Vigtige telefonnumre

Hvis du har brug for hjælp her og nu, og du ikke har tid til at vente på vores brevkasse, så kan du måske finde hjælp blandt telefonnumrene herunder.

Alarm - 112
Det direkte nummer ved akut udrykning og livsfare. Åben døgnet rundt.

Giftlinjen - 82 12 12 12
Ved akut forgiftning. Giftlinjens sygeplejersker og læger sidder klar ved telefonen døgnet rundt. OBS: Ved åndedrætsbesvær, sløvhed, bevidstløshed eller kramper - Ring direkte til Alarm 112 og giv førstehjælp.

Livslinjen - 70 201 201
Anonym telefonisk rådgivning hvis du har selvmordstanker. Åben alle ugens dage mellem kl. 11.00 og 03.00.

Lægevagten
Lægevagten holder åbent udenfor din egen læges åbningstider, dvs. mellem kl. 16:00 og 8:00. På lægevagtens hjemmeside kan du finde nummeret til lokale lægevagt.

Headspace - 31 10 13 30
Uanset, hvilke problemer du slås med og hvor du bor i landet, kan du som ung henvende dig til et af de 9 headspace centre i Danmark. Der er åbent mandag til fredag fra kl. 12.00 - 19.00. Du kan også bruge chatten, som har åbent mandag til fredag kl. 12.00.-22.00. Adresser, mails og direkte nummer til de 9 centre finder du på headspaces hjemmeside.

TOP - 47 32 79 00
TOP står for Tidlig OPsporing af psykose. Jo hurtigere du reagerer på en mulig psykose, jo større er dine chancer for at blive rask. På TOPs hjemmeside kan du læse om tidlige tegn på psykose. Den telefoniske rådgivning er åben alle hverdage 8:30-15:30.

Sind - 70 23 27 50
Telefonrådgivning til psykisk sårbare og deres pårørende. Telefonen er åben fra mandag til fredag kl. 11.00-22.00 og søndag kl. 17.00-22.00.

Cyberhus.dk
Cyberhus er et online klubhus for unge i alle aldre. Her kan du finde chatrådgivning mandag og onsdag 14-17, samt tirsdag og torsdag 18-21. Du kan også kigge i en masse forskellige unge- og voksenblogs, og brevkasserne hvor du som ung kan stille spørgsmål om det der fylder for dig.

MitAssist.dk
På MitAssist kan du stille spørgsmål og få hjælp fra andre unge. Denne hjemmeside henvender sig særligt til drenge, men piger er også velkomne.

Tags: 

  • Akut
  • Telefonnumre
  • Hjælp
  • Anden Hjælp
  • Psykose
  • Forgiftning
Antal stemmer: 845