starte på den her "kur" hvor jeg skal tage isotretinoin efter jeg lige har fået taget en blodprøve. Kuren varer omkring 4 til 6 mdr.  Jeg har allerede bestilt tid hos lægen og tid til at få et tjek hos hudlægen efter osv, men nu ved jeg ikke om jeg vil have behandlingen udsat og jeg ved godt at det er noget af en dum grund. Problemet er så det at, da jeg kom hjem tænkte jeg over alle de ting min hudlæge sagde og jeg har så specielt meget tænkt over indtagelse af alkohol, eftersom jeg fik at vide at der kun må indtages 7 genstande på en uge, hvilket vil sige at jeg kun må nyde en genstand om dagen – da jeg nyder at drikke alkohol, så står jeg overfor et rimeligt stort problem, idet at jeg i år har studenterkørsel, studenteruge (1+2 uger), galla og studentergilde og der kommer det til at blive rigtigt svært for mig at modstå alkohol. Jeg har så også læst lidt på nettet hvor folk siger at der gerne må indtages alkohol – altså mere end 1 genstand, det skal dog bare ikke være voldsomt. Jeg vil derfor gerne høre om det kan passe at jeg kun må drikke en genstand og hvis ikke, hvor meget må jeg så og synes i at det er en god ide at jeg udsætter min behandling? Jeg frygter nok allermest studenterugen. Og de overnævnte begivenheder er nok de eneste gange hvor jeg kommer til at drikke, da jeg ellers ikke plejer at tage til fester og i byen så meget, så det er ikke fordi jeg kommer til at drikke hver uge.

På forhånd tak.

Svar fra læge Henrik Thiesen

laage-henrik

Hej

Det er jo et valg du må tage. Meget mere er der ikke at sige til det.

Når man anbefaler at der ikke drikkes ret meget under en behandling er det fordi isotretinoin i forvejen kan belaste leveren og i sjældne tilfælde give alvorlige leverproblemer – hvilket så bliver forstærket af alkohol.

Så spørgsmålet er om du kan vente med din behandling til studenterfesterne er overstået og hvis du vurderer at det kan du – så må du gøre det. Men lad være med at blande medicin og alkohol i dette tilfælde.

Hilsen
Henrik

laage-henrik
læge Henrik Thiesen

Henrik Thiesen er læge.

0 kommentar

Skriv en kommentar

Hvis vi vurderer at din kommentar indeholder nye spørgsmål, flytter vi den automatisk, så den bliver oprettet som et selvstændigt spørgsmål i brevkassen.

Relaterede spørgsmål

Pige / kvinde26 år

Ketamin og urinprøver

Hej brevkasse. Sagen er således at jeg er indkaldt til urinprøve på mandag, men jeg henover de sidste to dage har indtaget 5 gram delt med en kammerat ketamin. Mit spørgsmål lyder derfor på om dett...
Pige / kvinde35 år

Narkose som fast cannabis ryger

Hej. Jeg overvejer at skulle i fuld narkose i forbindelse med tandlæge. Dog er jeg i tvivl om, om dette er potentielt farligt for mig, da jeg ryger dagligt og har gjort dette de sidste mange, mange...
Pige / kvinde27 år

Weekendmisbrug

Hej, Jeg har taget stoffer de sidste to år, men kun i weekenden. Jeg kan mærke et tiltagende stort behov hver gang jeg drikker, og et ustoppeligt behov for at supplere alkoholen med stoffer. Jeg fø...
Se flere spørgsmål >

Få svar på SMS. Helt anonymt.

Send en sms til 89 008 89 og start samtalen nu OBS: Sommerferie-lukket frem til 11. august

SMS-coachen er gratis og anonym. Alle samtaler slettes efter de afsluttes af vores rådgivere.

Med 3 korte spørgsmål serverer vi dig det bedste content - er du med?

1 / 4